23.09.2022 | Innovation
Dansk robotteknologi skal hente prøver på Mars
Teknologisk Institut træder ind i et internationalt teknologikonsortium, der skal udvikle robotteknologi til opsamling af jord- og klippeprøver fra Mars for at afsøge beviser på liv i rummet.
Seniorspecialist Michael Nielsen fra Teknologisk Institut i gang med indledende tests af et vision-system til opsamling af sample tubes fra Perseverance. Foto: Teknologisk Institut
Rumgiganterne NASA og ESA er i fuld gang med en storstilet rummission, som jagter svar på, om der engang har været liv på planeten Mars.
Et specialdesignet køretøj fra NASA – også kendt som Perseverance – er netop nu i færd med at indsamle jordbund- og klippeprøver på den røde planet. Det sker mens planlægningen af den store returmission, der skal fragte dem 57 millioner kilometer tilbage til analyse på Jorden, begynder at træde mere og mere i fokus.
I den forbindelse har ESA netop udvalgt de europæiske organisationer, der skal levere et helt afgørende stykke robotteknologi til missionen. Nemlig den såkaldte Sample Transfer Arm, som på Mars skal flytte prøverne ombord på returraketten. Teknologisk Instituts vision- og robotspecialister i Odense er med på holdet. De skal hjælpe med at programmere kamerasystemet til robotarmen.
Læs også: Dansk robotteknologi erobrer verdensmarkedet via Tyskland
Robotarmen er et af de største bidrag fra ESA til den NASA-ledede Mars Sample Return-mission – og afgørende for dens succes.
”Det her er stort. Dansk udviklet robotteknologi vil i fremtiden bevæge sig rundt i rødt Mars-støv. Det gør mig stolt. Regeringen har prioriteret teknologisk udvikling og robotområdet højt. Blandt andet med en national robotstrategi. Og i den sammenhæng har det kæmpe betydning at få det kvalitetsstempel, det er, når NASA og ESA vælger danske virksomheder som teknologileverandører”, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
”Derudover er det med til at bygge bro mellem dansk robotforskning og verdenseliten inden for rumfart. Jeg håber, det også kan være med til at inspirere de studerende, som i dag vælger at tage en uddannelse inden for robotområdet”, tilføjer ministeren.
Bro mellem dansk robotforskning og rumeliten
Forudgående rummissioner til Mars har i mange år haft videnskabelige instrumenter fra Danmark ombord, men det er første gang, at specialister fra den danske robotindustri bliver en del af rumudforskningen.
”Vi er stolte over at kunne tage næste skridt i eventyret for dansk robotteknologi. Det er en blåstempling af Danmarks kompetencer inden for robotteknologi at blive udvalgt som partner i et felt af virksomheder, der tilhører verdenseliten inden for udvikling af robotter til de allermest krævende forhold”, siger programchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut.
Interplanetarisk skattejagt
Som en del af den overordnede mission - Mars Sample Return - skyder NASA og ESA altså i samarbejde Sample Retriever Lander-missionen afsted. Den skal returnere prøverne til jorden om cirka 10 år. Før det kan ske, skal robotarmen med det danske bidrag ud på, hvad der minder om en interplanetarisk skattejagt, og hente de prøver, som Perseverance-roveren blev sendt afsted for at indsamle i 2020.
På Mars skal robotarmen samle prøverne op og laste dem ombord på et returfartøj. Herefter begynder den 57 millioner kilometer lange rejse tilbage til Jorden.
”Robottens opgave kalder vi normalt for en pick and place-operation, og dem findes der mange af i industrien i dag. Men forholdene på Mars er jo meget anderledes og mere ukendte end i en produktionshal her på Jorden, så det er altafgørende, at kamerasystemet leverer nøjagtige input til robotten, så den vil kunne gribe prøverne som planlagt. At opbygge et 200 procent robust system, der kan klare den opgave - og på den afstand - er en stor opgave, som vi ser frem til at bidrage til at løse”, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der samtidig sender en stor tak til partnerskabet for Space Exploration Danmark, der har været med til at åbne døren for projektet.
Det europæiske teknologikonsortium, som Danmark nu bliver en del af, ledes af rumfartsvirksomheden Leonardo fra Italien og involverer også virksomheder fra Spanien, Frankrig, Rumænien, Grækenland, Schweiz og Tjekkiet.
- PiB
Branchenyt

ROCKWOOL med blandt mest bæredygtige virksomheder
ROCKWOOL er placeret på en flot 16.-plads på Top 100-listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. En liste, der netop er udsendt af Corporate Knights. Samtidig tildeles den danske stenuldsproducent også en førsteplads blandt producenter af byggematerialer.
IT

Små virksomheder har mindre fokus på it-sikkerhed
Dokumentation og dermed delbar viden om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentligt element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Over halvdelen af Danmarks godt 14.000 mikrovirksomheder (5-9 ansatte) havde i 2022 ingen dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedrørende it-sikkerhed. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Branchenyt

Schneider Electric blandt verdens mest bæredygtige
For 12. år i træk optræder Schneider Electric på det internationale forskningsmagasin Corporate Knights’ liste over verdens mest bæredygtige virksomheder, hvor de er med i top-10. I kategorien ”industrikonglomerat” løber Schneider Electric med førstepladsen. Schneider Electric er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012.
Strategi & ledelse

Mangel på forsyningskædedata hæmmer klimaarbejdet
Overblikket over virksomheders samlede klimaaftryk halter på grund af upræcise data. Særligt opgørelsen af emissioner fra indkøb af varer, serviceydelser og fra solgte produkter lider under mangel på valide data fra blandt andet forsyningskæden.
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.
Innovation

Verdens første el-betonlastbil fylder 1 år
Unicon A/S har i over 1 år haft en Volvo FE Electric betonbil i drift i København og omegn og flere elektriske betonbiler bliver leveret i 2023. Unicon ønsker at bidrage til den grønne omstilling og arbejder målrettet på at hele flåden af betonbiler skal være emissionsfri i 2035. Det var derfor et naturligt valg at lave verdens første serieproducerede elektrisk betonbil i samarbejde med Volvo.