Forebyggelse af stress betaler sig
Stressramte medarbejdere betyder tabt produktion. Og det er dyrt for arbejdspladserne. Det viser en ny undersøgelse fra NFA. Her peges på et stort potentiale ved at forebygge og håndtere stress.
Dårlig søvn, hjertebanken og på sigt endda alvorlig sygdom som kræft og demens. Langvarig stress er en farlig følgesvend, som flere og flere stifter bekendtskab med.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af personer med en høj score på stressskalaen steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021.
Medarbejdere med et højt stressniveau har en betydelig højere risiko for fravær fra arbejdet. Derfor har forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) taget hul på beregningerne af, hvad stress faktisk koster arbejdspladserne.
For første gang kan de derfor estimere, hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab.
Beløbet lyder på 16,4 milliarder kroner årligt. Her tæller:
- 10,4 milliarder kroner ved sygefravær, det vil sige løn til sygemeldte medarbejdere. Her medregnes dog ikke refusion fra staten.
- 4,8 milliarder kroner tabt produktion ved medarbejdere, der forlader virksomheden.
- 1,2 milliarder kroner i øvrig tabt produktion, for eksempel ved medarbejdere, der tager orlov.
Beregningerne er foretaget i et samarbejde mellem økonomiske forskere og stressforskere. I undersøgelsen er det ikke beregnet, hvor meget stress koster samfundet ved blandt andet udgifter til sundhedsvæsenet og udbetaling af overførselsindkomster som førtidspension og sygedagpenge. Undersøgelsen viser derimod værdien af det arbejde, der går tabt som følge af det højere fravær blandt personer som har et højt niveau af stress. En del af omkostningen vil falde direkte på arbejdsgiverne i form af løn til sygemeldte medarbejdere, men en del er et produktionstab for samfundet, for eksempel hvor personerne er sygemeldte uden at få løn eller bliver ledige.
Stress på arbejdspladsen kan komme ad mange veje. For højt tidspres, for mange opgaver, en dårlig relation til kolleger eller en chef er nogle af de almindelige årsager til, at medarbejdere bliver ramt af stress.
Undersøgelsen fra NFA estimerer, at der årligt går 61,9 millioner arbejdstimer tabt på danske arbejdspladser, fordi medarbejderes sygemeldinger kan sættes i forbindelse med stress. Det svarer til 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger.
”Tallene tyder på, at der er et større potentiale for at øge arbejdsudbuddet ved at mindske antallet af medarbejdere, der får stress”, siger seniorforsker på NFA Jacob Pedersen, som står i spidsen for undersøgelsen.
”Vores beregninger viser, at man hypotetisk kan sænke den tabte arbejdstid med timer svarende til 2.446 fuldtidsansatte om året, hvis man lykkes med at reducere antallet af medarbejdere med et højt niveau af arbejdsrelateret stress med bare 10 procent”, fortsætter han.
Det ville samtidig betyde, at de årlige omkostninger for arbejdspladserne ville falde med syv procent svarende til 1,2 milliarder kroner årligt.
”Vores undersøgelse viser, hvor vigtigt det er at forebygge arbejdsrelateret stress, for at undgå de menneskelige og økonomiske omkostninger, som det er forbundet med”, siger seniorforsker i psykosocialt arbejdsmiljø på NFA Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, der har bidraget til undersøgelsen.
Læs også: Indsamling af bæredygtighedsdata volder problemer
Tidligere forskning fra NFA peger på, at stress bør forebygges gennem en systematisk indsats, der involverer både medarbejdere og ledelse.
”Den gode nyhed er, at stress på arbejdspladsen ofte kan forebygges. Ved at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø, kan man altså sænke omkostningerne ved stress”, siger seniorforsker på NFA Jesper Kristiansen, der forsker i stress.
Han giver fire gode råd til at forebygge stress:
- Tag temperaturen på det psykosociale arbejdsmiljø: Hvordan har medarbejderne det?
- Kortlæg arbejdspladsens særlige udfordringer, som giver stress. Inddrag medarbejderne i processen, det er dem, som mærker hvor ’skoen trykker’.
- Planlæg i fællesskab de indsatser, som skal sættes i værk. Informer og kommuniker, så alle på arbejdspladsen er med på vognen.
- Følg op på indsatserne. Virker de? Oplever medarbejderne, at der sker forbedringer? Eller skal indsatserne justeres?
/ PiB