Træk c-varer i en automat på produktionsgulvet

Sanistål opstiller små lagerautomater ude hos industrikunder, hvor medarbejderne kan trække varer som sikkerhedsudstyr, håndværktøj, arbejdshandsker m.m. efter behov.

Det involverer typisk en del tid at hente c-varer i et traditionelt produktionslager - det gør Sanistål nu op med. Foto: Sanistål..

28.05.2015

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Vi kender dem fra sportshallen, skoler og uddannelsesinstitutioner. Automater der tilbyder os sodavand, slik eller andet godt. Vi bruger vores kort eller kontanter og får det, vi har behov for. Det samme koncept har Sanistål nu overført til salg af såkaldte c-varer til industrielle kunder, der gerne vil spare tid på, at medarbejderne skal bevæge sig helt ud på lageret efter tommestokke, sikkerhedsbriller, skærende værktøjer etc.

Som en del af konceptet, sørger Sanistål at genopfylde varer hos kunden, når automaten er ved at løbe tør. Kunden opnår bedre kontrol med forbruget af varer, og får en masse data, der kan gøre kunden klogere på forbrugs- og indkøbsmønstre. 

Læs også: Sanistål skærper supply chain styringen

C-varer er ikke-strategiske forbrugsvarer, hvor prisen på varen måske udgør 15 procent og procesomkostningerne 85 procent af totalomkostningerne. Modellen er et VMI-koncept, hvor VMI står for Vendor Managed Inventory eller leverandørstyret lager. Det er et udbredt koncept og en væsentlig ingrediens, når en kunde og leverandør skal optimere samarbejdet i forsyningskæden.

Forenkler og standardiserer
”Vi ønsker at forenkle og standardisere processerne for vores kunder og os selv. Det gør det nemmere og billigere. Oven i hatten kan vi opsamle data om forbruget og på den måde give kunden indsigt i forbruget af de ikke-strategiske varer.

Hvor mange døde varer, slow-movers og quick-movers er der? Hvor stort er forbruget af sikkerheds- og værnemidler egentlig? Det er en naturlig del af konceptet, at vi gennemgår kundens forbrugsmønster og tager et statusmøde med kunden efter måske seks eller 12 måneder. Det er en vigtig proces for os, da data på c-varerne nu bliver tilgængelige og derfor et arbejdsredskab for kunden og Sanistål”, fortæller Carsten Hansen, salgsdirektør hos Sanistål.

Læs også: Norske Europris skifter til litium-ion-batterier

Han og Jesper Olsen Batsberg, der er key account manager på VMI-løsninger, fortæller, at de har hentet inspirationen til konceptet, som Sanistål har døbt StockMaster, fra USA og Tyskland, hvor såkaldte vending machines og tilhørende VMI-koncepter er et udbredt fænomen.

Sanistål har i mange år tilbudt konceptet EasySupply til deres kunder. Det går ud på, at Sanistål efter en dialog med kunden om behov og forbrugsmønster etablerer et slags kanban-system, hvor et kanban-kort fortæller, at lageret af en given vare er ved at løbe tør. Det udløser, at Sanistål kommer forbi og fylder lageret op.

Digital snor i vareflowet
”Med StockMaster går vi et skridt videre end EasySupply, idet vi med automaten har styr på forbruget og digitalt får besked, når det er tid til genopfyldning. Vi opsamler samtidig data, som kundens indkøbsafdeling kan anvende til bedre overblik.

Denne slags vending machines er meget udbredte i amerikanske industrivirksomheder og også blandt de store aktører i den tyske bil- og flyleverandørsektor”, fortæller Jesper Olsen Batsberg.

De fortæller også, at den direkte registrering af forbruget af varer sikrer højere opmærksomhed og mindre svind. ”Kombineret med, at StockMaster integrerer de administrative processer mellem Sanistål og kunderne som elektronisk ordreafgivelse, fakturering og varemodtagelse, sparer det vores kunder for mange ressourcer”, fortæller Carsten Hansen.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025SCM.dk

Unge efterspørger social bæredygtighed på arbejdspladsen

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle