3 måder fragtkaos forandrer den globale produktion
Handelskrige og coronaudbrud har ledt til noget af et fragtkaos præget af manglende kapacitet og eksploderende priser. Det får internationale virksomheder til at omlægge deres produktion og forsyningskæder. Særligt tre tendenser breder sig.
"Virksomheder begynder at spørge sig selv. "”Kan vi tillade os at være så afhængige af en eller få leverandører i Kina?” Svaret er nej", forklarer Jens Bjørn Andersen, CEO i DSV. Foto: maximuz14/123RF.
Globale virksomheder har fået sig et rap over nallerne det sidste år, hvor coronanedlukninger og en manglende kapacitet på fragtskibe har ledt til øgede transportpriser og et decideret fragtkaos.
”De stigende fragtrater og kapacitetsproblemer skubber på en bevægelse, som allerede var i gang, nemlig at virksomheder forsøger at regionalisere deres forsyningskæder”, siger Stig Jessen, partner i konsulenthuset Valcon, til FINANS.
Dermed beskriver han den første af de tre forandringer, der finder sted i den globale produktion i disse år. For i takt med at fragtmarkedet er blevet mere kaotisk og usikkert, beslutter flere globale virksomheder at minimere deres risici ved at flytte produktionen tættere på hjem:
Læs også: Værdisæt og fragtpriser får dansk producent til at trække sin produktion hjem fra Kina
”Det, der driver det, er risikoovervejelser i forhold til leveringssikkerhed, så man ikke risikerer, at hele produktionen bryder sammen, fordi en fabrik for eksempel lukker på grund af covid-19. En anden overvejelse handler om bæredygtighed både i forhold til klima og socialt ansvar, for det er måske ikke længere gangbart at få det hele produceret og leveret fra en fabrikshal i Kina. Og så handler det om at reducere fragtomkostninger og også at få adgang til arbejdskraft og talentmasse i de regioner, hvor den findes”, uddyber Stig Jessen.
I regionaliseringen ligger også den anden trend: at hente produktionen in-house. Det er amerikanske Mattel et eksempel på. Allerede i forbindelse med den amerikansk-kinesiske handelskrig valgte legetøjskoncernen selv at stå for en større del af produktionen af de mest populære linjer som Barbie og Hotweels. Det har vist sig at være en heldig beslutning, som i den grad har været til gavn for Mattel det seneste år, hvor fragtmarkedet er blevet mere ustabilt.
Mindre afhængig af Kina
Centralt i Mattels omlægning af sin produktion, har været at blive mindre afhængig af Kina. Samtidig har virksomheden ikke kun fokuseret på at trække produktionen hjem, men også sprede den ud blandt flere leverandører for på den måde at være mindre udsatte i tilfælde af manglende fragtkapacitet.
”Vi har evnen til at udnytte ressourcer og mobilisere ressourcer, hvor vi har brug for dem ved hurtigt at kunne genstarte fabrikker. Og i kraft af vores geografiske spredning af produktionen har vi været været i stand til at minimere effekten (af fragtkaoset, red)”, forklarede Ynon Kreiz, topchefen i Mattel, ved en telekonference i juli måned.
Læs også: Luftfragt: Kapaciteten forsvinder hurtigere end efterspørgslen
Samme billede tegner sig hos transportfirmaet DSV Panalpina, som oplever, at virksomhederne begynder at handle på deres risikovurderinger.
”Virksomhederne begyndte at blive lidt bekymrede og sagde: ”Kan vi tillade os at være så afhængige af en eller få leverandører i Kina?”, forklarer Jens Bjørn Andersen, der er adm. direktør i DSV. Svaret var nej.
”Derfor har man nu spredt leverandørerne ud over flere områder”, afslutter han.
- KCP
