Schou styrker fremtidens logistik med teknologi og automatisering

I 2022 begyndte Schou at samle nogle af sine europæiske lagre i et stort centrallager i Kolding. Denne komplekse flytning omfattede både lagre fra Danmark, Sverige og Tyskland og skulle gennemføres uden at forstyrre den daglige drift eller påvirke kunderne.

Foto: Apport

I 2022 begyndte Schou at samle nogle af sine europæiske lagre i et stort centrallager i Kolding. Denne komplekse flytning omfattede både lagre fra Danmark, Sverige og Tyskland og skulle gennemføres uden at forstyrre den daglige drift eller påvirke kunderne.

Flytteprocessen blev planlagt nøje og udført i flere faser for at sikre, at Schou kunne opretholde deres høje leveringspræcision. Allerede under flytningen oplevede Schou fordelene ved den nye centrale lagerstruktur, herunder lavere transportomkostninger og mere effektiv varehåndtering. Konsolideringen var et afgørende skridt i Schous logistikstrategi og er med til at lægge fundamentet for deres fremtidige vækst.

Fremtiden er automatisering

Som en del af deres strategiske vækstplan valgte Schou at investere i et fuldautomatisk højlager, designet til at håndtere store mængder varer med maksimal effektivitet. Højlageret har en kapacitet på 40.000 pallepladser og fungerer ved hjælp af avancerede automatiseringssystemer, der kan ind-lagre og ud-lagre paller uden menneskelig indgriben. Højlageret er udstyret med kraner og transportbånd, som sørger for hurtig og præcis flytning af paller mellem indgangsområdet og opbevaringspladserne. Systemet er i stand til at optimere placeringen af hver palle baseret på lagerets belastning og rotationsbehov, hvilket forbedrer logistikken og minimerer den tid, det tager at hente eller aflevere en palle.

På vores rejse med at tænke det her mere intelligent og automatiseret, har vi selvfølgelig også talt med Jakob Krogh, CEO i Apport, for at høre hans tanker om, hvad Apport kan hjælpe med, og hvad han tænker vi skal gøre. Han har været en rigtig god sparringspartner i at få sat Apport op, som styrer vores manuelle del af lageret med selve højlageret

Rune Skou Raun, Logistikdirektør hos Schou

Højlageret opererer med sit eget WMS-system, der styrer de automatiserede processer. Apport WMS er ikke en del af højlageret, men integrerer op mod højlagerets WMS-system. Sammen gør de det muligt at håndtere både højfrekvente plukopgaver og store varevolumener uden at gå på kompromis med effektiviteten eller hastigheden.

Teknologi og partnerskab som drivkraft

Samarbejdet mellem Schou og Apport fortsætter som en central del af deres fremtidige logistikstrategi. Schou planlægger at integrere mere teknologi i deres lagerdrift, herunder AGV og droner, hvor Apport vil spille en central rolle. Schou sætter stor pris på den tætte relation og den værdifulde sparring, som Apport har leveret gennem årene, og ser dem som en vigtig partner i deres fremtidige vækst. For Schou er det afgørende, at Apport har et team, der forstår deres forretning og imødekommer deres behov – det er nøglen til et stærkt og varigt partnerskab.

Vi kan jo ikke gøre noget teknologimæssigt, uden at det skal være koblet op eller koblet sammen med Apport. Så vi ser Apport som en vigtig samarbejdspartner. Vi vægter virkelig højt, at vi får den gode sparring næsten på daglig basis. Det betyder meget for os – både nu og i vores fremtid.

Rune Skou Raun, Logistikdirektør hos Schou

Vil du vide mere om, hvordan du kan gøre dit lager klar til fremtiden?

Hent vores e-bog "Automatisering af Lagerstyring: 10 Overvejelser om Integration af Automatik til WMS" og få konkrete råd til, hvordan du kan integrere automatisering og optimere din lagerstyring. E-bogen giver indsigt i, hvordan du bedst kan kombinere teknologi med praktiske strategier for at skabe et effektivt lager.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Fremtidens logistikterminal

Fremtidens logistikterminaler er højere, mere bæredygtige, mere automatiserede og meget mere fleksible. Og ikke mindst mere talrige. De skyder op som paddehatte i efterårsskoven i det danske og europæiske landskab i disse år. Læs om forskellige vinkler - opførelse, placering, ESG, inventar, drift med mere - på fremtidens logistikterminaler i dette tema.

Mere fra...

21.11.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Blue Robot indgår partnerskab med Apport Systems

14.11.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Coolshop optimerer logistikken med Geek+

11.11.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Mangler du viden om hvordan din virksomhed bliver klar til de nye EU-regler om producentansvar for emballage?

08.11.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Løbende udvikling af lagerets automationsløsninger: Hvorfor virksomheder vælger mindre automatiseringsprojekter, og hvordan WCS understøtter dette

04.11.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Norma AS indgår partnerskab med Apport Systems

31.10.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Schou styrker fremtidens logistik med teknologi og automatisering