Flyt to paller samtidigt
Logitrans lancerer ny dobbeltstabler til pladsoptimering i lastbiler, butikker og lagre.
En ny dobbeltstabler ved navn Twin Stacker kan ifølge producenten Logitrans A/S optimere pladsen i lastbiler og butiks- og lagerområder, da den kan transportere og stable to paller samtidig.
“Jeg har talt med en vognmand, som med Twin Stacker vil kunne optimere pladsanvendelsen i lastbilerne så meget, at han kan spare en køretur om dagen”, siger Erling Pedersen, administrerende direktør hos Logitrans A/S.
Ifølge producenten får man alle fordelene fra både pallevogn og stabler på én gang, da Twin Stacker har pallevognens evne til at køre på ujævnt underlag og stablerens evne til at løfte gods i højden.
- JKK