Post Danmark skal sende 500.000 pakker for Sanistål
Sanistål har netop fornyet sin pakkeaftale med Post Danmark, der til næste år skal sikre, at op mod 500.000 pakker...
Sanistål har netop fornyet sin pakkeaftale med Post Danmark, der til næste år skal sikre, at op mod 500.000 pakker kommer frem til virksomhedens kunder.
Prisen har naturligvis udgjort en afgørende faktor for os. Men med Post Danmark Logistik er vi også sikre på, at den rigtige vare kommer frem på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted, siger distributionschef Peter Foss fra Sanistål.
Sanistål er Danmarks førende byggeri- og industrigrossist, der fra centrallagre i Taulov og Billund sender VVS-produkter, værktøj, stål og mange andre produkter til kunder i hele landet. Hovedparten er erhvervskunder, men virksomheden har også et mindre salg til privatkunder.¨
Gennem det seneste halvandet år er virksomhedens distribution gradvis blevet outsourcet, og varerne bliver derfor nu leveret til kunderne på flere forskellige måder. Aftalen med Post Danmark Logistik omfatter alle de varer, som er egnet til at blive sendt med posten. Et antal, der efter en gennemgang af Saniståls varesortiment, er blevet opskrevet fra 400.000 til 500.000 pakker.
Vi har et godt samarbejde med Post Danmark og en åben dialog. Vi kan derfor hele tiden følge med i den kvalitet, der bliver leveret. Samtidig er vores kunder glade og tilfredse med leveringen, og det har afgørende betydning for os, siger Peter Foss.