Stresstest de sundhedskritiske forsyningskæder

I kølvandet på finanskrisen i 2008 udviklede og gennemførte mange lande avancerede stress tester af banker og det finansielle system. Det mener professor David Simchi-Levi fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Edith Simchi-Levi. Edith Simchi-Levi er startup rådgiver og investor i finansmiljøet i New York City og tidligere medstifter af flere supply chain tech-virksomheder, der i dag er opkøbt af Llamasoft og Accenture. I artiklen ”We Need a Stress Test for Critical Supply Chains” I Harvard Business Review skitserer de, hvordan en supply chain stresstest-metode kunne se ud.

Den globale pandemi har afsløret mange sårbarheder og svagheder i alverdens forsyningskæder, og det er særligt kritisk, når det er tilfældet for sundhedskritiske industrier som farma og medico. Vi har alle læst og hørt og bekymret os om den alarmerende mangel på værnemidler og respiratorer, som mange lande oplevede under første og anden bølge i 2020, og som en del lande stadig kæmper med.

Tag ved lære af finanskrisen
”Vi foreslår at regeringer designer og etablerer stresstester af forsyningskæder inden for de sundhedskritiske områder på samme måde, som regeringer i Nordamerika og EU stresstestede de finansielle systemer efter finanskrisen i 2008, så vi kan undgå den slags ulykkelige problemer i fremtiden”, skriver de to eksperter.

LÆS OGSÅ: Din næste strategi skal handle om risici og robusthed

De påpeger, at testen bør fokusere på forsyningskædernes resiliens – altså en virksomheds og/eller forsyningskædes evne til at komme tilbage til udgangssituationen – eller til et bedre niveau efter en forstyrrelse. Resiliens er ikke det samme som ’robusthed’. Robusthed kan betegnes som en proces, der er i stand til at klare realistiske udsving, mens resiliens er evnen til at komme tilbage på niveau eller et højere niveau efter en alvorlig forstyrrelse eller disruption.

Sårbarhed skal afløses af resiliens
De to forfattere fremhæver på linje med mange andre akademikere og eksperter, at en primær årsag til mangelsituationerne var og er, at mange supply chains i dag er blevet så ’lean’, at de er blevet for sårbare. Det er sket for at reducere omkostninger, og midlerne har for eksempel været:

• Effektiv outsourcing af produktion til lavomkostningslande,
• just-in-time metoder i fabrikshallerne,
• reducere lagerniveauer til det absolutte minimum igennem alle led i forsyningskæden.

Disse strategier bygger på prognoser, der er baseret på historiske data, som typisk ikke tager eller kan tage højde for større forstyrrelser. Der har specielt i automotive industrier – som en konsekvens af erfaringer fra 2011 jordskælvet og tsunami i Japan – været noget fokus på udvikling af risikostyring i leverandørstyringen.

LÆS OGSÅ: Covid-19 krisen afslører sårbare forsyningskæder

To centrale elementer
David Simchi-Levi og Edith Simchi-Levis metode til stresstest, der tester forsyningskæders resiliens, indeholder to centrale elementer.

Det første element er ’time to recover’ (TTR). Det er den tid, det vil tage for en given komponent eller ’node’ i forsyningskæden som for eksempel en leverandørfacilitet, et distributionscenter, et transportdepot eller lignende at genvinde fuld funktionalitet efter en forstyrrelse.

Det andet element er ’time to survive’ (TTS), som er den maksimale tidsperiode, forsyningskæden kan matche efterspørgslen med forsyninger efter en forstyrrelse.

Hvis en virksomhed er i stand til at kvantificere, hvad de to målepunkter vil være i forbindelse med forskellige scenaria, er det muligt at få en indsigt i, virksomhedens og forsyningskædens evne til at komme sig oven på en forstyrrelse. Hvis TTR for en given facilitet for eksempel er større end TTS, så har forsyningskæden et problem og bør etablere en alternativ plan.

Det er muligt
De to forfattere fremhæver, at denne metode er sammenlignelig med de stresstester af banksystemer, der blev indført i kølvandet på finanskrisen. De finansielle stresstester blev indført, for at sikre, at de større banker var tilstrækkeligt solide og resiliente, fordi finanskrisen viste, at deres kollaps ville medføre meget stor skade på hele samfunds- og verdensøkonomien. Mange lande stiller i dag krav til banker om, at de skal dokumentere deres evne til at modstå forskellige former for alvorlige forstyrrelser, og de nationale finansmyndigheder forsyner bankerne med specifikke detaljer om scenaria og krav, der bliver opdateret årligt.

Forfatterne foreslår, at regeringer og unioner stiller lignende krav til virksomheder, der forsyner sundhedssektoren med essentielle produkter og tjenesteydelser, om at dokumentere deres evne til at håndtere forstyrrende hændelser. ”Det vil motivere virksomhederne til at designe mere resiliente forsyningskæder”, skriver de i artiklen og tilføjer:

”Det er muligt at skabe og indføre stresstester af forsyningskæder i sundhedskritiske positioner. Det vil gøre en stor forskel for bestræbelsen for at sikre, at de mangelsituationer, vi har oplevet gennem de sidste måneders pandemi, ikke gentager sig en anden gang”.