Magasin

SCM+Logistik 05.2024

SCM.dk

Kina og risikostyring

Det er slut med ’go east’ for at producere til lave omkostninger. Efter i årtier at have investeret i produktion offshore først og fremmest i Kina vender vestlige virksomheder nu i stor stil investeringerne mod genopbygning af lokal og regional produktion. Men en fuldstændig afkobling af forsyningskæder fra Kina er praktisk talt umulig, oplyser GlobalData og fremhæver i analysehusets seneste rapport, at omstruktureringen af forsyningskæder er en kompleks og dyr manøvre, som ikke byder på genveje eller hurtige løsninger.

Kina er verdens produktionshub, og det indebærer, at Kina har stor kontrol over mange globale forsyningskæder. GlobalData vurderer, at landet de sidste årtier har foretaget så massive investeringer i digitale og rene energiteknologier, at en fuldstændig afkobling fra Kina er praktisk talt umulig. Kinesiske leverancer og viden fylder simpelthen for meget i for mange brancher og sektorer.

Supply chain resilience er en megatendens for SCM-verdenen. Globale forsyningskæder er ofte komplekse, strækker sig over flere lande og involverer et stort antal leverandører, producenter og logistikvirksomheder. Denne kompleksitet medfører forskellige risici. Det kan for eksempel være brande, naturkatastrofer, geopolitiske spændinger, cyberangreb, leverandørfejl og pandemier. COVID-19-pandemien var en ’perfekt storm’ og afslørede for eksempel betydelige sårbarheder i globale forsyningskæder - hvilket førte til omfattende forstyrrelser, der påvirkede næsten alle industrier. Uden en robust strategi for risikostyring i forsyningskæderne kan virksomheder stå over for alvorlige økonomiske tab og opnå skade på deres renomme. Det kan du læse mere om i ”Robuste relationer reducerer risici”.

Dyk ned i magasinet og bliv klogere.

Andre relevante filer