EU-regulering: Designet til at gøre verden til et bedre sted

Den Europæiske Union strammer grebet om miljømæssig bæredygtighed med tre forordninger, der ændrer, hvordan virksomheder arbejder i fremtiden: EU's Deforestation Regulation (EUDR), Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). For at overholde reglerne skal virksomheder tilpasse deres indkøbsstrategier for at sikre virksomhedens ansvarlighed i hele deres forsyningskæde.

EU's miljø- og bæredygtighedsregler kræver et højere niveau af gennemsigtighed, ansvarlighed og bæredygtighed. Indkøb og supply chain management kommer til at spille en afgørende rolle i at drive transformationen på tværs af alle brancher. Indkøb skal navigere i denne kompleksitet ved at tage innovative teknologier i brug, fremme leverandørrelationer og forpligte sig til løbende forbedringer. Forordningerne repræsenterer et betydeligt skift mod større virksomhedsmæssig ansvarlighed på det globale marked, med det formål at sikre, at virksomheder ikke kun forfølger profit, men også bidrager positivt til samfundet og miljøet – i Europa og resten af verden.

Ved at omfavne ændringerne kan virksomheder vende lovgivningsmæssige udfordringer til muligheder for innovation og lederskab inden for bæredygtighed. Ved at følge denne vej kan de ikke kun sikre overholdelse og opnå konkurrenceevne gennem den grønne omstilling, men også bidrage til mere bæredygtige og ansvarlige globale forsyningskæder.

EU's Deforestation Regulation (EUDR)

EU's Deforestation Regulation har til formål at minimere forbruget af produkter, der er forbundet med afskovning og skovforringelse. Loven gælder for råvarer forbundet med afskovning, herunder sojabønner, palmeolie, træ, kakao, kaffe, gummi og kvæg. Produkter afledt af disse råvarer som papir eller læder er også omfattet. Hvert produktionsland vil blive klassificeret af EU-myndighederne efter risikoen for afskovning, og der vil opstå forskellige forpligtelser europæiske erhvervsdrivende. Forordningen træder i kraft ved udgangen af 2024 og er en central del af EU’s ambitiøse Green Deal.

Indkøb skal etablere robuste sporingsmekanismer for at skabe gennemsigtighed i virksomhedens forsyningskæde og spore oprindelsen af råvarer eller produkter importeret fra lande uden for EU. Dette indebærer konstant overvågning og proaktivt samarbejde med leverandører. Indkøbere skal oprette robuste kommunikationsstrukturer med leverandører for at indsamle relevant due diligence-information, geografisk lokations data, justere juridiske rammer og forstå deres leverandørers parathed til at overholde EUDR-standarderne. 

Manglende overholdelse kan føre til betydelige bøder på op til 4% af virksomhedens omsætning i EU fra det foregående år. Produkter, der ikke overholder reglerne, vil blive konfiskeret, og virksomheden vil ikke få lov til at handle disse produkter i EU og vil midlertidigt blive udelukket fra offentlige udbud og offentlig finansiering.

Indkøb bør omlægge interne processer for at strømline og automatisere due diligence og bureaukratiske aktiviteter så meget som muligt. Brugen af certificerede materialer kan være nyttig, men indkøbere bør opnå en forståelse for, hvad certificeringerne indeholder, hvad de garanterer, og hvad de ikke gør.

Forordningen kan påvirke priser og forsyningskæder samt reducere fleksibiliteten i interne varestrømme, hvis en virksomhed opererer inden- og udenfor EU. Samtidig kan der være behov for dobbeltstandarder, da overholdelse af EUDR kan føre til tab af konkurrenceevne i markeder uden for EU. Derfor skal virksomheder vurdere lovens konsekvenser og udvikle strategier baseret på afvejningen mellem fleksibilitet i forsyningskæden, konkurrenceevne på markeder uden for EU samt økonomiske konsekvenser for certificerede råvarer.

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)

Fra 2026 vil CBAM introducere nye afgifter på importerede produkter fra lande uden for EU baseret på deres indhold af CO2. Importører skal erhverve certifikater svarende til den samlede udledning af importerede varer, prissat til den aktuelle CO2-sats i EU. Denne foranstaltning retter sig mod følgende kulstofintensive varer: aluminium, cement, elektricitet, gødning, brint og stål. Ved at inkorporere Scope 1-udledninger fra produktionsfaciliteter og Scope 2-udledninger fra elektricitetsforbrug under fremstillingen, tager CBAM en omfattende tilgang til CO2-regnskab.

