Varmepumpeproducent benyttede krise til grøn omstilling og fokusskift

Da bunden forsvandt ud af privatmarkedet for varmepumper i starten af 2023, benyttede varmepumpeproducenten DVI Energi i Skørping anledningen til et skifte til det naturlige kølemiddel propan – og samtidig rette salget mere målrettet mod offentlige kunder, der står for at skulle skifte deres gasanlæg inden 2030.

200 kW kaskadeanlæg med miljøvenligt propan gøres færdigt på fabrikken til hurtig installation hos kunden.. Foto: DVI Energi

29.05.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Der var nærmest ingen grænser for væksten i varmepumpesalget i 2022, hvor DVI Energi oplevede en omsætningsvækst på 395 pct. og fik en Gazelle-kåring oven i hatten fra dagbladet Børsen.

Men der var dybt at falde, da gasprisen faldt og med den også privatmarkedets efterspørgsel efter de grønne varmepumper. Medarbejderstaben blev reduceret fra 70 til i dag 30.

Men krisen fik virksomheden til at gøre deres produkter grønnere. Udviklingsafdelingen gik i gang med at skifte varmepumpernes syntetiske kølemidler ud med det naturlige kølemiddel propan (R290) i alle modeller fra 4 til 200 kW.

”Det er et krav vi begynder at møde. Vi har længe forsøgt at komme de syntetiske kølemidler til livs. Det startede helt tilbage, da vi havde freon i vores køleanlæg. Og nu handlede det om at komme over på de naturlige kølemidler for at reducere GWP-faktoren og dermed den potentielle CO2 udledning fra de syntetiske kølemidler i alle varmepumperne,” siger Anders Jeppesen, der er salgschef i DVI Energi.

Kravet om naturlige kølemidler blev mere og mere markant fra de virksomheder og hel- og halvoffentlige institutioner, der bliver mødt med krav om at udfase fossile brændsler inden 2030.

”De vil have den fulde pakke, hvor de både opnår CO2-besparelsen ved at gå over til varmepumper, men også og minimere risikoen for CO2-udledning kølevæsken i deres varmepumper,” siger salgschefen

Voldsom reduktion af GWP-faktor

Ved at skifte til det naturlige kølemiddel propan blev GWP-faktoren reduceret fra 2080 til 3.

Samtidig med, at pumperne blev bygget om til at kunne håndtere naturlige kølemidler, blev de også Keymark-certificeret, der er en fælleseuropæisk blåstempling, man skal have på varmepumper, hvis de skal kunne opnå tilskud ved konvertering.

”Så for at vi kan afsætte vores varmepumper i Tyskland, Holland og andre steder er det nødvendigt at få denne Keymark-certificering. Og vi er på baggrunden af afmatningen i Danmark i 2023 interesseret i at komme ud på nogle flere markeder, så vi ikke er så sårbare i det danske, politisk styrede marked.

DVI Energi er fortsat i den indledende fase i forhold til eksporten til andre markeder og er i gang med at finde samarbejdspartnere. I første omgang satser virksomheden på eksport til Tyskland og Rumænien.

”Det er godt nok to vidt forskellige markeder. Det tyske er gennemreguleret, hvilket man ikke kan sige om Rumænien, hvor der til gengæld er rigtig mange penge og interesse for at skifte gassen ud med varmepumper, hvis man er de rigtige steder,” siger Anders Jeppesen.

Anders Jeppesen, salgschef i DVI Energi.. Foto: DVI Energi

Virksomheden har i de sidste par år haft et salg til Færøerne, hvor der er gang i konverteringen fra olie til varmepumper og har for kort tid siden solgt et stort anlæg på Island til et nybygget hotel.

Afmatningen i privatmarkedet herhjemme har betydet, at DVI Energi har rettet et større fokus mod de danske kommuner, der skal i gang med at konvertere fra fossil-opvarmning til grønnere alternativer som fjernvarme eller varmepumper.

