28.02.2012  |  Branchenyt

Brancheforening skal styrke e-fakturering i Europa

En massiv udbredelse af e-fakturering i EU vil ifølge Europa-Kommissionen medføre en forbedret konkurrenceevne.

En ny europæisk brancheforening, European E-invoicing Service Providers Association (EESPA), blev i starten af november 2011 etableret med det formål at støtte Europa-Kommissionens flagskibsinitiativ ”En digital dagsorden for Europa”. Målet er at gøre elektronisk fakturering til gældende praksis i hele EU inden 2020.
En massiv udbredelse af e-fakturering i EU vil ifølge Europa-Kommissionen medføre en forbedret konkurrenceevne og betydelige økonomiske fordele, da kun fem procent af alle fakturaer i Europa i dag bliver sendt som e-fakturaer. Kommissionens vurdering er, at et skift fra papirfakturaer til e-fakturaer vil give besparelser på rundt regnet 240 mia. EUR over en periode på seks år.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere