Sådan byggede DSV Panalpina en corona-luftbro for værnemidler

Den globale logistikgigant DSV Panalpina reagerede hurtigt, da de modtog et signal om hjælp fra de danske myndigheder om forsyning af kritiske værnemidler i foråret 2020. Logistikgiganten etablerede en luftbro fra Kina til Danmark – en kriseforsyning som blev styret stramt af en War Room-tilgang, der sikrede overblik og hastighed i beslutninger.

”Danmark er en meget lille aftager af værnemidler fra de kæmpestore kinesiske producenter sammenlignet med lande som England, USA, Frankrig, Australien o.s.v., så det var ikke nemt at få taletid hos leverandørerne”, fortæller Per Hansen. Foto: DSV Panalpina..

21.06.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Per Hansen fra DSV Panalpina blev sidst i marts måned 2020 ringet op af Rigspolitiet, der gerne ville have et møde på DSV Panalpinas hovedkvarter. Per Hansen kunne fortælle, at hovedkvarteret var lukket ned på grund af pandemien, så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Svaret var, at Rigspolitiet ville møde op to timer senere, og det gik så op for Per Hansen, at der var tale om en alvorlig situation.

Han mødtes med Rigspolitiet sammen med en af sine kollegaer, der har omfattende erfaring med kriselogistik og nødhjælpssituationer. Mødet handlede om, at det danske sundhedssystem var truet af mangel på værnemidler. DSV Panalpina tilbød hurtigt at hjælpe med at sikre forsyningen af værnemidler som handsker, masker og visirer, der er så kritiske for den danske sundhedssektor i en pandemisituation.

Markedet var det rene vilde vesten.

Per Hansen

Taskforce på 30 medarbejdere
”Vi etablerede med det sammen en taskforce-gruppe på 30 medarbejdere, der skulle arbejde fuld tid med opgaven. Gruppen bestod både af medarbejdere fra Danmark og produktspecialister fra vores kontorer i Kina, der har detailviden om produkter, leverandører og ikke mindst processer inden for værnemidler”, fortæller Per Hansen. Han er direktør for salg og forretningsudvikling og har tidligere erfaringer med OPP (Offentligt Privat Samarbejde, red.).

Det fortæller han om på et webinar arrangeret af den nyetablerede Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOF), som regeringen netop har etableret.

DSV Panalpinas gruppe erfarede hurtigt, at alle normale regler for indkøb og leverandørsamarbejde var sat ud af spillet på verdensmarkedet for værnemidler, og at det var omdannet til det, Per Hansen karakteriserer som ’cowboy-land’.

LÆS OGSÅ: På rekordtid står EU-nødlager af værnemidler klar i Danmark

”Danmark er en meget lille aftager af værnemidler fra de kæmpestore kinesiske producenter sammenlignet med lande som England, USA, Frankrig, Australien o.s.v., så det var ikke nemt at få taletid hos leverandørerne”, fortæller han.

Fakta om NOST

National Operativ Stab (NOST) er et samarbejde på højeste niveau mellem myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland. Stabens hovedopgave er at skabe overblik, så regering og andre myndigheder har et tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutninger.

Det vilde vesten
DSV Panalpina trak på deres kendskab til markedet for at chartre fragtfly og fik etableret en luftbro. Logistikkoncernen erfarede hurtigt, at det var afgørende at etablere en lukket forsyningskæde hele vejen fra den kinesiske leverandør til en dansk lufthavn og videre til det lokale brugssted i Danmark. Der var nemlig eksempler på, at varerne simpelthen forsvandt undervejs, hvis flowet gik i stå et sted, eller hvis transportvejen gik via et andet land, eller hvis afhentning af varer hos leverandøren ikke skete klokken 14.00 som aftalt, men kl. 14.20.

