Begejstring for grøn omstilling blander sig med stærke følelser for skibsfartens traditioner
Den grønne omstilling står højt på dagsordenen i samfundet. Men selv om de fleste i den maritime branche er enige om, at omstillingen er nødvendig, er det ikke entydigt, hvad den indebærer, og hvilke handlinger den kræver. Forskere fra AU har undersøgt, hvilke værdier og normer, der er på spil i det blå Danmark.
Hvor udviklingen i den maritime branche i Danmark i årevis har handlet om digitalisering og innovation, er grøn omstilling og klimadagsordenen på meget kort tid blevet det centrale omdrejningspunkt for diskussionerne i branchen.
Forskere fra DPU på Aarhus Universitet har i projektet ’Værdier og Normer for Grøn Omstilling i Det Blå Danmark’ blandt andet undersøgt de nye organiseringsformer, som den grønne omstilling ser ud til at kræve af branchen, de forhindringer, som medlemmer af branchen mener står i vejen for udviklingen såvel som de positive kræfter, som de oplever kan understøtte omstillingen.
Projektet kan styrke arbejdet med grøn omstilling i det blå Danmark ved at pege på de ofte oversete kulturelle og sociale omstændigheder, der påvirker, men samtidig også er en forudsætning for grøn omstilling i branchen, mener Jakob Krause-Jensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og leder af projektet.
”Både rederier og virksomheder oplever, at de er nødt til at indgå aktivt i omstillingen og handle hurtigt, hvis de i fremtiden skal have en ‘license to operate’. I branchen er der altså på den ene side en udbredt opfattelse af, at der skal ske noget. På den anden side er man i tvivl om, hvilken vej man skal gå. Denne tvivl går imidlertid hånd i hånd med en ny åbenhed i forhold til at tage mere fundamentale normer og værdier i branchen op til revurdering”, siger han.
Læs også: Den, der har stiletten på, ved, hvor den trykker
Skibsfarten er kendt for at være en konservativ branche, hvor traditioner spiller en stor rolle. Sikkerhed og stabilitet er højt prioriterede områder, og skibe og skibsudstyr har lang levetid.
”Det er derfor bemærkelsesværdigt og på sin vis paradoksalt, at det netop er fordi branchen – med dens egne ord - er ‘konservativ’ og ‘træg’, at den nu er tvunget til at være på forkant og tænke nyt og hurtigt, hvis den skal nå at omstille sig og leve op til målene for CO2-reduktioner. På grund af sin tyngde har skibsfarten et stort ansvar for de nuværende nationale CO2-udledninger, men denne tyngde er imidlertid også en force”, siger Perle Møhl, der er antropolog og har deltaget i projektet.
Store følelser på spil
I diskussionerne, som ledsager den grønne omstilling, er det først og fremmest de tekniske og økonomiske aspekter, der fylder.
”Det er vigtigt ikke at overse, hvor mange og hvor store følelser, der faktisk er i spil i relation til den grønne omstilling. Følelserne handler først og fremmest om en personlig begejstring hos aktører i branchen over ‘det grønne’. En begejstring, der blandt andet skyldes muligheden for at kunne integrere personlige og samfundsmæssige værdier med professionelle og erhvervsmæssige målsætninger”, siger Perle Møhl.
Læs også: Mærsk moderniserer sine betalingssystemer
Følelserne er dog ikke kun knyttet til det fremtidsrettede, men rækker også bagud. Branchen er nemlig kendetegnet ved, at aktørerne identificerer sig stærkt og positivt med en maritim tradition. Det indebærer blandt andet en stor kærlighed til de ‘sorte’ brændstoffer, som man kender så godt, og som man ved er relativt sikre og nemme at arbejde med.
”Stoltheden i den maritime sektor er af åbenlyse årsager også forbundet med teknologier, der knytter sig til de fossile brændstoffer. Vores undersøgelser peger på, at det er vigtigt at tage højde for disse stærke følelser, herunder den traditionelle forbindelse til olie og diesel, når man arbejder med den grønne omstilling og dens menneskelige betingelser”, siger Jakob Krause-Jensen.
- KCP
