Coronavaccine: Største udfordring er stadig foran os
Ræset om coronavaccinen går først rigtigt i gang nu, hvor flere er blevet godkendt til nødbrug. Det handler om hvilken vaccine, der først når patienten. Derfor bliver logistikken omkring vaccinen central. Særligt behovet for at holde den kold bliver en udfordring.
De mest succesfulde virksomheder bag coronavaccinerne bliver ikke dem, der hurtigt får godkendt deres vaccine. I stedet bliver det dem, som formår at holde tungen lige i munden, når vaccinen skal leveres og distribueres globalt.
Sådan beskriver Robin Townley, der leader Special-Projects Logistics for A.P. Moller-Maersk i Washington D.C., ræset omkring coronavaccinen i ScienceNews.
Læs også: Corona-vaccines forsyningskæde oplagt mål for hackerangreb
Idet flertallet af de udviklede vacciner kræver to doser for at være effektive, står verden foran at skulle distribuere omkring 15 milliarder doser af COVID-19-vaccine. Det er en massiv logistisk udfordring. Især da samtlige vacciner skal køles ned – nogle helt ned til minus 70 grader – for at være effektiv.
Myndigheder verden over skal træffe hårde beslutninger om, hvem der får vaccinen, da en levering på eksempelvis 10.000 doser kun vil være nok til 5.000 mennesker. Derudover kræver det tilstrækkelige værnemidler for at sygeplejersker og læger overhovedet kan foretager vaccinationerne, ligesom produktionen af hætteglas (til opbevaring af vaccinen) også skal kunne følge med efterspørgslen.
Hold vaccinen kold og økonomien kørende
I sidste uge blev fire bakker af Pfizers vaccine tilbagekaldt, der elers skulle være leveret til de amerikanske delstater Californien og Alabama, fordi de var for kolde. Det skriver Supply Chain Brain.
Bakkerne havde været langt under de 70 minusgrader, som er den ideelle tempertur for vaccinen. De amerikanske myndigheder vurderede derfor, at det ikke var sikkert at anvende doserne. Der havde ellers været nok til at vaccinere næsten 4.000 mennesker.
Den største bekymring for både myndigheder og virksomheder er dog primært at holde doserne kolde nok. Og selvom virksomheder som Stirling er klar til at oprette ”kolde forsyningskæde” med frysere, der når minus 80 grader, frygter man, at manglende frysere især i udviklingslande vil bryde kæden. Det skete for eksempel i 2011, hvor WHO vurderer at 2,8 millioner vacciner gik tabt i afrikanske lande som Nigeria og Etiopien.
Læs også: Eksperter optimistiske om distribution af coronavaccine
Det største dilemma vil formentlig opstå, hvis højdepunktet for vaccinedistributionen rammer oveni for eksempel Latinamerikas avokadosæson, som er dybt afhængig af frysere for at kunne eksportere de mange avokadoer til blandt andet Europa.
Enten vil man skulle træffe et valg mellem vacciner eller avokadoer, hvilket kan koste dyrt for økonomien i latinamerikanske lande. Eller så skal man udvide kapaciteten markant – hvilket er dyrt for alle.
Samlet set står virksomheder, statsledere og lokale myndigheder overfor en række svære beslutninger for at sikre logistikken bag coronavaccinen. For det er måske det mest kritiske tidspunkt af alle i kampen mod COVID-19.
Kilde: ScienceNews, Supply Chain Brain
- KCP