Tjek forsyningskæden på MOVE 2020

Messe og konference i Fredericia om Supply Chain Management klæder fagfolk på til at håndtere store omvæltninger de nærmeste år

29.01.2020

Sponseret

Messe C

Der er fokus på ny teknologi, mennesker og processer, når Danmarks nye fagmesse indenfor Supply Chain Management – MOVE 2020 – åbner dørene til konference, messe og netværk i Fredericia den 10.-11. juni.

Ændringer i Supply Chain teknologien bevæger sig hurtigere end nogen sinde tidligere. Og der er al mulig grund til at besøge MOVE og få sin egen virksomheds forsyningskæde trykprøvet lidt, mener Alis Sindbjerg Hemmingsen fra en af Nordens største leverandører af Supply Chain teknologi, Optilon. Der er nemlig typisk mellem 5 og 20 procent at hente på bundlinjen indenfor 24 måneder ved at fokusere intensivt på sin Supply Chain, påpeger hun.

En ny ligning er opstået i forsyningskæden

I matematiktimen måtte man ikke blande æbler og pærer sammen, men i dag kræver optimering af forsyningskæden, at økonomi og bæredygtighed ”blandes sammen”, altså optimeres på samme tid.

- Supply Chain Management har længe handlet om at finde besparelser, købe billigere ind og effektivisere i alle led i forsyningskæden. Men der er nye globale tendenser, som virksomhederne også skal forholde sig til. Vi som forbrugere kræver i dag meget mere gennemsigtighed og etik, når vi køber produkter og vi ønsker også at virksomhederne viser klimamæssige hensyn, siger Alis Sindbjerg Hemmingsen.

Tidligere talte man om, hvad det koster at servicere kunderne, nu kommer det mere til at handle om at gøre sig fortjent til at servicere kunderne. I fremtiden kan virksomheden måske slet ikke drive forretning, hvis ikke virksomheden både har fokus på bæredygtighed og Conscious Consumers (bevidste forbrugere), mener hun.

Alt dette udgør sammen med ny teknologi som for eksempel kunstig Intelligens (AI), Blockchain-teknologien og nye samarbejdsformer et paradigmeskifte, som bliver en kæmpe ledelsesmæssig udfordring. Det vil kræve nytænkning både i forhold til teknologi, medarbejdere og processer – det vil kræve villighed til at eksperimentere, afprøve nye projektmodeller, at man har tillid til teknologien og til, at medarbejderne kan adoptere en ny strategi.

- Det er et emne, vi afgjort vil adressere på MOVE, fastslår Alis Sindbjerg Hemmingsen, der er tilknyttet MOVE’s rådgivende panel. Hun fortsætter:

- Man er nødt til at samarbejde og at arbejde på at udvide sit netværk, og det er noget af det, man kan på MOVE.

Formålet med MOVE er at blive et tilbagevendende fikspunkt i en travl hverdag, hvor fagfolk kan dykke ned i nogle af de problemstillinger, man synes er mest relevante for sin virksomhed. Når man investerer noget tid i at italesætte sine udfordringer overfor nogle af dem, der er længst fremme, kan det betyde, at man kommer hurtigere i mål, fastslår Alis Hemmingsen.

MOVE 2020 holdes i MESSE C Fredericia den 10.-11. juni 2020. Se mere på www.movesupplychain.dk.

På messens første dag afholdes også Den Danske Supply Chain Konference 2020, hvor der både uddeles en SCM Start-up pris (vinderen vælges af deltagerne på konferencen) og Den Danske Supply Chain Pris hvor et panel, bestående af Supply Chain direktører samt universitetsfolk, udgør dommerkomitéen.

  • YDERLIGERE OPLYSNINGER:

MOVE 2020: Projektleder Jørgen Kronborg, MESSE C, tlf: 27 77 00 44, mail: jk@messec.dk

Den Danske Supply Chain Konference 2020: Stine Høegh tlf.  7022 0004, mail: stine@effektivitet.dk

29.01.2020Messe C

Sponseret

Tjek forsyningskæden på MOVE 2020

05.12.2019Messe C

Sponseret

Boost din viden med Danmarks førende indenfor Supply Chain den 10.-11. juni i samarbejde med Move Supply Chain og Effektivitet.dk