ESG og robotter præger det moderne lager
De to dominerende tendenser for det moderne lagerbyggeri er ESG og automatisering. ”Vi udvikler som regel efter et energiforbrug, der svarer til dobbelt op på kravene fra bygningsreglementet”, fortæller en aktør. En tredje parameter er lang levetid og stabil drift.
De udvikler og bygger på livet løs i både Danmark, Beneluxlandende, Sverige, Tyskland og Storbritannien, og de bygger både ”build-to-suit” og spekulativt, hvor de så ofte også varetager driften af bygningen på vegne af investoren. Efterspørgslen på nye logistikfaciliter er stor, og udvikleren, investoren og kapitalforvalteren Verdion har en ambition om at øge sin danske portefølje til 4-5 milliarder kroner inden 2026. Verdion har dags dato en dansk logistikportefølje til en værdi af 2,6 milliarder kroner og en international portefølje til en værdi af 18,6 milliarder kroner.
Miljø og energiforbrug
”Det er fuldstændig afgørende, at moderne lagerfaciliteter er bæredygtige”, fortæller Jacob Rasmussen, der er teknisk direktør og har ansvaret for at levere tekniske specifikationer i Verdions danske udviklingsprojekter – i tæt samarbejde med kolleger på tværs af Europa.
Læs også: Forsyningskaos skaber behov for mere lagerplads
Det betyder først og fremmest, at selve byggeriet er bæredygtighedscertificeret med systemer som for eksempel DGNB. Det indebærer, at lageret er opført af byggematerialer, der lever op til kriterier for både miljø, sociale forhold og økonomi.
Men det indebærer også forhold som energiforbrug, brandsikring, vedvarende energiformer som geotermi, solceller og luft-til-væske eller luft-til-luft varmepumper – og Verdion sigter efter DGNB Guld eller derover for alle deres projekter.
Fakta om DGNB
DGNB er en certificeringsordning målrettet bygninger og byområder. Systemet bygger på den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed (FN’s definition) med de tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.
Systemet er dynamisk, og derfor bliver kriterierne opdateret løbende i takt med, at vi i branchen får ny viden og praksis. DGNB-systemet stiller ikke specifikke krav til bestemte løsninger eller materialer, da bygninger har forskellige funktioner og forskellige krav. En bygning eller et byområde bliver derfor evalueret ud fra deres performance. Vi ser ofte, at projekterne har forskellige fokusområder, hvor der opnås højere score i forskellige kvaliteter alt efter fokus.
Kilde: Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
”Luft-til-væske varmepumper er i kombination med solceller på taget særlig oplagt ved temperaturstyrede lagre, hvor der er behov for køling ned til fem-otte grader, som varmepumper også kan levere. I de tilfælde vil vi også udstyre tagkonstruktionen med ekstra dampspærre”, fortæller Jacob Rasmussen og supplerer: ”Vi har stor nytte af at udveksle erfaringer på tværs af de lande, vi opererer i. I Tyskland har vi for eksempel også erfaringer med såkaldt hydrotermiske lagre, der kan lagre strøm fra solceller. Vi har også lige nu et enkelt projekt med et batterianlæg, der skal lagre solcellestrøm”.
Robotter stiller krav til bygninger
Moderne lagerautomatisering skal være fleksible løsninger, hvor der ofte bliver gjort brug af AGV’er (automated guided vehicles) eller AMR (autonomous mobile robots).
”Robotter er følsomme over for ujævnheder i gulvet, og det er derfor svært at automatisere i gamle lagerbygninger. Det er ikke let at forebygge, at der opstår ujævnheder i gulv over tid, fordi gulvet bliver hårdt belastet af den daglige drift. Her spiller støbeprocessen en afgørende rolle. Vi støber altid i et kontrolleret indeklima efter taget og væggene er installeret og bygningen er tæt. Det giver en mere ensartet og optimalt hærdning, som er helt afgørende for, hvor stærk gulvoverfladen bliver i det lange løb”, fortæller Jacob Rasmussen.
Lang levetid og uforstyrret drift
Han lægger i det hele taget vægt på, at lagerbygninger skal være bygget til lang levetid fra dag 1. Tag, facader, gulv og porte skal være bygget af kvalitetsmaterialer, der kan klare mosten fra en hård daglig drift, hvor der dagligt bliver håndteret tonsvis af varer. Han fremhæver, at Verdions lejere høster mange gevinster om, hvad der virker over længere tid fra det tværfaglige og transnationale samarbejde i den internationale virksomhed.
”lastbilsluser bliver udsat for en hård behandling fra både lastbiler, der bakker til og materialehåndteringsudstyr, der drøner ind og ud med varer og paller. Det er derfor vigtigt, at de er udstyret med overdimensionerede hydraulik og coatings, der er holdbare på tidshorisont på ti til femten år og gerne længere. Målet er at gøre driften så flydende som mulig. Tagkonstruktioner skal have en levetid på mindst 15-20 år”, fortæller han.
Flaskehals i Aarhus
Aarhus er et af flere steder i Danmark, hvor Verdion ser potentiale for mere aktivitet. Men uden frigivelse af egnede byggegrunde fra kommunen er mulighederne for nyudvikling i øjeblikket begrænsede. Byggegrunde på op til 150.000 kvadratmeter, omtrent samme størrelse som E20 Park Copenhagen, som Verdion udvikler i samarbejde med Aviva Investors med DGNB Gold som mål, vil være ideelle ifølge Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment - Nordics, Verdion. På den måde kan efterspørgslen fra virksomheder, der søger enheder på 10.000 kvadratmeter og derover, imødekommes på én lokation.