Test: Er de danske motorveje klar til selvkørende biler?

Vil selvkørende biler på de danske motorveje blive en realitet inden længe? Det tester Vejdirektoratet.

E47 fra København mod Rødby er blandt teststrækningerne. Foto: flickr/European Roads.

22.05.2017

SCM.dk

De tre udvalgte strækninger er alle på Sjælland, men resultaterne forventes at være retvisende for hele motorvejsnettet. Illustration: Vejdirektoratet.

I de kommende uger tester Vejdirektoratet, i samarbejde med Danske Bilimportører, om de danske motorveje er klar til de selvkørende biler, der selv kan aflæse skilte og striber:

Læs også: FedEx klar til AI og selvkørende biler

”Vi har en klar forventning om, at selvkørende biler kan øge mobiliteten i samfundet og reducere antallet af trafikulykker. Derfor er vi i Vejdirektoratet meget interesseret i, at vores veje er klar til at understøtte de nye teknologier, så både den enkelte bilist og samfundet som helhed kan høste gevinsterne”, siger Andreas Egense, der er ekspert i selvkørende biler hos Vejdirektoratet.

I alt vil Vejdirektoratet gennemkøre omkring 250 kilometer motorvej i mørke og regnvejr.

Bilerne, der skal bruges til testen, bliver leveret fra tre forskellige fabrikanter og indeholder alle assistentsystemer, der holder bilen i vognbanen og genkender de skilte, der er sat op langs vejene.

Selvkørende biler starter på motorvejene
Hos Vejdirektoratet regner man med, at de selvkørende biler i starten vil komme til at køre på motorvejene:

”Der er simpelthen færre og mere forudsigelige ting, bilens systemer skal tage stilling til end i byerne, hvor der både er fodgængere, cyklister og krydsende trafik”, siger Andreas Egense.

Fakta

Det danske motorvejsnet er cirka 1.229 km langt.

Pilotprojektet bliver gennemført med tre forskellige bilmærker på disse strækninger:
1. København-Køge 
2. Køge-Rødby 
3. Køge-Korsør

De udvalgte ruter udgør cirka 20 procent af det samlede motorvejsnet.

Når de foregående tests er afsluttet, vil Vejdirektoratet have et billede af, hvor gode bilerne er til at læse striber og skilte.

Ifølge Andreas Egense skal resultaterne bruges til at vurdere, om man skal gå i dialog med producenterne af køretøjerne om den hardware og software, de benytter, eller om de fremadrettet skal lave striber og skilte på en anden måde, så bilerne i fremtiden bedre kan læse dem.

Læs også: Adgangskoden til fremtidens transport er... data

Resultaterne fra de udvalgte strækninger forventes at være retvisende for hele motorvejsnettet.

- EL

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle