Vanetænkning kan bremse effektiv logistik på sygehuse

De kommende år vil de fem planlagte supersygehuse til en samlet pris af 41 milliarder, gradvis blive opført i bl.a. Hillerød, Aalborg og Gødstrup ved Herning. 25 til 30 procent af de kommende milliardinvesteringer skal gå til andet end mursten, herunder den nyeste teknologi. Samtidig er der på Finansloven afsat store summer til renovering af en række eksisterende sygehuse. Det har skabt travlhed i regionernes økonomiafdelinger, blandt sygehusplanlæggere og i de rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaers tegnestuer. Ambitionsniveauet er højt blandt såvel projektorganisationer som bygherrer, også hvad angår indførelse af ny og tidssvarende sygehuslogistik. Imidlertid virker selve udbudsprocessen som en stopklods.

Det mener afdelingsleder Helle Gaub fra COWI Hospital & Sundhed. Afdelingen, som blev oprettet for halvandet år siden, arbejder med hele viften vedrørende opgaver inden for sundhedsbyggeri, og siden begyndelsen har man været involveret i en række sygehusprojekter. En alvorlig knast i forbindelse med planlægning af de kommende storsygehuse består ifølge Helle Gaub i, at projektkonkurrencerne i dag efterfølges af en forhandlingsfase, som udstrækker den samlede proces til to år.
”Der udbydes konkurrencer, hvor man eksempelvis udvælger syv hold, som hver især består af flere firmaer, der skal udarbejde hver deres tilbud. Med en sådan løsning løber tidsforbruget og dermed omkostningerne derfor hurtigt op i store summer. Samtidig er bygherrens tidsforbrug også stort. Endelig fortsætter den teknologiske udvikling samt udviklingen af behandlingsmetoder, imens der arbejdes. Selv om man i løbet af disse to år er blevet klogere på nogle områder, er man dog ofte blevet overhalet af de teknologiske og behandlingsmæssige fremskridt”, mener hun.

Går glip af innovation
”For bygherrerne vil det altid være en afvejning mellem, hvad det koster for dem at indrette hospitalet på en bestemt måde, og hvad de får ud af det - og det sidste ved de jo meget lidt om, når processen begynder. Regionerne forsøger også at lære af hinandens erfaringer samt få afklaret hvilke metoder, der er mest nyttige. Desværre betyder den langstrakte proces, at de går glip af en masse innovation. Konsekvenserne er frustrerende og paradoksale”, mener Helle Gaub.

Politikere og sundhedsmyndigheder har et ønske om, at opførelsen af de nye hospitaler skal bane vejen for eksport af dansk sygehusteknologi. Men hvis den langsomme planlægningsproces bremser nytænkningen, går det udover eksportmulighederne. ”I forbindelse med så kostbare anlægsprojekter er det samtidig nødvendigt at tænke meget langt ud i fremtiden, både hvad angår arbejdsrutiner, optimal indretning og teknologi. Man må konstruere en virkelighed, som ikke findes endnu, hvilket er svært i en sygehusorganisation, hvor der sidder så mange, som er uddannet, opdraget og ansat til ikke at tage nogle chancer. Derfor kan det være rigtig svært og angstprovokerende at lade sig overbevise om, at et nyt hospital bør indrettes på en helt anden måde, end man er vant til”, siger Helle Gaub, som dog har god forståelse for sygehuspersonalets betænkeligheder.

”Det er jo sygehusledelsen, som efterfølgende skal tage ansvaret for, at alt lykkes. Derfor skal de være særdeles forsigtige, hvis de mødes med forslag om, at vante logistiske processer bør laves fundamentalt om.”

Inspiration fra transportbranchen
Hun ser det dog som et lyspunkt, at bygherrer og sygehusledelser nu forsøger at inddrage helt andre brancher, eksempelvis store transportfirmaer eller andre private erhvervsvirksomheder, som er vant til at flytte store varemængder, og som arbejder med præcis styring af lagre og beholdninger.

Opførelsen af de kommende storhospitaler vil efter Helle Gaubs vurdering give nogle fantastiske muligheder for at kombinere løsninger fra det private erhvervsliv med løsninger fra rådgivere, der er vant til at arbejde med sygehusplanlægning og byggeri.
”Viljen er der. Men hospitaler og private virksomheder mangler desværre kendskab til hinanden”.

Unødvendige ombygninger
Hun er ikke i tvivl om at det - også på eksisterende hospitaler - er muligt at gennemføre en langt bedre udnyttelse af rum og faciliteter. ”Mere fysisk plads behøver ikke altid at være afgørende, og flere rum er ikke nødvendigvis ensbetydende med nemmere planlægning”. COWI har selv været involveret i projekter, hvor indgangsvinklen var, at et hospital mente, at de havde for få rum. Derfor var de af den opfattelse, at det ikke var muligt at få flowet af patienter til at fungere ordentligt. Ofte viser det sig dog, at der på et hospital findes såvel lokaler som udstyr, der aldrig bliver anvendt. Årsagen kan f.eks. være, at rummene ligger forkert i forhold til den måde, hvorpå man anvender de øvrige rum og faciliteter. Det er derfor ofte tilstrækkeligt at ændre rutinerne. Puslespillet kan måske gå op ved blot at flytte reception og venteområde eller vagtrum.

Flaskehalse
Et af sygehusenes største problemer er, at der opstår flaskehalse og dermed spildtid i de områder, hvor akut- og planlagte funktioner støder sammen. Det kan ifølge Helle Gaub skyldes, at man har haft en tendens til at overdimensionere beredskabet. I forbindelse med planlægningsstandarderne for de kommende storsygehuse er der dog meget fokus på udnyttelsesgraden. Forventningerne og kravene er høje. Men efter Helle Gaubs opfattelse ligger der en stor opgave i at arbejde med, hvordan disse krav konkret opfyldes, og det kræver en indsats fra alle involverede.

Nye værktøjer til indsamling af data
Også indsamlingen og opbevaringen af patientdata samt data vedrørende medicin- og vareforbrug har vist sig problematisk på mange danske sygehuse. Teknologien til at løse dette problem findes imidlertid. COWI har således for Østfold Sygehus i Norge udviklet værktøjer, som gør det muligt at fremskrive mængden af varer, affald og personer, som skal bevæge sig gennem sygehuset.

”Tilsvarende teknologi kunne med fordel indføres på de nye danske sygehuse, og hermed kunne vi med fordel give arkitekterne den nødvendige viden, når de skal organisere funktionerne”, mener Helle Gaub og tilføjer: ”Hidtil har der mest været fokus på mekaniske logistiksystemer. Disse kan bringe os et langt stykke af vejen. Indførelse af mere sofistikerede IT-systemer kan imidlertid øge overblikket og gennemsigtigheden”.