19.02.2021 | Branchenyt
Case: Store ambitioner hos dansk legetøjskæde
Indhold fra partner Hvad er dette?
Der er fuld fart på hos indehaveren af Kids Coolshop i Vordingborg og Næstved. Her har man netop åbnet nyt kæmpelager til webshoppen og de fysiske butikker. Samtidig er der investeret i elektroniske prisskilte.
Der er fuld fart på hos indehaveren af Kids Coolshop i Vordingborg og Næstved. Her har man netop åbnet nyt kæmpelager til webshoppen og de fysiske butikker. Samtidig er der investeret i elektroniske prisskilte, som sikrer kunderne konkurrencedygtige priser i de fysiske butikker. Men det stopper ikke her.
Nickolai Jørgensen, indehaver af Kids Coolshop i Vordingborg og Næstved, er 4. generation til at føre legetøjsforretningen videre i familien. For 10 år siden startede han en lille webshop (Altileg.dk) i forældrenes legetøjsforretning. Siden da er der sket meget, webshoppen er vokset og der er kommet mange flere medarbejdere til.
Læs også: Case: Fleksible priser hos Conrad Electronic
For 5 år siden købte Nickolai Jørgensen forældrenes legetøjsbutik i Vordingborg og i 2019 udvidede han med en ny butik i Næstved. Sideløbende er der flere nye tiltag på vej og fremtiden byder på store ambitioner. Senest har legetøjsforretningen åbnet nyt kæmpelager til webshoppen og de fysiske butikker. Samtidig udvider Nickolai Jørgensen endnu engang og åbner snart en ny legetøjsbutik i Nykøbing.
Derudover står Næstved-butikken overfor en ordentlig opgradering, da butikken skal rykke over i et nyt stort shoppingcenter, som lige nu er ved at blive bygget i Næstved. Her skal Kids Coolshop nemlig lave Danmarks fedeste legetøjsbutik. Samlet set skal det nye byggeri være med til at booste Næstveds position som en handelsby.
Danmarks bedste priser i en fysisk butik
Nickolai Jørgensen driver selv hans Kids Coolshop butikker, men er en del af Coolshop.dk, som er Nordens største webshop inden for spil, legetøj, gadgets, bolig og meget mere. Herigennem kan han – og de andre butikker i Kids Coolshop-kæden – tilbyde et stort udvalg af legetøj til konkurrencedygtige priser.
Læs også: Case: Ny legetøjskæde i stærkt samarbejde
Nickolai Jørgensen ønsker desuden at give kunderne mulighed for at kunne shoppe lokalt og samtidig få Danmarks bedste priser på Lego, Barbie m.m. på hylderne i en fysisk butik. Derfor har Kids Coolshop i Vordingborg og Næstved indgået et samarbejde med it-virksomheden Delfi Technologies omkring elektroniske prisskilte.
- Som kunde vil man gerne købe tingene til den rigtige pris og det vil vi gerne hjælpe dem med i Kids Coolshop. Derfor er der kommet elektroniske prisskilte på vores mærkevarer i butikkerne. Priserne er koblet op på Coolshop.dk. Det vil sige, at når priserne rettes på webshoppen, så retter priserne sig også automatisk på hylderne i butikkerne. Det synes vi er smart, fortæller Nickolai Jørgensen.
Der er mere på vej
Udover Vordingborg og Næstved, så har flere af Nickolai Jørgensens kollegaer i Kids Coolshop også taget elektronisk skiltning til sig, da det giver butikkerne mulighed for at sikre et større samspil mellem webshop og de fysiske butikshylder. Samtidig får butikkerne mulighed for at reagere hurtigere og tilpasse produkter og priser efter behov.
Læs også: Case: Blue City: Brugt elektronik med god samvittighed
Nickolai Jørgensen forklarer, at det sender nogle positive signaler til kunderne, når man også kan være med på priserne i de fysiske butikker. Derfor forventer han også at udvide brugen af elektroniske prisskilte fremover.
- Der er ligger en klar fordel i elektroniske prisskilte i forhold til det med at styre produkter og priser, når man både har en webshop og samtidig driver flere forskellige butikker. Vi opnår en betydelig gevinst ved at kunne styre priser og kampagner, på samme måde – på tværs af alle kanaler, forklarer han.
Nickolai Jørgensen har store forventninger til fremtiden med åbning af ny butik i Nykøbing samt den nye Kids Coolshop flagskibsbutik i Næstved, som bliver en opgradering på alle paramenter med oplevelser udover det sædvanlige. Her skal nye koncepter testes af og kunderne kan forvente en wauw-effekt, når den nye butik åbner i 2022.
Om Kids Coolshop
Kids Coolshop er Danmarks nye legetøjskæde. De første butikker åbnede under Kids Coolshop navnet i 2017 og i dag er der 14 store legetøjsbutikker i kæden. Den stærke e-handelsmotor Coolshop.com ligger bag Kids Coolshop, som sikrer kæden stor indkøbsvolume via fælles indkøb. Herigennem kan Kids Coolshop være først med det allernyeste legetøj og samtidig reagere lynhurtigt på nye trends.
Om Delfi Technologies
Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.
Branchenyt

Case: En gang købmand – altid købmand
I begyndelsen af 2020 fik SPAR i Jyderup ny indehaver. I forbindelse med overtagelsen satte den nye købmand gang i en større opgradering af butikken. Nye tiltag skal give kunderne en forbedret oplevelse med blandt andet elektroniske hyldeforkanter.
Indhold fra partner
Branchenyt

Case: Mere end 400 Coop butikker har fået elektroniske hyldeforkanter
Tilbage i 2010 fik den første Coop-butik elektroniske hyldeforkanter fra it-virksomheden, Delfi Technologies. Teknologien har udviklet sig meget siden da og i dag er løsningen taget i brug i mere end 400 af Coops butikker.
Indhold fra partner
Branchenyt

Case: Erfaren MENY-købmand viser vejen frem
Den 1. maj 2020 fik Dalgaard Supermarked, MENY Hørsholm, ny købmand. Her startede et generationsskifte med den erfarne købmand, Lasse Simonsen, i spidsen. Han vil fortsætte butikkens succesfulde rejse og har allerede introduceret flere nye tiltag.
Indhold fra partner
Branchenyt

Case: Norske Byggfag vælger elektroniske hyldeforkanter fra Delfi Technologies
Med Breece elektroniske hyldeforkanter fra Delfi Technologies sikrer byggemarkedet, Byggfag Mehamn i Norge, altid samme pris og information på hylden som i kassen.
Indhold fra partner
Branchenyt

Case: Løvbjerg indfører elektroniske hyldeforkanter i alle butikker
Det går godt for den privatejede, jyske supermarkedskæde Løvbjerg, som har oplevet stor fremgang i 2020 og kunne slutte året med 18% vækst. Kæden investerer derfor også i modernisering og flere digitale tiltag. Senest har Løvbjerg indført elektroniske hyl
Indhold fra partner
Branchenyt

Case: Succesfuld brugsforening har landets største overskud
I Helsinge finder man den brugsforening, der har den bedste indtjening i landet. Den lokale Kvickly-butik er nemlig god til at tjene penge. Fremover skal der bruges endnu mere energi på kunderne og personalet.
Indhold fra partner