Cybersikkerhedsområdet får mange millioner til talentudvikling

Danmarks næste generation af cybersikkerhedseksperter er allerede blandt de bedste i Europa. De kan se frem til at få endnu flere kompetencer med en ny bevilling på 11 millioner kroner fra Industriens Fond.

Holdet, der sikrede Danmark bronze ved EM i Cybersikkerhed i 2023. I 2027 skal de europæiske mesterskaber holdes i Danmark. Foto: Industriens Fond

19.07.2024

SCM.dk

”Behovet for cybersikkerhedskompetencer har aldrig været større. Vi står over for et skærpet geopolitisk trusselsbillede og it-kriminelle, der hver eneste dag bliver mere avancerede i deres metoder. At dansk erhvervsliv har adgang til eksperter, der kan sikre forretningen og imødegå it-kriminalitet, bliver kun mere afgørende for dansk konkurrenceevne. Med De Danske Cybermesterskaber vil vi have endnu flere unge til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed”, siger Malene Stidsen, der er programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

Bevillingen på de 11 millioner kroner skal være med til at sikre, at Danmark som et af verdens mest digitaliserede samfund også er helt i front, når det kommer til digital sikkerhed.

”Danmarks aspirerende cybersikkerhedseksperter er allerede blandt de bedste i Europa, og med den nye bevilling kan vi give endnu flere unge et indblik og en fed oplevelse i, hvad det vil sige at arbejde med cybersikkerhed”, siger Jens Myrup Pedersen, cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Udover at nå ud til endnu flere unge, så er ambitionen med den nye bevilling også at styrke diversiteten inden for cybersikkerhed:

”Vi skal lykkes med at få flere til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed. Det forudsætter, at vi gør talentpuljen større og hjælper flere unge - på tværs af køn og baggrund – til at se de mange muligheder, der ligger i at arbejde med digital sikkerhed. Området er i konstant udvikling, det er komplekst og kræver, at man er et skridt foran. Det er en klar fordel, hvis flere med forskellig baggrund, køn og tilgang vælger at specialisere sig i cybersikkerhed”, siger Jens Myrup Pedersen.

Læs også: Ny supercomputer skal hjælpe Danmark med klima- og sundhedsudfordringer

De seneste år har Danmarks unge hackere gjort sig bemærket i Europa med guld- og bronzemedaljer til EM i Cybersikkerhed i henholdsvis 2022 og 2023. Projektet har formået at trække EM til Danmark i 2027, og bevillingen skal være med til at bruge EM som afsæt til at skabe endnu mere synlighed og opmærksomhed blandt de unge og samfundet bredt set om vigtigheden af kompetencer, der kan passe på vores samfund. Derudover vil projektet sætte fokus på entreprenørskab og vise de unge nogle af de muligheder, der ligger i at gå iværksættervejen.

Om De Danske Cybermesterskaber

  • De Danske Cybermesterskaber er for alle mellem 15-25 år. Målet er at finde de stærkeste profiler til det Danske Cyberlandshold, som skal dyste til De Europæiske Mesterskaber og repræsentere Danmark i efteråret 2024 i Italien.

     
  • Deltagerne er opdelt i Juniorer og Seniorer i aldersgrupperne 15-20 år og 21-25 år. Der kåres en Dansk Cybermester i hver aldersgruppe, og derudover går yderligere 23 deltagere videre til en intens Bootcamp i juni. Her bliver feltet kogt ned til ti unge, som udgør det endelige landshold.
  • De Danske Cybermesterskaber er skabt af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste, fem danske universiteter, Happy42 og samarbejder med SagaLabs og Campfire Security. Formålet er at styrke unges kompetencer indenfor it og cybersikkerhed.

Kilde: Industriens Fond

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle