09.12.2022 | Produktion
3D printer skærer uger af produktionstiden
Den danske specialmaskineproducent Unimec købte for halvandet år siden en 3D-printer for sjov. Nysgerrige medarbejdere opdagede printerens kæmpe potentiale i arbejdet med prototyper, og i dag har maskinen skåret flere uger af produktionstiden og reduceret produktionsomkostninger betragteligt.
”Jeg skal indrømme, at vi i ledelsen ikke havde forudset, hvor meget værdi 3D-print kunne skabe. Men vores medarbejderes nysgerrighed, drivkraft og viden om det, har åbnet vores øjne for at 3D-print er en uundværlig del af vores produktion”, fortæller Lasse Taulborg Madsen. Foto: Unimec.
Selvom man har mange års erfaring i branchen, kan man fortsat blive overrasket. Det har den danske specialmaskineproducent Unimec måttet sande. Virksomheden købte for halvandet år siden en 3D-printer, og lod medarbejderne lege med den. Dog uden den store tro på, at det ville føre til afgørende opdagelser.
I dag er fordelene ved 3D-print blevet meget tydelige for Unimec, der gennem 3D-printeren har reduceret produktionstiden per prototype fra flere uger til dag til dag-levering og til kun fem procent af prisen. Unimec vil udvide anvendelsen af 3D-print, og tilbyder derfor, at alle medarbejdere kan uddanne sig i 3D-print for virksomhedens regning, hvis de ønsker det.
Læs også: Vinduesproducent fremtidssikrer produktionen med spritnyt CNC-anlæg
”Jeg skal indrømme, at vi i ledelsen ikke havde forudset, hvor meget værdi 3D-print kunne skabe. Men vores medarbejderes nysgerrighed, drivkraft og viden om det, har åbnet vores øjne for at 3D-print er en uundværlig del af vores produktion. Derfor er det vigtigt for os, at alle medarbejderne får muligheden for at dygtiggøre sig, så vi kan gå ind i 3D-fremtiden og udnytte teknologien mest optimalt”, forklarer Lasse Taulborg Madsen, direktør i Unimec A/S.
Som at trække vejret
Implementeringen af 3D-print i virksomheden tog for alvor fart, da man for knap tre år siden ansatte konstruktør og ivrig 3D-print-nørd Kasper Scheel. De har nu adskillige printere, der producerer alle deres prototyper. Samtidig er de blevet selvforsynende i mindre 3D-printede reservedele til maskiner.
”Som udviklingsvirksomhed er det at udvikle og finde mekaniske løsninger det samme som at trække vejret for os. Til det er 3D-print blevet en uundværlig del af processen, der giver frihed og hastighed”, forklarer Kasper Scheel.
Hos Unimec er 3D-print fuldt integreret i produktionen af prototyper og planen er at fortsætte udviklingen.
”Alle medarbejdere kan nu uddanne sig inden for 3D-print gennem Business Danmarks uddannelse og det er en stor fordel for os, at medarbejderne får en relevant og kvalificeret viden omkring 3D-print”, forklarer konstruktør og projektleder i Unimec, Martin Jerga. Han tilføjer:
”Målet er at vi på sigt kan producere reservedele i større stil, og som udviklingen går, bliver det også muligt at printe i andre materialer som for eksempel kompositmaterialer og stål, hvilket vil revolutionere måden vi opererer på som virksomhed”, siger Martin Jerga.
Om Unimec
Unimec A/S er stiftet i 2007 og er et ingeniørfirma, som udvikler højteknologiske specialmaskiner og automationsudstyr til montage og færdiggørelse af industriprodukter. www.unimec.dk
Virksomheder skal være udviklingsparate
Hvis danske virksomheder skal blive endnu bedre til innovation og samtidig være konkurrencedygtige på effektivitet, er den additive fremstillingsmetode 3D-print en del af den fremtidige løsning for dansk industri.
Læs også: Genbrug: Produktionsvirksomhed ’retrofitter’ drejebænk og scorer på både miljø og økonomi
”Virksomheder skal kunne kundetilpasse deres produkter og udstyr. Her er 3D-print meget lovende, da det er en fremstillingsmetode, hvor man hurtigt kan gå fra design til fremstilling. Dermed skabes der uanede mængder af muligheder for innovative løsninger”, forklarer Jeppe Byskov, centerleder for industriel 3D-print hos Teknologisk Institut, og uddyber:
”3D-print er fremtiden. Dels buldrer teknologien derudad, og den bliver mere og mere konkurrencedygtig. Dels er det væsentligt i forhold til at beholde produktion i Danmark i stedet for at sende den til Østen. Og dels kan det blive en mere bæredygtig løsning, da man reducerer materialeforbruget og mindsker spild”.
Denne artikel er en del af temaet Tema om produktion januar 2023
Strategi & ledelse

Krav til bæredygtighedsrapportering stiger
Fremover vil virksomheder være forpligtede til at rapportere om bæredygtighed på en helt ny måde. Rapporteringen skal skabe gennemsigtighed på markedet inden for områderne ”Environment”, ”Social” og ”Governance”, også benævnt ”ESG”.
Branchenyt

ROCKWOOL med blandt mest bæredygtige virksomheder
ROCKWOOL er placeret på en flot 16.-plads på Top 100-listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. En liste, der netop er udsendt af Corporate Knights. Samtidig tildeles den danske stenuldsproducent også en førsteplads blandt producenter af byggematerialer.
E-handel

Lagerkapacitet og fragtpriser udfordrer e-handlen
Virksomheder med e-handel bevarer fortsat optimismen i et svært år. 2 ud 3 butikker forventer at sende dobbelt så mange pakker om tre år i forhold til 2022. Det er et år, der på logistiksiden er præget af udfordringer med fragtpriser og lagerkapacitet for alle netbutikker.
Branchenyt

Schneider Electric blandt verdens mest bæredygtige
For 12. år i træk optræder Schneider Electric på det internationale forskningsmagasin Corporate Knights’ liste over verdens mest bæredygtige virksomheder, hvor de er med i top-10. I kategorien ”industrikonglomerat” løber Schneider Electric med førstepladsen. Schneider Electric er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012.
Strategi & ledelse

Bæredygtighedsmodenhed er i stejl stigning
Flere og flere virksomheder har i dag en mere moden strategi for at indarbejde bæredygtighed i deres forretningsprocesser. Det viser en ny SAP Insights-rapport, der undersøger, hvordan motivationen og barriererne for at indføre bæredygtighed i erhvervslivet har udviklet sig over tid.
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.