Barselsorlov påvirker kvinders karriere negativt

Yngre mænd og kvinder er drevet af samme ambitioner og motivation, når de drømmer om at blive ledere. Det viser en ny analyse udarbejdet af Tænketanken EQUALIS i samarbejde med Dansk Industri og Lederne. Analysen viser dog tydeligt, at barselsorlov står i vejen for kvindernes vej mod ledelse. Og det skal der gøres op med, mener organisationerne bag.

Der skal gøres op med barsel som en barriere for kvinders vej mod ledelse. Sådan lyder det fælles budskab fra (fra venstre) Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør hos DI, Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne, og Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS. Foto: Lederne

09.08.2024

SCM.dk

Mænd motiveres til at blive ledere af deres første leder. Det gør kvinder også. Og 67 procent af kvinderne og 63 procent af mændene svarer, at det er de faglige opgaver og ansvar, der motiverer dem til at blive ledere. Og eksempelvis vægter både mænd og kvinder erfaring, når de svarer, hvad der skal til for at blive ledere.

Faktisk er mænd og kvinder ifølge analysen relativt ens, når det gælder motivation for ledelse og deres forestilling om, hvad det kræver at blive leder. Ligesom at de er enige om, at et lederjob skal kunne gå hånd i hånd med et familieliv. Sådan lyder nogle af resultaterne i en ny analyse udarbejdet af Tænketanken EQUALIS i samarbejde med Dansk Industri og Lederne: ”Erhvervslivets kommende ledere – en analyse af yngre mænd og kvinders ambitioner, motivation og barrierer for ledelse”.  

Analysen viser dog også nogle forskelle mellem kønnene. For eksempel er der en mindre forskel på, hvordan yngre mænd og kvinders lederambitioner kommer til udtryk, samt deres forventninger til, hvordan balancen mellem arbejds- og familieliv kan lykkes i praksis.

Den største forskel er imidlertid barselsorlovens betydning. Næsten hver fjerde kvinde (24 procent) med lederambitioner oplever, at hendes barselsorlov har påvirket hendes karriereudvikling negativt. Omvendt er det kun lidt mere end hver tiende mand (11 procent), der har samme oplevelse. Og bekymringen om, hvorvidt familieforøgelse og barselsorlov påvirker karrieren, lurer allerede i baghovedet på flere kvinder, inden de overhovedet er gravide, viser analysen.  

Dén forskel er ikke alene et problem for den enkelte – det er et samfundsproblem, mener organisationerne bag rapporten. For når kvinder i højere grad end mænd oplever, at barselsorlov har negativ indvirken på deres karriere, er der risiko for, at de sænker deres lederambitioner og måske aldrig bliver ledere, selvom de har kvalifikationerne. Det er et problem for virksomhederne, som går glip af store dele af Danmarks talent.   

”Det går simpelthen ikke, at knap hver fjerde kvinde med lederambitioner har den oplevelse, at deres barselsorlov har negativ betydning for karriereudvikling. Det skal vi løse, blandt andet ved at støtte op om, at flere fædre kommer til at tage endnu mere barselsorlov. For nøglen til ligestilling på arbejdsmarkedet ligger i høj grad i, at forældrene deler orloven. Vi skal også støtte virksomheder og ledere i at blive endnu bedre til god barselshåndtering og sætte mål for flere kvinder i ledelse, så vi ikke mister de kvindelige talenter”, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne.  

”Virksomheder med diversitet i ledelsen skaber bedre resultater, stærkere organisationer og er mere innovative. Derfor er det mildest talt et stort problem, at vi stadig har et så kønsskævt arbejdsmarked, og at barselsorlov er en så stor bremseklods på mange kvinders karrieveje. Det er lykkedes at forhandle mere øremærket barsel til fædre på de seneste overenskomster, der dækker store dele af erhvervslivet, og jeg håber virkelig, at endnu flere fædre vil gøre brug af den mulighed, så kvinder får bedre muligheder for at udfolde deres talent i virksomhederne og i samfundet”, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Læs også: Sådan skaber I en god tone på arbejdspladsen

Tænketanken EQUALIS peger på, at vi skal ændre vores opfattelse af, hvordan lederpotentiale ser ud:

”Undersøgelsen viser, at vi er nødt til at ændre vores billede af, hvem der kan have lederpotentiale. Du kan godt have lederambitioner og stadig gerne ville tage barsel – og det er uanset, om du er mand eller kvinde og hvilken alder, du har. Derfor nytter det ikke noget, at vi taber særligt kvinder på gulvet, der ellers gerne vil være ledere, i det øjeblik, at de begynder at stifte familie. Nutidens ledere er nødt til at blive bedre til at opsøge ambitionerne hos deres medarbejdere og dyrke de talenter, der faktisk er der”, siger Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør hos Tænketanken EQUALIS.

Analysen indeholder også en række anbefalinger til, hvordan nogle af udfordringerne kan løses ude på arbejdspladserne. Blandt andet rådes virksomheder og ledere til at gennemføre samtaler og coaching med medarbejdere før og efter barselsorlov.

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

01.04.2025SCM.dk

Velux satser stort på den cirkulære model

01.04.2025SCM.dk

Verdion styrker nordisk team med tre strategiske forfremmelser

28.03.2025SCM.dk

Regionernes klimaaftryk daler kraftigt

27.03.2025SCM.dk

Nemmere at klare opgaven med producentansvar

27.03.2025SCM.dk

Overraskelse: Mange virksomheders klimaindsats går godt

26.03.2025Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Få styr på VSME - EU's nye frivillige standard for bæredygtighedsrapporting

25.03.2025Bureau Veritas

Sponseret

IATF 16949 Specialist

25.03.2025Bureau Veritas

Sponseret

Bureau Veritas Denmark er som de første i Danmark akkrediteret af DANAK til NATO-ordningen AQAP 2110

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

31.03.2025

Tid

08:30

Sted

Nyborg

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Toyota Material Handling A/S
Messe
Toyota Material Handling deltager på Transportmessen 2025

Mød os på på Transport 2025, som finder sted i Messecenter Herning d. 3-5. april. Få gratis adgang til messen – brug blot koden toyota2025, når du bestiller dine billetter online. Vi glæder os til at byde dig velkommen ved stand M9600.

Dato

03.04.2025

Tid

09:00

Sted

Herning Messecenter

Brother Nordic A/S
Messe
Transport 2025

Skandinaviens førende fagmesse inden for transportbranchen.

Dato

03.04.2025

Tid

09:00

Sted

Messecenter Herning

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Få styr på VSME - EU's nye frivillige standard for bæredygtighedsrapporting

EU-Kommissionen har for nyligt lanceret den såkaldte Omnibus-pakke, der skal forenkle kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og styrke EU’s konkurrenceevne.

Dato

03.04.2025

Tid

11:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Få styr på VSME - EU's nye frivillige standard for bæredygtighedsrapporting

EU-Kommissionen har for nyligt lanceret den såkaldte Omnibus-pakke, der skal forenkle kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og styrke EU’s konkurrenceevne.

Dato

03.04.2025

Tid

11:00

Sted

Online på MS Teams