13.03.2023 | Innovation
DM i 3D-print kan opleves live på messe
Vinderen af DM i 3D-print skal i år findes på hi Tech & Industry Scandinavia i området 3D TECH, der også byder på udstillere og konference inden for netop 3D-teknologi. Dermed afholdes konkurrencen, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, for første gang med fysisk fremmøde. Messen finder sted i MCH Messecenter Herning den 3.-5. oktober 2023.
I 3D TECH-området på HI-messen kan de besøgende i år som noget nyt overvære DM i 3D-print. Foto: MCH/Lars Møller.
Området 3D TECH har været en del af hi Tech & Industry Scandinavia siden 2019, og i år indbefatter det som noget nyt DM i 3D-print. Konkurrencen, der arrangeres af Videnscenter for Håndværk - Design og Arkitektur og Videnscenter for Automation og Robotteknologi, afholdes for tredje gang, men det er første gang, at det foregår ude i virkeligheden og ikke online.
”Det giver mulighed for at få endnu mere fokus på konkurrencen og den vigtige teknologi, som konkurrencen sætter spotlys på. Vi håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har førertrøjen på, når det gælder anvendelsen af 3D-print og additive manufacturing-teknologier. Det gælder både elever, faglærere og folk i industrien”, lyder det fra projektleder i Videnscenter for Håndværk - Design og Arkitektur Troels Nepper, der betragter HI-messen som en unik mulighed for at få bredt konkurrencen ud.
”Jeg synes, at det er oplagt at placere konkurrencen på hi Tech & Industry Scandinavia, da messen har et stort område indenfor 3D-teknologi, hvor landets førende eksperter og virksomheder inden for 3D-print også er at finde. Derudover får de besøgende nu mulighed for at se en ny generations innovative tanker og seje tech skills”, fortsætter Troels Nepper.
Læs også: 3D printer skærer uger af produktionstiden
DM i 3D-print, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, er således med til at kaste yderligere lys på 3D-teknologi og tilhørende nye, interessante produktionstilgange. Og så giver konkurrencen de besøgende på messen mulighed for at se et større antal printere i drift og overvære fysiske print blive skabt. Samtidig bliver det muligt at følge de studerendes rejse i løbet af de tre dage, og i det hele taget forventes området at komme til at summe af aktivitet og kreativitet.
Populær teknologi
Formålet med DM i 3D-print er at fremtidssikre erhvervsskoleelevernes kompetencer, så de kan være med til at bringe ny viden og innovative metoder ud på fremtidens arbejdsmarked. Med andre ord kobler konkurrencen uddannelsesniveauet med industrien. Samtidig er det tanken, at konkurrencen skal understøtte elevernes interesse i 3D-print og øge den generelle lyst til at arbejde kreativt med teknologi.
”De deltagende erhvervsskoleelever får mulighed for at dygtiggøre sig inden for en vigtig teknologi, som er stærkt efterspurgt i industrien. De får desuden mulighed for at afprøve og teste deres kreative og teknologiske evner og i øvrigt vinde en 3D-printer”, fortæller Troels Nepper.
- PiB

Videnskaben taler sit klare sprog om klimaet
FN’s klimapanel (IPCC) har sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Strategi & ledelse

Vil være pioner i vedvarende energi på faciliteter
Logicenters vil installere solceller på tværs af 800.000 m2 tagareal på selskabets logistikcentre. Det svarer til 133 fodboldbaner og er mere end en fordobling. Det er samtidig en indikation på, hvor høj prioriteret bæredygtighed har for erhvervslivet.
Lager & distribution

Billund Lufthavn tænker stort
Den 20. marts blev Maersk Air Cargos første fragtfly sendt på vingerne fra Billund Lufthavn til Kina. Det skete efter en reception med skåltaler, snoreklip og netværk blandt andet med besøg fra transportminister Thomas Danielsen og erhvervsminister Morten Bødskov.
Lager & distribution

5 dominerende automationstendenser lige nu
I marts måned var repræsentanter for den internationale robot-branche samlet i Odense til European Robotics Forum 2023. I den anledning gav Rasmus Smet Jensen, Vice President, Marketing & Strategy hos Mobile Industrial Robots (MiR), sit bud på de vigtigste tendenser inden for automation lige nu.
Lager & distribution

Dagrofas logistik skaber vækst i årsregnskabet
Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 millioner kroner, hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere - har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.
Innovation

Danmarks naturressourcer for 2023 er opbrugt
Den 28. marts har Danmark opbrugt sine naturlige ressourcer for 2023 som et af de første lande i verden. Dagen er også kendt som ‘Overshoot Day’. Resten af året bruger vi flere ressourcer – for eksempel fisk og træ – end Jorden naturligt kan genskabe resten af året. Danmarks forbrug skal reduceres, mener WWF Verdensnaturfonden, som sammen med DBA sætter fokus på genbrug.