Industri 4.0 har senest givet os Internet of Goods men er det opreklameret?
Digitaliseringen af produktion, varehåndtering og distribution under Industri 4.0 har skabt det en amerikansk økonom har defineret som the Internet of Goods. Dansk robotdirektør kalder selve begrebet Industri 4.0 opreklameret.
Trods den voksende automatisering har det moderne lager også brug for menneskelig arbejdskraft for at håndtere den voksende e-handel..
Som jævnligt omtalt her på SCM.dk, så er Industri 4.0 er koncept med potentiale, som de danske virksomheder er ved at tage til sig, ligesom det er på vej til at blive til virkelighed i udlandet. En af de store drivere bag Industri 4.0 er den hastigt voksende e-handel, og netop den tendens har ifølge en amerikansk økonom skabt behov for et nyt begreb.
Læs også: Blockchain viser vejen for next generation distribution
Michael Mandel, der er chefstrateg for økonomi ved Progressive Policy Institute, brugte således for nylig en artikel i Wall Street Journal til at proklamere eksistensen af the Internet of Goods (IoG). Mandel definerer IoG som termen, der beskriver den hurtig voksende digitalisering af produktion, varehåndtering (sorting, red.) og bevægelse af fysiske produkter.
IoG lægger sig selvsagt tæt op af det mere kendte koncept Internet of Things (IoT), og begge er i høj grad og ditto tempo ved at forandre industriens forsyningskæder, ikke mindst inden for e-commerce. IoG er imidlertid mere fokuseret på varer, og i modsætning til IoT, Industri 4.0 og det indbyggede fokus på automatisering og effektivisering uden mennesker, så skaber IoG og nethandelen faktisk arbejdspladser i USA.
Fra det tredje kvartal af 2015 til det tredje kvartal af 2017 faldt antallet af fuldtidsstillinger i de fysiske butikker med omkring 123.000, eller ca. 1 procent, ifølge min tænketanks analyser af de seneste data fra Arbejdsministeriet. I løbet af de samme to år skabte e-handlen omkring 178.000 job i fulfillmentcentre og elektroniske shoppingfirmaer. Derudover voksede ekspresleveringsselskaber og andre lokale kurérer med yderligere 58.000 fuldtidsstillinger, skriver Mandel.
Amazons masseansættelser op mod julen er det seneste eksempel på, at den digitalisering, der finder sted som en del af Industri 4.0, skaber store muligheder for arbejdsmarkedet og jeg vil vædde på at mange af de job bliver permanente, som Head of Marketing for Swisslog WDS Americas, Tom Rentschler, skriver i en blog.
Buzzwords skaber forvirring
Herhjemme er Industri 4.0 som nævnt et begreb på vej frem, bl.a. også på baggrund af den store omvæltning, det ifølge mange observatører vil indebære, ikke mindst i form at tab af arbejdspladser. Men som Michael Mandels definition også viser, så er det ikke hele virkeligheden.
"Indsamling og anvendelse af data har givet erhvervslivet nogle helt nye muligheder i forhold til løbende optimering af produktion og logistik helt ned til mindste detalje", siger Per Bech Rasmussen. Foto: Bila A/S.
Industri 4.0 er nemlig blevet et både opreklameret og overkompliceret begreb, som tillægges en lang række avancerede egenskaber, der skaber forvirring blandt mange danske virksomheder, mener projektdirektør Per Bech Rasmussen fra robot- og automationsvirksomheden Bila.
Vi taler ofte om Industri 4.0 som værende et udtryk for en næsten ubegribelig teknologisk udvikling, der medfører store forandringer i både industrien og for den enkelte medarbejder. I virkeligheden er det slet ikke så pludselig og voldsom en udvikling endda, forklarer han og fortsætter:
Robotteknologi og automatisering har eksisteret længe og gjorde sit indtog i danske virksomheder helt tilbage i 1980erne under betegnelsen Industri 3.0. Men det er min oplevelse, at mange erhvervsdrivende stadig tror, at disse teknologier ligger langt ude i fremtiden for dem, og at det kun er ingeniører og professorer, der kan være med på nuværende tidspunkt og det skyldes i høj grad den hype og begrebsforvirring, der er opstået omkring Industri 4.0.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal ignorere begrebet, påpeger Per Bech Rasmussen. Det handler mere om at skære igennem tågen af buzzwords, der bliver brugt til at beskrive Industri 4.0, eksempelvis kunstig intelligens, der på mange måder ikke er så langt fremme endnu, som mange lader til at tro. I stedet bør fokus være på, hvordan danske virksomheder kan bruge teknologien i deres egen virkelighed.
Læs også: Din virksomhed er på vej til at blive en data-virksomhed
Det primære kendetegn ved Industri 4.0 er indsamling og anvendelse af data, hvilket har givet erhvervslivet nogle helt nye muligheder i forhold til løbende optimering af produktion og logistik helt ned til mindste detalje. Af den grund har Industri 4.0 bestemt også sin berettigelse som den fjerde teknologiske bølge inden for industrien til trods for, at det er et udviklingstrin, der har været længe undervejs. Det er dog samtidig vores vurdering, at netop data vil accelerere den teknologiske udvikling yderligere, og derfor kan nye landvindinger såsom kunstig intelligens ligge lige rundt om hjørnet, siger Per Bech Rasmussen.