Virksomheden har etableret et samarbejde med en lang række kommuner landet over bl.a. Københavns, Aalborg og Vejle kommune, der står overfor et stort arbejde med at skulle konvertere skoler, institutioner og andre kommunale bygninger til opvarmning med varmepumper.

”Det er en opgave, de indtil for kort tid siden ikke har taget hul på, fordi der hidtil ikke har været et økonomisk incitament til at gøre det. De har hverken kunnet få tilskud til konvertering eller reduktion i elprisen og har været begunstiget af lave gaspriser. Men nu er det politisk besluttet, at bygningerne skal være konverteret inden 2030, så nu er det en bunden opgave,” siger salgschefen i DVI Energi, der er i gang med at levere store varmepumper til mange kommuner og også har startet levering af varmepumper til Forsvaret.

Nordjyske varmepumper siden 1983

DVI Energi udvikler og bygger varmepumperne selv på fabrikken i Skørping i Nordjylland og har gjort det siden 1983. 

Virksomheden er en forholdsvis lille spiller på et stort marked med mange leverandører, men sælger ifølge salgschefen sine produkter på, at de er bygget til at kunne leve 20 år i det danske klima.

”Vi bygger dem selv, vi har vores egen serviceorganisation og hvis en komponent svigter i varmepumpen, er vi ikke længere væk end Nordjylland. Så det er hele setup´et og de komponenter, vi bruger i varmepumperne, der sælger pumperne,” siger han.

Mens skiftet til naturlige kølemidler var nødvendigt for at leve op til kundernes klimakrav, har DVI Energi også adresseret den økonomiske udfordring, det kan være for kunder at konvertere til varmepumper.

”Vi har etableret et setup, der betyder, at vores store erhvervsvarmepumper kan leases. Det kan være attraktivt for virksomheder, der har et mål om at reducere CO2-udledningen, men ikke ønsker at bruge investeringskroner på en varmepumpe, men hellere vil bruge dem andre steder i virksomheden.

Flere kommuner har også taget godt imod initiativet, fordi de kan flytte investeringen fra anlægsbudgettet til drift med en fast månedlig udgift, siger salgschefen.

Virksomheden har et mål om at sælge 200 større anlæg og 2.000 varmepumper til parcelhuse om året. Og der er god plads til produktionen på de 4.500 kvm. som DVI Energi i foråret flyttede ind i Skørping efter at have boet til leje i otte år.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

28.02.2025SCM.dk

EU’s Clean Industrial Deal skal styrke grøn industri og sænke energipriser

27.02.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Produktnyhed fra Brother: TD-2D linerless labelprintere

25.02.2025SCM.dk

Kampagne skal oplyse om ny lov om emballageaffald

24.02.2025SCM.dk

Industrigiganter går sammen om at genanvende plastprodukter

20.02.2025SCM.dk

Robotløsning sikrer natproduktion hos tandhjulsproducent

19.02.2025SCM.dk

Dansk kaffefirma revolutionerer kaffelogistikken med IoT og bæredygtighed

19.02.2025SCM.dk

Nyt projekt skal skabe fælles fremtidsvision for danske virksomheder

18.02.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Gentagne kvalitetstest sikrer SCANLOX’s løsninger til medicinalindustrien

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Få viden om ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Har du et krav om, er du interesseret i, eller ønsker du blot at undersøge muligheden for en certificering i en af de generiske standarder: ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001? Så gå ikke glip af vores webinar onsdag den 12. marts 2025, hvor du bliver introduceret til standarderne i korte træk samt får forståelse for kravene og virksomhedens forpligtelser i forbindelse med en certificering.

Dato

25.02.2025

Tid

08:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
BV Talks - Om Bæredygtighed

BV Talks er en webinarrække, hvor du kan høre engagerede fagpersoner med noget på hjerte fortælle om deres passion og dele ud af erfaringer, visioner og måske endda praktiske løsninger.

Dato

13.03.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams