Benhårde kundekrav udfordrer transportører
De fleste virksomheder vælger i dag at samarbejde med højst én eller to transportfirmaer. Til gengæld forventer kunderne, at transportpartneren kan håndtere en bred skala af logistikopgaver fra lagerføring til pakning og præcis sporbarhed af varerne. Eksperter forventer, at de mest ressourcestærke aktører vinder kapløbet om de store kunder. De mindre vognmænd skal finde deres egen niche og styrke samarbejdskompetencer.
Kvalitet, miljø og sikkerhed bliver - ud over naturligvis pris - stadig mere afgørende, når private og offentlige virksomheder skal købe transportydelser, hvilket ikke mindst skyldes den øgede fokus på bæredygtighed og grøn profil.
Imidlertid skal miljø, kvalitet og sikkerhed ikke nødvendigvis ses som et samlet hele. Det mener vicedirektør i brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), Poul Bruun.
Tendensen viser i dag klart, at transportkøbernes krav til henholdsvis kvalitet, miljø og sikkerhed varierer stærkt. Hvad angår transportkvalitet, har der altid været fokus på præcision og pålidelighed samt andre forhold, som medfører, at en vare når frem i den ønskede stand og til den aftalte tid. Især efter at finanskrisen indtrådte, har vi oplevet, at virksomhedernes lagerbinding skæres ned. Det betyder flere sendinger og færre mængder i hver sending, siger Poul Bruun, som ikke er i tvivl om, at denne udvikling stiller øgede krav til transportørernes fleksibilitet. Han tilføjer: Eksempelvis skal de være i stand til at kombinere læs til flere kunder, så kapaciteten udnyttes maksimalt. Dette medfører samtidig øgede krav om at kunne opbevare gods for kunden.
I kølvandet på finanskrisen øges udflytningen af produktion yderligere, hvilket bevirker, at transportørerne oplever pludselige skift i transportflowet. Store mængder falder pludselig væk. Ydermere kommer varerne ofte ind i landet via en udenlandsk afsender, og for at komme i betragtning som transportør for en udenlandsk afsender er det næsten et krav, at man i forvejen er etableret i kundelandet. Samtidig medfører de barske tider, at virksomhederne næsten slår knuder på sig selv for at finde yderligere effektiviseringer og besparelser. Priserne presses, samtidig med at transportørerne mødes med stadig skrappere kvalitetskrav. Disse vilkår giver helt særlige udfordringer lige nu, hvor der er tendens til mangel på transportkapacitet, mener Poul Bruun.
Data, standarder og dokumentation
Også når det gælder sikkerhed, er der ifølge ITDs vicedirektør ingen tvivl om, at kunderne efterspørger stadig større kvalitetssikring, hvilket ikke mindst gælder fødevarers og foderstoffers holdbarhed.
Det kommer til udtryk ved, at transportørerne skal overvåge og logge kvalitetsdata samt sikre, at forskellige danske og udenlandske standarder vedrørende f.eks. fødevarehygiejne og farligt gods overholdes. Kunderne bliver også mere bevidste om, at deres eget image risikerer at lide skade, hvis der opstår fejl og uheld hos transportøren.
Også inden for miljøområdet varierer kundekravene. I en række tilfælde stilles der f.eks. krav vedrørende lastbilens maksimale luftforurening, mens der i andre tilfælde er fokus på CO2 påvirkning. Og der er tale om to vidt forskellige former for forurening, siger Poul Bruun.
Kursskifte på miljøområdet
Luftforurening knytter sig overvejende til filtre, teknologisk udvikling samt bilens alder. CO 2 udledning handler derimod om at spare på brændstoffet samt om at optimere udnyttelsen af systemer og komponenter. På miljøområdet har vi gennem de seneste år kunnet notere et markant fokusskifte. Tidligere var opmærksomheden rettet mod luftforurening, mens der i dag overvejende er fokus på transportørernes klimapåvirkning. Myndighedskrav og anden offentlig regulering er typisk baseret på bilens EURO-nummer samt udledning af partikler. Presset fra myndighedernes side er således relateret til luftforureningsdelen, hvorimod det politisk kun handler om CO2. Det mærker vores medlemmer, ikke mindst fordi de får stadig flere krav fra transportkunder, som kræver dokumentation for, hvilke tiltag, de har sat i værk, for at reducere deres CO2 udledning.
Ind imellem forsøger store transportkunder at vise politisk korrekthed over for omverdenen ved at signalere, at de stiller CO2 krav til deres leverandører, og Poul Bruun har en tydelig fornemmelse af, at klima og CO2 fylder ganske meget i virksomhedernes kommunikations- og markedsføringsafdelinger, mens det spiller en langt mindre rolle i logistik- og transportafdelingerne.
Vores medlemmer oplever sjældent, at de ofte detaljerede spørgeskemaer, som kunderne beder dem udfylde, efterfølgende indgår i det praktiske samarbejde. I dagligdagen er det oftest kun kvalitets- og sikkerhedsdelen samt prisen, der tæller, og ikke miljøet.
Miljøet er også kundernes ansvar
I ITD ser man gerne, at transportørerne og deres kunder i højere grad bestræber sig på at tage et fælles ansvar for at effektivisere transporterne samt skåne miljøbelastningen.
Udviklingen hen mod mere klimavenlige transporter er jo en fælles sag. På samme måde bør kunderne efter vores opfattelse også bidrage til f.eks. at reducere ventetiden ved ramperne, lige som de bør være med til at samle gods i større sendinger, så bilerne kan udnyttes bedre.
Derudover mener Poul Bruun, at kunderne i høj grad kan hjælpe sig selv og deres transportører ved at tillade samsending med konkurrenternes gods. Kunderne har et medansvar for, at der bliver adgang for modulvogntog til deres terminaler. Ydermere kunne de åbne op for deres terminaler om natten, så transporterne ville foregå mere gnidningsfrit og miljørigtigt og uden, at de bliver generet af den trængsel, der opstår, når det er myldretid, mener IDTs vicedirektør, som minder om, at denne trængsel koster rigtig meget på CO2 regnskabet.
Flere krav i fremtiden
Men vil det så være de i forvejen store og ressourcestærke transportvirksomheder, som overlever?
Det har man jo forudsagt i mange år. Ikke mindst er det blevet hævdet, at det bliver de mellemstore transportører, som får sværest ved at overleve. Alt tyder dog på, at der fortsat vil være plads til denne gruppe transportører, Men det forudsætter, at de specialiserer sig og finder deres egen niche. På samme måde vil der også i fremtiden være plads til den mindre - og dygtige vognmand, vurderer Poul Bruun, som heller ikke er i tvivl om, at kundernes krav - ikke mindst hvad angår håndtering af fødevarer og farligt gods - vil stige yderligere i fremtiden. Den udvikling forudsætter, at transportørerne bliver ved med at skærpe deres kompetencer.
Flere opgaver sendes i udbud
Også branchedirektør i DI Transport Michael Svane er overbevist om, at der fortsat vil være plads til de mindre og mellemstore transportvirksomheder, som der i øvrigt endnu er flest af i Danmark. Dette til trods for, at der sker en stadig større konsolidering blandt de store aktører på markedet - en udvikling som han i øvrigt forventer vil fortsætte.
Han mener imidlertid, at en afgørende forudsætning for, at de mindre transportvirksomheder fortsat kan udvikle sig, er, at de i langt højere grad begynder at samarbejde med hinanden, lige som han råder dem til at satse massivt på uddannelse og opkvalificering. Og ligesom Poul Bruun mener han, at deres forbliven på markedet i høj grad beror på, at de finder deres egen niche.
Kravene til høj effektivitet inden for vores branche har vi i øvrigt altid kendt. Allerede da jeg kom ind i branchen midt i 1990erne, blev der jo stillet betingelser vedrørende køretøjers standard, samt hvilken type diesel de brugte. Imidlertid er kravene blevet skærpet markant gennem de senere år.
Ydermere har såvel den offentlige som den private sektor gennem de seneste 10 år i stigende grad gjort transportydelser til genstand for udbud. Ikke mindst i det offentliges udbudsmateriale stilles der nu strenge krav om bæredygtighed og effektiv brændstofudnyttelse. For de private virksomheders vedkommende er udbudskravene ikke lovbestemt, men derimod markedsbestemt, men kravene har mange lighedspunkter med de krav, som det offentlige stiller i deres udbudsmateriale.
Bredspektret logistik
Michael Svane noterer sig samtidig, at kravene til, hvilke EURO-numre lastbiler skal have, gradvis har bevæget sig opad fra en skala fra 0 til EURO 5, og desto højere et EURO-nummer en bil har, desto strengere miljøkrav skal bilen kunne honorere.
Transport er i dag en benhård forretning og indtjeningen er ikke specielt prangende. Vil man derfor forblive på markedet, er man nødt til at tilpasse sig kravene, mener han.
For transportkøberne er der ydermere stigende fokus på Just in Time og lean, hvilket i høj grad også får indflydelse på deres køb af transportydelser. Det er en udfordring, som transportbranchen er nødt til at forholde sig til. Typisk vælger mange virksomheder i dag kun at samarbejde med højst én eller to transportvirksomheder, som derfor - ud over selve transporten - forventes at kunne håndtere en række bredere logistiske opgaver. Den udvikling vil uden tvivl blive forstærket i fremtiden, vurderer DIs branchedirektør for transport.
Millioner brugt på IT
Logistik er i stigende grad baseret på brug af 3. - 4. og 5. partsleverandører, hvilket illustrerer, hvor tætte båndene er blevet mellem transportkøber og transportudbyder. Vi bevæger os derfor gradvis fra basal transportydelse til krav om, at transportselskabet nu også kan lagerføre og stå for pakning af varer. Endelig skal både varerne og bilerne til enhver tid kunne spores. Effektiv sporbarhed skaber transparens samt viden om såvel transportørens som transportkøberens kapacitet. hvilket har resulteret i, at transportbranchen gennem de senere år har ofret store summer i IT-udstyr.
Konsekvensen af de stadig mere bredspektrede krav, som skal opfyldes, resulterer i, at en del større transportvirksomheder i dag er nødt til at have deres egen supply chain manager placeret hos fremstillingsvirksomheden.
Selv om der fortsat vil være plads til de mindre transportudbydere, er Michael Svane ikke i tvivl om, at det formentlig er de i forvejen ressourcestærke aktører i branchen, som vil vinde kapløbet om de store ordrer. Dette beror ikke mindst på, at de i stigende grad har valgt at specialisere sig inden for udvalgte transportopgaver.
Som eksempel nævner han DSV, som har haft stor succes med at tilbyde logistiske ydelser for hospitalerne. Andre store transportvirksomheder har specialiseret sig i transport af udstyr til vindmølleindustrien. Endelig har en del transportvirksomheder differentieret sig ved at tilbyde såkaldt eventlogistik, som består i transport af udstyr til store kongresser, koncerter og sportsbegivenheder.