Forordningen er designet til at forhindre kulstoflækage ved at pålægge en kulstofpris på import af visse varer fra lande med mindre strenge klimapolitikker. Mekanismen sikrer, at EU-producenter ikke stilles dårligere på grund af deres forpligtelse i at reducere CO2-udledningen. Detaljeret kvartalsvis rapportering af CO2-udledning for importerede varer er siden begyndelsen af 2024 obligatorisk for at overholde CBAM. Desuden skal importerende virksomheder registrere sig for forsat at have tilladelse til at importere CBAM varer.

Mens indkøbs kan bruge standarddata i overgangsperioden, skal de vurdere det faktiske CO2-indhold af importerede varer, når forordningen træder fuldt i kraft i 2026. Det kræver samarbejde med leverandører for at indsamle præcise data om CO2-udledning, en proces indkøb bør starte med det samme. Jo bedre informeret indkøbere er om den faktiske udledning, jo bedre beslutninger kan de træffe.

Forordningen kaster nyt lys på leverandørstyring og kan føre til en revurdering af langvarige leverandørforhold. For at minimere mængden af nødvendige CO2-certifikater kan indkøb foretrække leverandører fra lande med strengere klimapolitikker eller dem, der kan tilbyde lavere CO2-aftryk.

Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD)

CSDDD har til formål at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd på tværs af globale forsyningskæder. Direktivet forpligter virksomheder til at identificere, forebygge og afhjælpe negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø. Lovgivningen vil kræve, at en betydelig del af europæiske virksomheder tager ansvar for sociale og miljømæssige forhold i hele deres forsyningskæde.

I 2020 blev alle 27 medlemslande i EU enige om at skabe en sådan regulering. Siden juli har EU-medlemsstaterne to år til at indarbejde CSDDD i deres nationale love. Virksomheder, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, skal overholde reglerne i henhold til en trinvis tidsplan, der starter i juli 2027 og strækker sig til juli 2029.

Mange europæiske virksomheder har allerede begyndt at forberede sig på reguleringen, som en INVERTO-undersøgelse fra oktober/november 2023 viser. Indkøb spiller en betydelig rolle i implementeringen af loven. Derfor bør de tage initiativ til at få et overblik over tilgængelige indkøbsdata og skabe mere gennemsigtighed i forsyningskæden. Virksomheder bør aktivt anmode om manglende data fra deres leverandører og justere deres strategier og processer derefter.

Virksomheder er forpligtet til at gennemføre due diligence med direkte leverandører på tværs af deres forsyningskæder og efterfølgende identificere og adressere indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, integrere due diligence i virksomhedspolitikker og ledelsessystemer, etablere klagemekanismer og sørge for gennemsigtig rapportering om deres due diligence-praksis. Virksomheder der ikke overholder reglerner, risikerer bøder. Aktivitetskæden omfatter aktiviteterne i upstream- og dele af downstream-værdikæden. I downstream-værdikæden betragtes transport, opbevaring og distribution kun i direkte forretningsforbindelser, mens bortskaffelse af produkter er fuldstændig undtaget fra auditering.

Hvordan man integrerer reguleringerne i indkøbsprocesser

Fælles for alle tre reguleringer gælder det, at gennemsigtige forsyningskæder nøglen til succes. Indkøb skal derfor skabe og håndhæve en indkøbspolitik, der prioriterer bæredygtighed og overholdelse af EU-forordningerne. Politikken bør indeholde klare forventninger og retningslinjer for leverandører.

Desuden skal indkøb opstille en klar strategi og handlingsplan: De skal forstå, hvilke leverandører der er påvirket af reguleringerne og tage direkte handling på de kategorier, der er udsat for høj risiko. Aktiviteterne vil kræve ekstra arbejde, hvorfor indkøbere skal strømline processer for at begrænse niveauet af bureaukrati.

Leverandørforhold bør plejes og kan omfatte træning, ressourcer og støtte til at hjælpe leverandører med at opfylde de krævede standarder. INVERTOs erfaring er at leverandører villige til at overholde reglerne, men kan have brug for afklaring og hjælp.

For at sikre løbende overholdelse og forbedring er det nødvendigt at etablere løbende overvågnings- og evalueringsmekanismer. Gennemgå, opdater og udvikl jævnligt indkøbsstrategier for at tilpasse dem til nye markedsforhold.