SMV’er satser på mere lager og tættere leverandører

58 procent af de danske SMV’er har været negativt påvirket af de store forstyrrelser, der har været i de globale forsyningskæder de seneste to år. Det giver ifølge en undersøgelse anledning til store forandringer af forsyningskæden for mange danske SMV’er. Just-in-time bliver afløst af just-in-case.

Der er ifølge undersøgelsen fra Voxmeter ingen tvivl om, at høje fragtpriser har betydning for det udbredte ønske om at finde leverandører, der er placeret tættere på det geografiske nærområde. Arkivfoto..

11.08.2022

SCM.dk

De sidste par år har budt på store forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af hændelser som covid-19 pandemien, Suez-blokaden, Ukraine-krigen med mere.
Det tager mange danske små og mellemstore virksomheder (SMV) nu konsekvensen af og gør op med de sidste årtiers fokus på globalisering, outsourcing af produktion til lavomkostningslande, lean, og trimmede lagre. I hvert fald ifølge en undersøgelse blandt 400 SMV’er, som Voxmeter har foretaget for Sydbank i maj måned 2022.

Sydbank vurderer endvidere på basis af undersøgelsen, at den høje andel vidner om, at de store og langvarige forstyrrelser i forsyningskæderne har sat dybe spor hos mange SMV’er. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at høje fragtpriser har betydning for det udbredte ønske om at finde leverandører, der er placeret tættere på det geografiske nærområde.

Det er især inden for industrien, bygge- og anlæg samt handelsvirksomheder, at der er mange SMV’er, der oplever negative påvirkninger af forstyrrelserne i de internationale forsyningskæder. Blandt de SMV’er, der ikke har været påvirket, er der blandt andet en del virksomheder inden for information og kommunikation.

Højere lagerniveauer
De mange og kraftige forstyrrelser har gjort, at det nu er 46 procent af de lagerførende virksomheder, der ønsker at have flere varer på lager, end de har haft tidligere. Det er et markant skifte fra årene op til coronakrisen, hvor der både blandt små og store virksomheder var et stort fokus på at optimere vareflowet, så der ikke blev bundet flere penge end højst nødvendigt i varelageret. Man kan sige, at just-in-time er blevet afløst af just-in-case.

Det er specielt industri- og handelsvirksomheder, der planlægger at have flere varer på lagerhylderne.

Læs også: Glem alt om normale forsyningskæder i 2022

”Det er forståeligt, at mange SMV’er ønsker at gøre sig mindre sårbare over for rystelser i forsyningskæderne, fordi de kan skabe uhensigtsmæssige produktionsstop, hvis der mangler en afgørende komponent. Ligesom det selvfølgelig er ærgerligt, hvis en kunde går til en konkurrent, fordi virksomheden ikke kan få de rette varer hjem til tiden”, skriver Sydbank i en kommentar og supplerer:

”Flere varer på lageret betyder dog også, at der bliver bundet flere penge i varelageret, der måske kunne være brugt til andre tiltag i virksomheden. Det er derfor afgørende, at den enkelte virksomhed nøje afvejer, hvor mange ekstra varer, det giver mening at have på lager”.

Near sourcing
Samtidig ønsker 37 procent af de lagerførende virksomheder, at deres leverandører er placeret tættere på produktionen eller salgsmarkedet, end de gjorde tidligere. En tendens der er kendt som near shoring eller near sourcing. Det er også et markant skifte fra tidligere, hvor lave priser fik mange virksomheder til at se mod fjerntliggende lande som Kina, Vietnam, Bangladesh og Indien, når de skulle købe varer og komponenter hjem.

Læs også: Sådan styrker du forsyningskædens robusthed

”Vi kommer næppe til at se, at al produktion rykker tilbage til Europa i de kommende år. For mange virksomheder vil det nemlig fortsat være økonomisk fordelagtigt at købe varer og komponenter hjem fra Asien eller andre fjerntliggende lande. Men der er heller ingen tvivl om, at forsyningssikkerhed vil få nogle virksomheder til at foretrække europæiske leverandører – også selvom det måske medfører lidt højere omkostninger”, skriver Sydbank i undersøgelsen og supplerer:

”Samtidig gør hensynet til den grønne omstilling også, at flere virksomheder overvejer om, det giver mening at finde leverandører tættere på hjemmemarkedet”.

Om undersøgelsen

• Voxmeters undersøgelse er repræsentativ for danske virksomheder i størrelsen 10-249 ansatte (SMV’er).
• I Danmark er der 23.000 virksomheder med 10-249 ansatte. Denne gruppe af virksomheder har samlet 768.000 fuldtidsansatte og en omsætning på over 1.700 milliarder kroner.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kan ældre ERP hæmme vækst?

PlanEven

Sponseret

Optimering af indkøbsprocesser med ordreportal

Denne artikel er del af et tema:

Tema om transport & levering 2022

Relateret indhold

30.10.2024SCM.dk

Et nyt samarbejde løser et logistisk mareridt for transportvirksomhed

30.10.2024SCM.dk

Produktionsvirksomheder kan se frem til bedre vilkår med mindre bureaukrati

28.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

28.10.2024SCM.dk

Taulov Dry Port bliver Danmarks største logistikcentrum

18.10.2024SCM.dk

DSV tager Nordeuropas største logistikcenter i brug

17.10.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Det handler om høj driftssikkerhed på din interne transport

15.10.2024SCM.dk

Esbjerg Havn bygger ny lagerhal til Ziton

14.10.2024Brother Nordic A/S

Sponseret

Case - sådan hjalp vi Imerco med en effektiv fragtlabel-løsning

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

31.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Roima Intelligence
Seminar
LOGIA WMS Roadshow - opnå bedre resultater på dit lager

Deltag og få indblik i, hvad dit lager kan opnå med WMS. Eksperter og WMS-brugere vil give dig konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med lageroptimering ✅

Dato

31.10.2024

Tid

12:30

Sted

Scandic Aarhus Vest Rytoften 3, 8210, Aarhus V

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Netværksforsvar og angrebshåndtering

Vil du lære det nyeste inden for trusler, sårbarhed og malware – og samtidig blive skarp på kryptografiske løsninger?

Dato

31.10.2024

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

01.11.2024

Tid

08:30

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Digitale forretningsstrategier og -modeller

Vil du have bedre forståelse for digital transformation og digitale strategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at vurdere og definere digitale forretningsstrategier, der skaber værdi for din virksomhed.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
Nye krav til bek. 761/2024 om energisyn og klimasyn

Energistyrelsen udsendte den 1. juli 2024 den nye Bekendtgørelse 761/2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energi og klimasyn i visse virksomheder.

Dato

06.11.2024

Sted

Online