SCM-profilen: Logistik spiller en nøglerolle i COOP’s 2015-strategi

Frem mod 2015 skal COOP fastholde omkostningsniveauet i logistikken og dermed yde et væsentligt bidrag til bedre indtjening og konkurrenceevne i forretningen, siger COOP’s logistikdirektør Inge Fogelberg Christiansen.

14.01.2013

SCM.dk

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med logistik?
Jeg har arbejdet med supply chain i 20 år, og det bliver jeg aldrig træt af, fordi der altid er spændende udfordringer at tage fat på. Samtidig er der sket en stor udvikling inden for området. Logistik spiller i dag en vigtigere rolle også i forhold til kunder, hvor vi i COOP kan se, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi skruer vores forsyningskæde sammen. Kunderne må ikke gå forgæves, og de forventer, at de kan afslutte deres indkøb af basisvarer i én forretning, ellers mister vi deres loyalitet.

Det er udfordrende, at vi aldrig bliver færdige med at optimere logistikken og gøre tingene endnu smartere. Vores markedsvilkår ændrer sig konstant og ved at få skruet logistikken rigtigt sammen fra starten, kan vi opnå konkurrencemæssige fordele og succes.

Desuden spiller ledelse af mennesker og forretningsudvikling en større rolle i nutidens logistik, hvilket giver nye, interessante vinkler og perspektiver på supply chain.   

Hvordan spiller logistik sammen med COOP’s strategi?
COOP har en ambitiøs samlet strategi frem mod 2015, hvor vi yder et væsentligt bidrag, da logistik udgør en væsentlig omkostning for butikkerne. Hvis vi formår at fastholde vores omkostningsniveau i strategiperioden, kan vi således bidrage til at sikre en bedre konkurrenceevne og en bedre indtjening i butikken. Før finanskrisen var forbrugerne mere indstillet på, at priserne steg i takt med inflation og lønudvikling, end de er i dag. Samtidig er vi oppe imod stigende råvarepriser fra vores leverandører og stigende diesel- og oliepriser. Vi har 1.200 butikker at bringe varer ud til, også på øerne, så der er nogle tunge omkostninger, som vi skal håndtere.   

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Jeg har siddet i jobbet i knap tre år, og vi er p.t. i gang med en stor transformation. Da jeg kom til, var logistik en velfungerende afdeling, men der var og er et uudnyttet potentiale i forhold til at arbejde på en helt ny måde. Vi er i gang med at skabe en ny kultur, en forbedringskultur, som bliver rygraden i den måde, vi kommer til at arbejde på både i logistik og i resten af organisationen. Vi vil kort fortalt arbejde mere professionelt og sikre en effektivisering, som tager udgangspunkt i vores kunder.

Vi er 80 ledere og totalt 1.800 medarbejdere i logistik, så det kræver noget af en forandringsledelse at få ændret mindsettet hos så stor en gruppe, der arbejder på seks forskellige lokationer i døgndrift, året rundt.

Vores forandringsprogram omfatter syv spor, som blandt andet indeholder et ledelsesmæssigt kompetenceløft samt løbende forbedringer, hvor alle 1.800 medarbejdere arbejder med forbedringsforslag. Løbende forbedringer er vores betegnelse for lean, da vi tidligere har oplevet negative associationer forbundet med ordet lean. Desuden har vi afdækket de 18 vigtigste kerneprocesser, som vi arbejder på at optimere. Kort sagt er systematik og struktur nøgleord i vores indsats.

Vi vil også gerne øge graden af automatisering. Selv om vi har fået et højlager i Odense, og har et nyt automatisk kasselager på vej, har vi stadig et lavt automatiseringsniveau, som vi i strategiperioden efter 2015 vil kigge nærmere på.

”Vores markedsvilkår ændrer sig konstant og ved at få skruet logistikken rigtigt sammen fra starten, kan vi opnå konkurrencemæssige fordele og succes”.

Inge Fogelberg Christiansen, logistikdirektør i COOP

Hvordan kommer du igennem med dine synspunkter i forhold til direktion og bestyrelse?
Jeg har været heldig med at have nogle bestyrelsesprojekter, der er investeringsmæssigt tunge og strategisk vigtige, for eksempel konsolidering af lagre. Det handler ikke om, at vi i logistik skal promovere os selv, men om at vi har mulighed for at se tingene ud fra et helhedsperspektiv og forbedre nogle processer på tværs af organisationen. Det er vigtigt for mig at bidrage til helheden på den måde.   

Hvordan motiverer du medarbejdere og leverandører til at have fokus på logistik?
Jeg motiverer i høj grad ved at involvere folk, være åben og skabe mulighed for dialog. Når man leder store forandringer, kan der komme utryghed i forhold til, om ens indsats har været god nok, og hvilken betydning forandringerne får for en selv. Jeg prøver at skabe mening med forandringerne, og kan jeg lykkes med det, får jeg nogle topmotiverede medarbejdere, der er med til at drive ændringerne igennem.

I forhold til leverandører, har vi nogle strategisk udvalgte, som vi kører et partnerskabslignende samarbejde med. Her ligger der et potentiale – vi skal samarbejde tættere med flere af vores leverandører. Men mit fokus har indtil nu mest handlet om at sikre orden i eget hus.

Betyder forandringerne, at I har måttet sige farvel til medarbejdere?
Vi har foretaget en afdækning i organisationen af, hvilke kompetencer vi har brug for, og om medarbejderne havde lyst til at være med på forandringsrejsen. Det har nogle ikke ønsket, og så har vores veje desværre måttet skilles. Det er en del af forandringer, som man må tage konsekvensen af, og så må man hjælpe folk videre i deres arbejdsliv så godt som muligt.

Hvordan synes du, at logistik har ændret sig i din tid i faget?
I de sidste otte-ti år har trenden været, at markedsvilkårene konstant ændrer sig i et støt stigende tempo.

Det betyder, at min tid i stigende grad bliver brugt på at gennemføre og forankre forandringer langt hurtigere end tidligere. Uforudsigeligheden er også blevet større, så du skal forberede dig bedst muligt på, hvad der kan ligge om hjørnet, selv du måske ikke ved, hvad succeskriteriet er om 12 måneder. Man skal være i stand til at gøre sin organisation forandringsparat og kommunikere åbent om, hvad man tror, der kommer. Hvis man mentalt er bare en lille smule forberedt, kan det være med til at fjerne den utryghed, der kan opstå. Fortæl folk, at der stadig er brug for dem, hvis de er fleksible og har lyst til at arbejde med nye områder.

Om Inge Fogelberg Christiansen

  • Nuværende job: Logistikdirektør i COOP.
  • Tidligere job: COO i SIKA Danmark, Site Director i Coloplast.  
  • Uddannelse: Produktionsingeniør, HD.
  • Fritidsinteresser: Familie og venner, hund og spinning.
  • Civilstatus: Bor i Allerød, er gift med Jens, der er pilot, har to børn: Cecilie på 14 og Mads på 10 år.

Hvilke udfordringer ser du for COOP’s logistik i fremtiden?
Vi har en strategi frem til 2015, men jeg har også alternative strategier parat, hvis forudsætningerne for vores hovedstrategi ændrer sig. Det er en udfordring, når man foretager et stort strategiarbejde, også at skulle udarbejde alternative planer, fordi det kan tage ressourcer fra den nære og daglige ledelse. Man skal også kunne abstrahere fra, at ens alternative strategiarbejde måske er spildt, men det er en sikkerhed, man er nødt til at bygge ind, fordi kravene om hastighed og tilpasning er så høje.

Hvor henter du inspiration?
Ved at læse artikler i fagtidsskrifter og fagbøger, ikke kun om supply chain, men også om parallelle emner. Derudover har jeg et bredt netværk, der også fungerer som inspirationskilde. 

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Jeg har en god familie med to dejlige børn og en vennekreds, som jeg bruger tid på at hygge mig med. Så dyrker jeg spinning, som jeg prioriterer for at passe lidt på mig selv i en travl hverdag. Og så har familien lige fået en hund, Luna, der også kræver en del motion.  

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

19.02.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

18.02.2025SCM.dk

7 ud af 10 forbrugere vil købe mere klimavenligt i fremtiden

17.02.2025SCM.dk

Ubalance i indtægter og udgifter presser klimainvesteringer

14.02.2025SCM.dk

Boehringer Ingelheims fabrik viser vejen mod CO2-neutralitet

12.02.2025GS1 Denmark

Sponseret

Webinar: Gør det komplekse arbejde med dine emballagedata nemmere

10.02.2025SCM.dk

Klimasvigt uden konsekvenser: Virksomheder slipper for ansvar

10.02.2025SCM.dk

Ny industrioverenskomst: Højere løn, bedre rettigheder og øget fleksibilitet for familieliv

07.02.2025SCM.dk

Stor usikkerhed om Danmarks klimamål i 2030

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar om CBAM

Gratis webinar om CBAM, hvor du får et generelt indblik i CBAM-reglerne, praktiske erfaringer og kommende krav.

Dato

27.02.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - hybrid

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

28.02.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online