17.03.2021 | Sourcing
Britisk detailgigant kræver klimaneutralt af sine leverandører
Den store britiske detailkæde Morrisons, som blandt andet Arla leverer til, har meddelt, at de fra 2030 kun vil købe klima-neutralt på en lang række fødevarer.
Kommentarfeltet til artiklen på landbrugsavisen.dk tyder på, at ikke alle Arlas medlemmer opfatter krav om klimaneutrale fødevarer som en spændende fremtid. Arkivfoto.
Den store britiske detailkæde Morrisons har meldt ud i en pressemeddelelse, at de fra 2030 kun ønsker at købe klima-neutral frugt og grønt, fjerkræ, æg og kødprodukter.
Det skriver landbrugsavisen.dk.
De stiller også krav til landmændene om at anvende foder og bygge stalde med lavere udledning samt skære ned på vandforbrug og gødning for at nå målene.
Kæden er blandt Arlas store kunder i Storbritannien. Det er dog uvist om reglerne kun gælder de britiske landmænd eller også inkluderer varer fra udenlandske producenter – herunder Arla. Der er også tvivl om hvorvidt reglerne vil komme til at gælde mejeriprodukter, som efterhånden også er almindelig kendt for at være co2-tunge.
Læs også: Novo Nordisk vil have klima i hele forsyningskæden
Arla har som mål at have en klimaneutral produktion i 2050. Inden 2030 skal udledningen være reduceret med 30 procent i forhold til 2015.
Klimaeksperternes dom over butikskædens mål er blandede. Nogle mener at målene er urealistiske, mens andre påpeger, at man er nødt til at skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvis målene for hele verden skal nås.
Kommentarfeltet til artiklen på landbrugsavisen.dk tyder på, at ikke alle Arlas medlemmer opfatter krav om klimaneutrale fødevarer som en spændende fremtid. Her er stemningen snarere, at sådan en kunde, der altid er utilfreds, må man skille sig af med.
- MTN
Strategi & ledelse

Sådan styrker du forsyningskædens robusthed
Covid-19 har rystet alverdens forsyningskæder og afsløret mange sårbarheder, og det har på kort tid betydet, at virksomheder skifter fokus fra lean til modstandsdygtighed. Små og mellemstore danske virksomheder får nu en hjælpende hånd fra projekt på SDU.
Lager & distribution

Frode Laursen tager nyt, grønt logistikcenter i brug
Midt i juni indviede transport- og logistikvirksomheden Frode Laursens sit nye grønne logistikcenter i Eskilstuna.
Innovation

Ny software tilbyder højere gennemsigtighed i grænseoverskridende forsyningskæder
Konstant voksende krav til kvalitet og bæredygtighed har ført til, at industrier fokuserer mere intensivt på forsyningskædens gennemsigtighed og sporbarhed. Virksomheden Holocene tilbyder en AI-drevet software (SaaS), der sætter kunder i stand til at optimere grænseoverskridende forsyningskædeprocesser.
Strategi & ledelse

Fordoblet omsætning får emballage-virksomhed til at sætte turbo på digitaliseringen
Svenske Bollebygds Emballage ser frem mod et år med en fordobling af omsætningen. Af den grund har man allieret sig med Nicholaisen, som rådgiver virksomheden i investeringer i ny teknologi og maskiner såvel som optimeringer, så produktionen kan følge med den kraftigt stigende efterspørgsel.
Innovation

Life science-industrien kræver skræddersyede automationsløsninger
I det svenske udviklingscenter, Testa Center, går Rockwell Automation og Cytvia sammen for at skabe de digitaliserings- og automationsløsninger, der er life science-industrien længes efter.
Lager & distribution

Chaufførmanglen vil kun stige i 2022
Manglen på lastbilchauffører har længe været et problem, og den international organisation for vejtransport IRU melder nu ud, at organisationen forventer, at antallet af ubesatte lastbilchaufførstillinger vil stige til 40 procent i 2022.