Cirkulært byggeri involverer hele forsyningskæden

Bygninger er en af de største kilder til CO₂-udslip i Europa, både i konstruktions- og – ikke mindst – i driftsfasen, men det er en problematik, som flere og flere bygherrer, entreprenører og andre på området er ved at få øjnene op for.

Læs også: HP sætter grønne mål for sin forsyningskæde

Nybyggerier er i stigende grad energineutrale, sådan som EU også kræver det fra 2020. For de som vil gå et skridt videre, i retning af den energipositive bygning, er design og konstruktion de afgørende faser, og for at gøre disse processer så bæredygtige som muligt, bør cirkulært byggeri med fokus på genbrugsmaterialer udgøre basen.

Sådan lyder det i en ny rapport fra den hollandske investeringsbank ING, der under titlen ’Circular construction – Most opportunities for demolishers and wholesalers’ har undersøgt mulighederne i netop det cirkulære byggeri og de forudsætninger, der skal være til stede, for at strategien skal lykkes.

En af hovedpointerne er, at hele byggesektorens forsyningskæde skal involveres. Eksempelvis skal arkitekter og ejere beslutte om man vil genbruge eller nedrive en gammel bygning, materialeleverandører skal tilbyde biobaserede varer, smarte metoder til nedrivning (adskillelse) kan bane vejen for at genbruge materiale i højere kvalitet, og engrosforhandlere kan agere som ressourcebanker med salg af disse materialer.

Product as a service
Specielt når det kommer til high-tech-materialer, kan de cirkulære principper gøre en forskel for en virksomheds forretningsmodel. En producent kan garantere for sit produkt over tid gennem en løbende abonnementsbaseret betaling, og leverer dermed ikke længere ’bare’ et produkt, men snarere en service.

Producenten bevarer kontrollen over sit produkt, og designet sikrer muligheden for effektiv reparation og genbrug. Det kan være særdeles brugbart for højteknologiske produkter såsom elevatorer eller ventilations- og klimastyringssystemer, hvor producenten har den nødvendige ekspertise til at vedligeholde produktet optimalt.

Leverandører af den type er dermed blandt vinderne i det cirkulære byggeris forsyningskæde, sådan som INGs rapport udpeger dem. Ved at tilbyde en service som beskrevet, kan disse producenter styrke deres forretning gennem den tilføjede værdi, der ligger i den forretningsmodel.

Læs også: Bæredygtigt samarbejde mellem UPS og TerraCycle bærer frugt

På samme måde kan nedrivningsfirmaer se frem til en ’added value’, hvis de formå at udvikle metoder, der lader dem adskille en bygning snarere end at nedrive (og dermed i grove træk ødelægge) den som normalt. Via en mere ’skånsom’ proces kan disse selskaber stå tilbage med langt mere værdifulde materialer, der åbner op for videresalg på et bedre niveau.

Det videresalg kan ofte ske gennem engrosforhandlere, der dermed kan se frem til lignende gevinster. Forhandlerne kan opbygge et netværk af både købere og sælgere og udgøre mellemleddet i transaktionen af genbrugsmaterialer i høj kvalitet.

Også for ejendomsinvestorer vil den cirkulære bygning være en fordel. Et byggeri, der er designet til adskillelse, vil også nemmere og billigere kunne omstilles til andre formål, hvilket forøger dets værdi. Her er der dog en udfordring, fordi mange investorer ifølge ING arbejder med relativt korte investeringshorisonter, og flere interessenter ikke i tilstrækkelig grad (eller overhovedet) anerkender denne ekstra værdi.

Færre gevinster for nogen – og en enkelt sorteper
For projektudviklere, arkitekter og entreprenører vil det cirkulære byggeri ikke som sådan ændre deres respektive roller i forsyningskæden. Alle tre kan med fordel arbejde for at fremme strategien, og deres arbejdsgrundlag kan flytte sig, men de direkte gevinster vil primært lande hos de ovennævnte grupper.

Læs også: Apple samarbejder med leverandører om grønnere forsyningskæde

Kun én type aktører vil ifølge rapporten decideret tabe på en cirkulær udvikling i byggeriet. Efterspørgslen på lavteknologiske materialer vil falde i et sådant system, og leverandører af disse vil derfor miste omsætning, i høj grad også fordi vedligeholdelseskontrakter ikke vil være aktuelle på samme måde som for mere high tech-baserede løsninger.

Rapporten anslår, at fremstillingen af byggematerialer står for ca. fem procent af det samlede CO₂-udslip i EU, mens driften af bygningsmassen tegner sig for 35 procent.