”Markedet var det rene vilde vesten. En af vores kollegaer i Kina bor 9 km. Fra Shanghai lufthavn, og han kunne fortælle, at lastbilerne holdt i kø i mere end 9 km. for at levere varer, der skulle ombord på fly. Hele verden var i panik og ville købe værnemidler”, fortæller han og tilføjer, at de kinesiske myndigheder ret tidligt indførte fuld fortoldningsprocedure for varerne, fordi Kina havde opdaget, at der var eksempler på værnemidler i meget dårlig kvalitet. De ville forhindre varer, der ikke overholder kvalitetstandarder. Men det betød så enorme flaskehalse ved lufthavne og senere i havne, da transporten på et senere tidspunkt overgik til søtransport. Senere da de kinesiske myndigheder lettede på kontrollen, opstod der kraftige ketchup-effekter.

Om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en ny styrelse, der blev etableret på Justitsministeriets område i august 2020. Styrelsen har siden oprettelsen haft fokus på håndteringen af den aktuelle situation vedr. COVID-19 i forhold til opbygning og styring af lagre for værnemidler, forbrugsstoffer og andet kritisk udstyr. Samtidig understøtter styrelsen sundhedsmyndighedernes testindsats i forbindelse med COVID-19. Styrelsens opgave er herudover at understøtte samfundets beredskab i forbindelse med kriser, hvor der kan forudses knaphed på særligt kritiske ressourcer mv. Læs mere på sfos.dk

Stram styring og hurtige beslutninger
”Vi afholdt daglige møder med National Operativ Stab (NOST) og med vores stab i Kina for at følge situationen så tæt om muligt. Vi etablerede et såkaldt War Room med nøglepersoner. Al information og overblik blev samlet i War Room, og alle beslutninger blev centreret om to personer, så beslutningshastighed kunne blive høj. Det mener vi var afgørende for en tæt og effektiv styring”, fortæller Per Hansen.

LÆS OGSÅ: Stresstest de sundhedskritiske forsyningskæder

Han fremhæver fem læringer fra den ekstraordinære situation:

1. Gennemsigtighed og åbenhed i data var afgørende for at skabe effektiv sporing af varer og et effektivt vareflow. Alle skal til enhver tid digitalt kunne se, hvor i kæden en given ordre befinder sig.
2. Unikke ordrenumre gør livet langt lettere i en krisesituation. Det vanskeliggør arbejdet markant, hvis alle led i forsyningskæden anvender deres eget ordrenummer, så et givent vareparti kan have fire eller seks forskellige ordrenumre.
3. Tæthed mellem de centrale aktører er essentielt, kontakt dagligt eller flere gange dagligt er vigtigt.
4. War Room-tilgangen er en stor fordel, fordi den centraliserer overblik og beslutningskraft. Det giver bedre og hurtigere beslutninger i en tid, hvor hastighed er helt afgørende.
5. Husk at fejre succeserne undervejs, det kan være vanskeligt at fastholde energi og motivation for alle medarbejdere, som er under hårdt pres og muligvis oplever meget kritisk omtale i det offentlige rum. Det er vigtigt at nære motivationen.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Denne artikel er del af et tema:

Tema om levering & transport 2021

Relateret indhold

12.11.2026nShift

Sponseret

System Transport skalerer lagerdriften uden at udvide antallet af lagre

12.11.2026Jungheinrich Danmark A/S

Sponseret

Jungheinrich starter produktionen af den nye EFG 2/2i og 3/3i

SCM.dk

Nyt globalt sikkerhedsnetværk for havne

SCM.dk

Cyberangreb mod køleleverandør truer fransk blodforsyning

10.11.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Sådan kan en varemodtagelse og forsendelse også se ud

03.11.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Nyt lager? Tænk pallens vej ind fra starten

02.11.2026SCM.dk

Ahlsell elektrificerer al intern transport i Billund

02.11.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

Maskinfabrikken fik mere plads, bedre overblik og færre fejl på lageret

28.10.2026SCM.dk

Dansk specialist runder de 1.000 palleteringsanlæg

27.10.2026SCM.dk

Der er drøn på logistikejendomsmarkedet i det østjydske. Men det gælder også tomgangen

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

16.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

17.11.2026

Sted

Fredericia

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

17.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn