DSV tager Nordeuropas største logistikcenter i brug

Det nye logistikcenter i Lund ved Horsens fylder tæt på én kilometer i længden og har et bebygget areal på, hvad der svarer til lidt mere end 45 fodboldbaner. Tredje og sidste fase blev taget i brug i september. Drivkraften er enkel: Efterspørgslen på mere lagerplads og ikke mindst mere bæredygtig logistik stiger hos DSV’s kunder.

Det nye logistikcenter er udstyret med solceller med samlet kapacitet på 36 MW på alle tagflader. De bidrager til en stor andel af logistikcenterets strømforbrug til lys, eltruckkørsel og automationsanlæg – og vil i perioder producere ekstra strøm til elnettet. Foto: DSV

18.10.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Det samlede areal er på 700.000 kvadratmeter, hvilket svarer til lidt mere end 105 fodboldbaner; og areal under tag er på 300.000 kvadratmeter, hvilket er på størrelse med 45 fodboldbaner – eller 1500 padelbaner. Af de 300.000 m2 er cirka 240.000 m2 lager, hvor de er resterende crossdock terminaler og administration. I alt vil logistikcenteret beskæftige mere end 1.500 medarbejdere, som dels er eksisterende medarbejdere, der kommer fra andre DSV-faciliteter i det østjyske og dels en række nye medarbejdere. Logistikcenteret er Nordeuropas største center med én bruger.

Kunderne er fordelt på stort set alle sektorer og brancher fra industri over mode/tekstil, elektronik og forbrugsgoder til fødevarer og farmaceutiske varer. Det stiller store krav til DSV’s evne til på effektiv vis at håndtere alle typer varer – fra skruer og bolte over tøj, sko, bøger, cykler, smartphones og sikkerhedskrævende varer til kølekrævende fødevarer og farma-produkter.

Masser af fleksibel automatisering
”Vi har installeret en del automatiserede løsninger i form af AutoStore-lager til småvarer, droner til optælling og sikring af lokationer, og samtidig arbejder vi på nye automatiseringsløsninger som automatiseret containertømning samt automatiseret bokshåndtering til for eksempel tekstilvarer. Derudover forventer vi at indføre både AGV’er og AMR’er til den interne håndtering på det 1 kilometer lange logistikcenter; mens AGV’er også skal hjælpe til med pallehåndtering i pallereolsystemerne”, fortæller Per Hansen, som er Director for Solutions Sales & Contract Management i DSV Solutions.

DSV har allerede erfaringer med lageroptælling med droner på logistikvirksomhedens logistikcenter i Hedehusene. Dronerne erstatter ikke den regelmæssige og regnskabsbetingede lageroptælling, men spiller en vigtig rolle for, at lagerledelsen hele tiden er opdateret og på forkant med datakvalitet og lagerpræcisionen.

”Er der små afvigelser, opdager vi det tidligt og kan nå hurtigt at korrigere. Det er vigtigt for vores samlede kvalitet”, fortæller han.

Fakta om logistikcenteret

  • Byggegrund på 700.000 m2, hvor 500.000 er købt af Horsens Kommune.
  • 240.000 m2 lagerbygninger.
  • 60.000 m2 cross docking og kontor.
  • Del 1 af centeret blev taget i brug i januar 24, del 2 i april og del 3 i september.
  • Den indvendige højde på lageret er 14,5 meter.
  • Logistikcenteret er fuldt sprinklet.
  • Logistikcenteret indeholder 300.000 pallepladser.
  • Horsens Kommune anlægger en ny omfartsvej, der forbinder erhvervsområdet med motorvej E45.

Tech er blevet mere fleksibel
Per Hansen har været i logistikbranchen i 25 år og ser en tydelig tendens: 

”Vi og andre logistikcentre automatiserer i dag i højere grad end tidligere. Det gør vi fordi, teknologien i dag er mere fleksibel, og fordi det frigiver kræfter til opkvalificering af vores medarbejdere, når mindre komplicerede opgaver overtages af robotter. Tidligere var automatisering mere præget af statiske løsninger, der kun kunne løse én type opgave ét sted. I dag er vi mere sikre på, at teknologien rimelig let kan omstilles til andre varer eller efterspørgelsesmønstre – eller måske endda uden det store besvær flyttes til andre lokationer. Det betyder, at vi i højere grad tør kaste os ud i investeringer, der har længere tilbagebetalingstider”.

Han fremhæver også, at den høje automatiseringsgrad udgør en konkurrencefordel for DSV, idet det vil gøre det muligt for DSV at tilbyde hurtig og sikker håndtering af store volumener gods for kunderne.

