Smykkefirma vil have en konfliktfri forsyningskæde

Flere forbrugere efterspørger i højere grad, at diamanter overholder menneskerettigheder og forhindrer miljøskader. Det kan være svært at sikre, men hos Signet Jewelers gør man et forsøg.

I dag vil forbrugerne være sikre på, at virksomheders forsyningskæder ikke overskrider menneskerettigheder og miljøskader, når de skal handle smykker. Arkivfoto..

13.06.2017

SCM.dk

Over hele verden har diamanter en mangesidet indvirkning på kulturer: På den ene side er de et symbol på velstand og hengivenhed, og på den anden side er de synonym med ”bloddiamanter”, der er udvundet i krigszoner og bliver solgt til finansiering af konflikter.

Derfor kan det være et livslangt engagement for virksomheder, hvis de skal beskytte både diamantminearbejdere og miljøet, som kunderne i højere grad efterspørger:

”Forbrugere er i stigende grad uvillige til at købe diamanter fra uetiske kilder. I dag vil de være sikre på, at virksomheder og brancher forvalter deres forsyningskæder, så de produkter, forbrugerne køber, ikke er forbundet med krænkelser af menneskerettigheder eller miljøskader”, siger David Bouffard, der er vice president of corporate affairs hos amerikanske Signet Jewelers, til GreenBiz.

Læs også: Hvorfor start-ups har fordele, når de handler med Kina

I juni måned levede Signet som den eneste amerikanske juveler op til paragraf 1502 i Conflict Minerals Report fra Securities and Exchange Commission. Den beder virksomheder om frivilligt at dele informationer om konfliktmineraler med oprindelse i Den Demokratiske Republik i Congo og de omkringliggende lande:

"Vi ser det ikke kun som et moralsk imperativ, men en forretningsmæssig nødvendighed", siger David Bouffard til GreenBiz.

Regulering af ulovlig minedrift
En anden problematik, som Signet Jewelers, der er verdens største forhandler af diamantsmykker, ønsker at imødekomme, er regulering af håndværksmæssig småskala-minedrift (ASM) og uformel minedrift, der er udført af selskaber, som kun benytter minimal teknologi og er uden juridisk repræsentation.

Disse organisationer mangler ofte sikkerhedsforanstaltninger, miljøbeskyttelse eller sundhedspleje.

Derfor fokuserer Signet Jewelers på at opbygge stærke relationer til sine leverandører og finansieringsorganisationer, så de sammen kan sikre retfærdige betingelser for diamantminearbejderne - herunder dem, der arbejder i ASM-operationer, skriver Greenbiz.

Ansvarligt råd skal gavne branchen
Med fokus på sine leverandører har Signet i 2005 grundlagt et ansvarligt smykkeråd (RJC), der har udarbejdet en vejledning til indkøb af smykkemateriale. Her er Signets mål, at samtlige leverandører skal blive medlem af rådet, så de også kan være med til at gavne resten af branchen.

Læs også: De færreste har en gennemsigtig forsyningskæde

I øjeblikket gør Signet brug af lagerstyringssoftware til at spore råvarer i diamantforsyningskæden, men det er endnu ikke muligt for virksomheden at spore alle diamanter til den originale producent. Det skyldes, at de fleste sten allerede er blevet handlet flere gange, før de bliver til smykker.

Derfor er virksomheden i gang med at undersøge de muligheder, som nye teknologier, som for eksempel blockchain, kan skabe for yderligere at forbedre gennemsigtigheden og integriteten i den komplekse og globale diamantforsyningskæde.

- EL

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

10.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Brancheindsigt og perspektiver ved Odense Robotics Årsmøde

09.04.2025SCM.dk

Post-vækst-bølgen rammer danske virksomheder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle