Dansk søfart vil stadig bruge indisk ophugning
Selvom den norske rederibranche nægter at benytte en række landes ophugningsværfter, vil den danske branche ikke gøre det samme. For det er mere kompliceret end som så, siger branchen.
Den danske skibsbranche kommer ikke til at følge Norges eksempel med nultolerance over for beaching (ophugning) i Indien, Pakistan og Bangladesh.
For det er sværere at se igennem arbejdsforhold end blot at kigge på landegrænser, mener man i Danmarks Rederiforening.
"Vi er enige i, at vi som erhverv hverken kan eller vil acceptere uforsvarlige forhold på ophugningsfaciliteterne. Men for os at se, er billedet mere nuanceret, end at man bare taler geografi," siger underdirektør Maria Bruun Skipper til branchesitet Shippingwatch.dk.
Læs også: Norsk rederibranche siger nej til beaching
Hun mener, det er mere kompliceret end som så, og at man skal gå ind og se hvert sted for sig og vurdere arbejdsforhold og miljøbelastning på det enkelte værft.
Den holdning møder anerkendelse i branchen, hvor blandt andre GMS Leadership erklærer sig enig.
Virksomheden mener således, at det er en noget overfladisk betragtning, og at den i øvrigt heller ikke er i overensstemmelse med Hong Kong-konventionen aftalen om bedre forhold i ophuggerbranchen, der er strandet i FN-regi med underskrifter fra blot tre lande.
Det er blevet hentydet i visse artikler at Hongkong-konventionen forbyder beaching og det er forkert. Mange af ophugsværfterne i Alang har gjort store fremskridt for at opfylde kravene i Hongkong-konventionen, så at bandlyse en hel region, uden at bese de individuelle steder, gør intet for at motivere de konkurrerende ophugsværfter i det sydlige Asien for at forbedre deres standarder eller at overbevise myndigheder i regionen om, at de skal ratificere konventionen," siger adm. direktør i GMS, Anil Sharma, i en pressemeddelelse.
Læs også: Danske rederier kan tjene stort på Iran
Danmarks Rederiforening påpeger også, at visse værfter har kraner og cementunderlag. Et forhold, som Norsk Rederiforbunds formand Sturla Henriksen mente manglede mange steder, hvorfor arbejdsmiljøet var meget vanskeligt at garantere.
-JPN