SCADA styrker konkurrenceevnen med specialpakkede leverancer

SCADA International effektiviserer indkøb, produktion og bogholderi med kitbox fra Solar. Gevinsten er så stor, at virksomheden kan udskyde ansættelsen af flere medarbejdere, lyder det fra COO Jens Vanting Bagger

En tavlebygger henter en pakke på lageret hos SCADA International. I pakken ligger et komplet samlesæt til et servermodul, der er en del af det system, som SCADA International sælger til vindmølleproducenter, energileverandører og serviceudbydere i energisektoren. Tavlebyggeren åbner pakken, samler materiellet og går videre til den næste opgave.

Pakken, bedre kendt som en ’Kitbox’ fra Solar, er et resultat af det konstante effektiviseringsfokus, som præger vindmøllebranchen og dermed også SCADA International. I jagten på laveste kilowattpris er en total cost of ownership-tilgang til sourcing-setuppet blevet et nøgleelement hos SCADA International, der har fabrikker i Silkeborg og Aulum.

Ifølge Jens Vanting Bagger, COO i SCADA International, kan virksomheden opnå mærkbare gevinster på fx at konsolidere deres leverancer i kitbox’es.

”Vi sender årligt ca. 5.500 ordrer. Det belaster indkøb, finans og lageret hårdt. En løsning for os er at få vores materiel i kits fra Solar. Her kan vi bestille én vare ét sted i stedet for 40 varer hos fem leverandører. Det betyder, at vi kan nå mere med færre mandetimer i indkøbsafdelingen, og vi gør arbejdet lettere og mere simpelt for bogholderiet,” forklarer Jens Vanting Bagger.

Buyer hos SCADA International, Trine Hougaard Annfeldt, tilføjer, at en anden positiv effekt er, at tavlebyggerne bruger mindre tid på lageret og mere tid på at skabe værdi.

”Vores kits bliver leveret, inden vores arbejdsdag begynder, vi har ingen håndtering af varerne på lageret, vores medarbejdere skal ikke finde enkelte dele flere steder, og de kommer ikke til at stå i en situation, hvor de mangler en enkelt kritisk del for at kunne færdiggøre deres arbejde,” siger hun.

Kits konsoliderer og letter arbejdsbyrde
Virksomhederne står i kø for at få fingrene i SCADA Internationals løsninger. Det skyldes, at de understøtter producenternes fokus på at forbedre forholdet mellem en vindmølles totale omkostninger og den mængde at strøm, møllen kan producere gennem sin levetid – også kendt som levelised cost of energy.

”I vores branche er LCoE det altdominerende mantra. Vores eksistensberettigelse er at understøtte vores kunder i at opnå en den lavest mulige kilowattpris. Alle led i forsyningskæden er tvunget til at udvikle sig for at fastholde konkurrenceevnen, og derfor er konstante optimeringer en naturlig del af den måde, vi arbejder på,” siger Jens Vanting Bagger.

Næste skridt hos SCADA International er at konsolidere flere leverancer i kits. I øjeblikket er man i dialog om yderligere ti kits, der kommer til at sænke antallet af ordrer betragteligt.

”Helt konkret forventer jeg, at vi kan forlænge perioden, inden vi skal ansætte flere medarbejdere i finans eller indkøb. Det betyder, at vi kan hjælpe vores kunder med at forbedre LCoE. Så de her kits er med til at understøtte vores konkurrenceevne og dermed også vores eksistensberettigelse,” fastslår Jens Vanting Bagger.

04.09.2020Solar Danmark A/S

Sponseret

Firestjernet el-arbejde og skræddersyet levering

17.03.2020Solar Danmark A/S

Sponseret

Grønne håndværkere producerer strømmen på taget af varevognen

31.10.2019Solar Danmark A/S

Sponseret

Direktør om lagerløsning: "Det er et fantastisk system"

03.09.2019Solar Danmark A/S

Sponseret

Minimer nedetid: Solar leverer frekvensomformere på rekordtid

26.08.2019Solar Danmark A/S

Sponseret

Solar angriber markedet for mekanik og teknik

01.04.2019Solar Danmark A/S

Sponseret

Sourcingkæmpe forsætter oprustning med nyt sortiment