DI: Produktion af vindenergi skal tidobles, hvis vi skal udnytte Power-to-X

Hvis vi skal udvikle Power-to-X og producere bæredygtigt brændstof i tilstrækkelige mængder, er der behov for at installere mindst 25-30 GW (gigawatt) havvindmøller inden 2040. I dag står der 2,3 GW vindmøller på havet, og et flertal i Folketinget planlægger at opføre en energiø i Nordsøen på 10 GW. Den vil - ifølge de nuværende planer - ikke være i drift før i 2033.

”Udbygningen med vedvarende energi skal op i et helt andet tempo, hvis den tunge transport skal blive klimavenlig. Det tager 7-10 år, fra man planlægger en havvindmøllepark, til den står på havet. Så der skal altså virkelig fart på, hvis vi skal have energi nok til at producere de bæredygtige brændstoffer i tilstrækkelige mængder”, siger Kim Grøn Knudsen, Chief Strategy & Innovation Officer i Haldor Topsøe og formand for DI Energis Advisory Board.

Ud af grøn strøm kan man producere brint, ammoniak og electrofuels, som vi kan bruge til at drive skibe, fly og lastbiler. På nuværende tidspunkt er der ikke et alternativ til Power-to-X, når det handler om at omstille den tunge transport til grøn transport. 

Læs også: Politisk aftale sætter power-to-X-teknologi på dagsordenen

Danmark er i benhård konkurrence om at være blandt de første til at etablere storskalaanlæg, som kan producere brændstofferne.

”Vores fordel er, at vi har en vindmølleindustri i verdensklasse, rigeligt med vind på havet, et solidt energisystem med et overvejende grønt og velfungerende elnet og et veludbygget fjernvarmenet”, forklarer Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, og fortsætter:

”Grønne brændstoffer kan blive et nyt eksporteventyr for den danske energiindustri. Men det kræver, at vi udbygger med vind og sol i et langt højere tempo. Og det kræver, at der kommer en efterspørgsel fra skibsfart og luftfarten, så virksomhederne kan afsætte de nye grønne brændstoffer”.

DI Energis Advisory Board peger på, at der bliver brug for offentlig medfinansiering, så vi får sat gang i produktionen af de klimavenlige brændstoffer. Og så skal vi sikre, at lovgivningen i EU er på plads til at håndtere grøn brint, så forbrugerne kan skelne grøn og sort brint fra hinanden.

Læs også: Mærsk indgår aftale om grøn e-methanol til verdens første CO2-neutrale containerskib

Klimavenlige brændstoffer til for eksempel fly kræver både grøn strøm og CO2. Den tilsatte CO2 skal nødvendigvis komme fra grønne kilder – for eksempel biogasanlæg – for at sikre, at brændstofferne i sidste ende er ægte grønne.

Grøn CO2 ventes at blive en mangelvare allerede i 2030, hvis brugen af biomasse til kraftværkerne bliver udfaset. Derfor er det vigtigt at udbygge infrastrukturen, så vi kan transportere grøn brint og grønt CO2 ind og ud af Danmark.

”Alt peger på, at vi kommer til at mangle grøn CO2, som skal bruges til at producere de bæredygtige brændstoffer sammen med vedvarende energi. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får etableret et system, som gør det let at skelne mellem sort og grøn CO2”, siger Kim Grøn Knudsen.

Medlemmerne af Advisory Board for PtX/CCU og CCS dækker hele værdikæden fra fangst til lagring og anvendelse og består af 35 virksomheder, som har givet deres anbefalinger til regeringens strategi for udviklingen af bæredygtige brændstoffer og PtX-teknologi.

- KCP