Der er fejl i 60 procent af alle logistikdata
100 leverandører har fået valideret logistikstamdata på 3.000 varenumre, og resultatet er fejl i ALLE varenumre. Fejl i stamdata er et enormt problem, og det koster millioner af kroner i form af returløb, fejlrettelser, tab af salg etc. Men det er skjulte fejl, som alle dage er blevet absorberet i den daglige drift.
Der er fuldt tryk på datakvalitetstjekkene i Rødovre ved København, hvor servicen GS1Trade Exact holder til. Fem medarbejdere arbejder på livet løs med at validere datakvaliteten af de produkter, som medlemmerne af servicen GS1Trade Sync frem til 30. juni gratis kan sende til kontrol.
GS1Trade Sync er en fælles database, hvor leverandører og detailkæder i fællesskab lagrer validerede produktdata, så alle trækker på de samme korrekte data. Når kontrolmedarbejderne har valideret datakvaliteten, står fem fotografer klar til at optage marketing- og såkaldte planogrambilleder.
Indtil redaktionens deadline var mere end 3000 produkter fra over 100 leverandører gået igennem kontrollen, og resultatet er markant: Ingen produkter er indtil nu gået igennem uden fejl. Gennemsnittet er over fem fejl per produkt, konkluderer Morten Buch, Head of FMCG and Services i nonprofit-organisationen GS1 Denmark.
Vi tjekker op mod 60 attributter per produkt afhængig af det konkrete produkt. Det vil for eksempel sige højde, bredde, vægt, indhold af allergener, opbevaringsregler, oprindelsesland etc. Der er mange steder, det kan gå galt, hvis man ikke hele tiden er superskarp, eller hvis man ikke kender til de regler, der er for overlevering af stamdata, fortæller Morten Buch.
Den skjulte fejlfabrik
Ikke alle fejl er relateret til logistikdata, der har betydning for den fysiske håndtering af varen på for eksempel lageret eller i transporten. Men alle fejl, der går ukorrigeret igennem forsyningskædens vareflow, vil skabe spild og tab, der samlet set løber op i millioner af kroner for dansk erhvervsliv.
Det vurderer Morten Buch og Lars Kyed, der er adm. direktør for GS1 Denmark. De har begge en fortid fra logistikafdelinger i forskellige danske virksomheder, og ved hvordan det foregår i praksis.
De fem hyppigste fejl
De fem hyppigste fejl på produkterne er:
- Kontaktoplysninger mangler det er et lovkrav.
- Dimensioner højde og bredde er fx byttet rundt, det giver problemer på lager og butikshylder.
- Funktionelt navn er udfyldt forkert fx Egons småkager i stedet for Småkager.
- Stregkoden er forkert fx en kode virksomheden ikke ejer eller som ikke kan scannes.
- Værdier i ernæringsinformation er forkerte i forhold til det der står på emballagen.
Læs mere om GS1Trade Exact og GS1Trade Sync på gs1.dk
Mange af disse fejl flyver under radaren og lever et skjult liv. De bliver håndteret ved manuelle korrigerende handlinger forskellige steder i kæden, og den slags skaber ekstra tidsforbrug, forsinkelser og går udover omkostninger, produktivitet, leveringskvalitet, service etc., fortæller de.
Kræver ressourcer og forsinker
Hos Dansk Supermarked genkender man udfordringerne med korrekte stamdata:
Vi oplever fejl på geometriske data i op mod 60 procent af de varer, vi modtager på vores lagre i forhold til de data, leverandørerne har oplyst i vareoprettelsen. Det kræver mange ressourcer at håndtere, og det forsinker vores logistiske processer for at få varerne ud til butikkerne, siger Mette Høgholm Jensen, Commercial Process Team/Central Data Governance Team til GS1 Denmarks hjemmeside.
Hele målet med GS1s kampagne er at få skabt opmærksomhed om værdien i at få styr på datakvaliteten én gang for alle, så de data, alle parter i forsyningskæden trækker fra den fælles database GS1Trade Sync, er korrekte data.
Det kan spare alle parter i danske detail forsyningskæder store summer, og samme princip gælder for alle andre brancher, fortæller Lars Kyed og Morten Buch.