Logistikcenteret solgt i en sale-lease-back aftale

Efter deadline på denne artikel har DSV Road Holding A/S underskrevet en aftale med ejendomsselskabet Catena om at erhverve den nybyggede logistikejendom i Horsens for en værdi på cirka 3,3 milliarder DKK. Det sker som en sale-lease-back-transaktion. Købsprisen for aktierne udgør cirka 698 millioner DKK efter fradrag af udskudte skatter. DSV Road A/S underskriver en 14-årig lejekontrakt i forbindelse med transaktionen.

Logistikken skal være ESG
DSV’s lagerbygninger er DGNB sølv-certificerede, og kontorbygningerne er DGNB guld-certificerede.

”Vi lægger stor vægt på at reducere vores klimaaftryk, ligesom vi ønsker at tænke hensyn til miljø, arbejdsmiljø og biodiversitet ind i både bygge- og driftsfasen af vores nye logistikcenter. Det samme gør vores kunder. Vi mærker en tydelig øget interesse fra kundesiden for ESG-venlig logistik og tilhørende rapportering. I DSV har for eksempel forpligtet os til Science Based Targets med et mål om at reducere vores CO2-udledning i scope 1 og 2 med 50 procent i 2030”, fortæller Per Hansen.

Eksempler på tiltag, der løfter bæredygtighed, omfatter:

  • Sensorstyret LED-belysning, der kun lyser, når behovet er der.
  • Såkaldt NOx-partikeltag, der optager de skadelige NOx-partikler, som for eksempel kommer fra dieselmotorers udledning.
  • Solceller med samlet kapacitet på 36 MW på alle tagflader, der bidrager til en stor andel af logistikcenterets strømforbrug til lys, eltruckkørsel og automationsanlæg – og i perioder vil producere ekstra strøm til elnettet.
  • En batteriløsning kan lagre strøm fra solcellerne.
  • Ladestationer til ellastbiler i gårdområdet.
  • Opsamling af regnvand til toiletvand og fokus på biodiversitet på de grønne områder.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Grøn transport og CO2-reduktion

Fra 1. januar 2025 skal lastbiler på 12 ton og derover betale vejafgift efter, hvor meget CO2 de udleder. Det er blot en af mange ’tommelskruer’ fra regeringen og EU, der skal motivere til en grønnere godstransport. Der er mange andre drivkræfter i spil, der alle peger på at trække CO2 ud af godstransporten. Det sætter vi i dette tema spot på.

Relateret indhold

31.03.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Lille label, stor fortælling: en artikelserie om linerless labels

31.03.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Rejsen for en lager-label – sådan optimerer du dit lagerstyringssystem

28.03.2025Bring

Sponseret

Sådan kan automatiseret 3PL lager optimere din Last Mile-logistik

27.03.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Effektivitet og præcision i én kompakt løsning med Counterbalance AGV

25.03.2025SCM.dk

NTG opkøber DTK og udvider ydelseskataloget

25.03.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde el-truck bidrager til bæredygtighed hos Petersen Tegl

20.03.2025SCM.dk

JYSK reducerer CO2e-udledning med solceller

17.03.2025SCM.dk

Effektiv logistik optimerer Stanley Black & Deckers forsyningskæde i Norden

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

31.03.2025

Tid

08:30

Sted

Nyborg

Slimstock Nordic
Konference
Supply Chain Club 2025

Sidste chance for tilmelding!

Dato

01.04.2025

Tid

09:00

Sted

Comwell Kellers Park, Vejle

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Toyota Material Handling A/S
Messe
Toyota Material Handling deltager på Transportmessen 2025

Mød os på på Transport 2025, som finder sted i Messecenter Herning d. 3-5. april. Få gratis adgang til messen – brug blot koden toyota2025, når du bestiller dine billetter online. Vi glæder os til at byde dig velkommen ved stand M9600.

Dato

03.04.2025

Tid

09:00

Sted

Herning Messecenter

Brother Nordic A/S
Messe
Transport 2025

Skandinaviens førende fagmesse inden for transportbranchen.

Dato

03.04.2025

Tid

09:00

Sted

Messecenter Herning

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Få styr på VSME - EU's nye frivillige standard for bæredygtighedsrapporting

EU-Kommissionen har for nyligt lanceret den såkaldte Omnibus-pakke, der skal forenkle kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og styrke EU’s konkurrenceevne.

Dato

03.04.2025

Tid

11:00

Sted

Online på MS Teams