Ban vejen mod dekarbonisering
Sådan udvikler virksomheder strategier mod at blive CO2 neutrale ved hjælp af indkøb og Supply Chain Management.
Foto: Inverto
I 2023 steg de globale CO2-udledninger fra fossile brændstoffer og et rekordhøjt niveau. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) steg de globale energirelaterede CO2-udledninger med 1,1% op til 37,4 milliarder. Selvom væksten i udledningen stagnerede sammenlignet med de foregående år, understreger den fortsatte stigning udfordringen med at begrænse den globale CO2-udledning. Virksomheder, og især deres indkøbs- og supply chain management-teams, spiller en afgørende rolle i omstillingen til »net-zero«.
Industrisektoren stod for omkring en fjerdedel af den globale energirelaterede CO2-udledning i 2022. Særligt industrierne jern- og stålproduktion samt kemisk fremstilling var væsentlige bidragsydere. Udledningen fra virksomheder er steget med 70% siden 2000 på grund af en stigende global efterspørgsel efter varer – globaliseringens bagside og stigende levestandarder verden over. Denne tendens understreger det kritiske behov for nye teknologier til bæredygtig produktion; brug og bortskaffelse af vigtige råvarer og produkter.
For at reducere udledningen og bekæmpe klimaforandringer forpligter mange virksomheder sig nu til net-zero initiativer. Disse bestræbelser understøttes af forskellige politikker og rammer, der sigter mod at reducere klimaaftryk og omstillingen til bæredygtige energipraksis. At opnå betydelige reduktioner i udledningen kræver dog en fælles indsats fra begge sider - virksomheder og myndigheder - for at implementere og overholde strenge miljøstandarder.
Trinvis tilgang til dekarbonisering nødvendig
I øjeblikket er omkring 80% af den globale CO2-udledning dækket af net-zero forpligtelser fra 72 lande. Derudover overvejer yderligere 70 lande lignende forpligtelser. Dette indikerer, at en betydelig del af de globale udledninger nu er omfattet af forskellige rammer og politiske initiativer for dekarbonisering.
Selv om det bliver mere og mere tydeligt, hvor meget det haster i betragtning af den markante stigning i globale temperaturer i de sidste 12-18 måneder, er vejen til en CO2-neutral økonomi endnu ikke klar. Virksomheder har brug for en trinvis tilgang for at begynde deres rejse mod dekarbonisering.
Udledninger kan inddeles i tre kategorier:
- Scope 1: Direkte udledninger fra en virksomheds egen produktion, såsom fremstilling eller bearbejdning af materialer.
- Scope 2: Indirekte udledninger relateret til brugen af købt energi. Der er en stor forskel på at modtage energi fra en kuldrevet kilde eller en vedvarende energikilde.
- Scope 3: Alle andre indirekte udledninger. En stor del stammer fra varer og tjenester købt fra leverandører og forekommer i hele værdikæden.
Forholdet mellem udledninger i de tre kategorier varierer fra branche til branche, men Scope 3 kan udgøre helt op til 70-90% af en virksomheds samlede udledninger i brancher, som f.eks. elektronik, bilindustrien, fødevarer og FMCG.
Tre primære udfordringer for vellykket dekarbonisering
Da scope 3 hovedsageligt dækker varer og tjenester, der købes ind i en virksomhed, bliver det tydeligt at indkøbsfunktionen spiller en ekstrem vigtig rolle i at reducere udledningen. Indkøbsfunktionens evne til at engagere leverandører og nedbringe udledningen vil have direkte indflydelse på, om en virksomhed er i stand til at opnå sine CO2-reduktions mål.
Der er tre primære udfordringer for, at CO2-reduktions tiltag kan blive en succes: For det første er der mangel på data og gennemsigtighed. Mange virksomheder indsamler ikke data om udledninger og kender derfor ikke omfanget af problemet eller ved hvor de skal starte. De, der indsamler data, bruger ofte tredjepartsdatabaser og benchmarks som er mindre nøjagtige end at modtage oplysninger direkte fra upstream-leverandører.
For det andet kan de nødvendige investeringer til at reducere udledninger være meget dyre, hvilket direkte strider mod de traditionelle mål med indkøb om at reducere omkostninger. Mange indkøbsteams kæmper med at balancere omkostninger mod CO2 i indkøbsbeslutninger, især når marginerne er stramme, og der ikke er et klart ledelsesmandat til dekarbonisering. På den anden side er CO2-reduktions initiativer ikke nødvendigvis omkostningstunge. Der er løsninger, som kan implementeres med lave eller endda ingen ekstra omkostninger. For eksempel kan et optimeret materialebrug eller skift af materialer både hjælpe med at øge bæredygtigheden og reducere produktomkostningerne.
For det tredje mangler mange indkøbsteams ekspertise og viden om dekarbonisering. Der er mange nye teknologier og forskning i gang, forskellige forretningsmodeller udvikles, og virksomheder eksperimenterer med løsninger, der aldrig er blevet set før. Hele verden er vant til at brænde fossile brændstoffer for at få tingene til at køre - hvordan skal vi kunne leve uden?
Ud over disse tre grunde er der også: lovgivningsmæssig usikkerhed, et udfordrende makroøkonomisk miljø, teknologiske barrierer, begrænset infrastruktur, modstand mod forandring blandt andre.
Virksomheder skal prioritere klogt
Virksomheder bør prioritere at indsamle data, opkvalificere deres teams og forbedre indkøbsprocesser til i højere grad at inkludere bæredygtighed i beslutningstagningen. For at komme i gang skal indkøb se på tre hovedområder:
- Reduktion af udledninger fra deres leverandører
- Reduktion af udledninger fra deres forsyningskæde
- Reduktion af udledninger fra deres produkter
Leverandører: Virksomheder bør forstå, hvordan de aktivt kan påvirke leverandører gennem incitamenter og disincentiver for at reducere udledninger. Indkøbsprocesser skal tilpasses for at vælge nye leverandører, der tilbyder lavere udledning. Det kan være nyttigt at afsøge muligheder på tværs af værdikæden og i det bredere økosystem: Ville et tættere samarbejde med dine leverandørers leverandører have en effekt? Eller kan alliancer med konkurrenter skabe forandringer i branchen?
Forsyningskæde: Hvad angår forsyningskæden bør virksomheder starte med at se på, hvor de skal købe ind fra baseret på udledninger. Det betyder for eksempel at forstå energimikset i leverandørens land. Hvis det i høj grad er afhængig af traditionel energiproduktion med kul og olie, vil klimaaftrykket automatisk være større end i lande med en højere andel af vedvarende energi. Valget af det rigtige land kan have en 20 gange forskel på udledningen fra energi. Indkøbere skal også tage hensyn til emissionerne fra transport for at se, hvordan det kan reduceres. Skift fra luftfragt til søfragt eller fra dieseldrevne varevogne til elbiler kan betydeligt mindske udledninger.
Produktdesign: Den sidste – og mest udfordrende – løftestang er produktdesign. Det omfatter at bygge bæredygtighed ind i designprocesser og produktlivscyklusstyring.
Konklusion
Der er ikke meget tid tilbage til at nå målet i Parisaftalen om 1,5 grader. Da EU har forpligtet sig til at være CO2-neutral inden 2050 og har indført regler for at nå dette mål, vil den stigende pris på CO2 lægge en stor byrde på virksomheder, der ikke minimerer deres udledninger. Det vil snart gøre disse virksomheder mindre konkurrencedygtige. Virksomheder bør derfor hurtigst muligt udvikle og implementere succesfulde strategier for en CO2-neutral økonomi.
