Pligt for arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordning
Nyt lovforslag forpligter arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordning, hvis arbejdsgiverne har minimum 50 ansatte.
Et nyt forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere er sendt i høring. Lovforslaget skal implementere EU's whistleblowerdirektiv (direktiv 2019/1937 af 23. oktober 2019). Direktivet indeholder blandt andet en pligt for arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning. Lovforslaget forventes fremsat i april 2021 og at træde i kraft 17. december 2021.
ETABLERING AF WHISTLEBLOWERORDNING – HVORNÅR OG HVORDAN?
Det følger af lovforslaget, at alle private og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte fremover skal etablere interne whistleblowerordninger, som skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele.
Selvom lovforslaget ikke er fremsat og vedtaget endnu, er det vigtigt allerede nu at forholde sig til de nye krav og frister:
- Private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte og offentlige arbejdsgivere med flere end 50 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest 17. december 2021.
- Private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 beskæftigede skal have etableret en whistleblowerordning senest 17. december 2023.
Arbejdsgivere skal i forbindelse med etableringen enten udpege en intern upartisk person eller afdeling, som skal modtage indberetningerne og have kontakt med whistlebloweren. Denne person eller afdeling skal også følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren. Eller arbejdsgivere kan vælge at outsource denne funktion helt eller delvist til en tredjemand, fx en advokat, der så varetager denne funktion.
HVAD KAN INDBERETTES?
Lovens anvendelsesområde skal ifølge forslaget omfatte indberetninger om overtrædelser af en række EU-retlige regler, som er direkte omfattet af direktivet, men også indberetninger om alvorlige overtrædelser af lovgivningen i øvrigt. Der lægges således op til, at der kan indberettes oplysninger om blandt andet strafbare forhold, herunder overtrædelse af tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.
Indberetninger som vedrører whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold. Sådanne "alvorlige forhold" omfatter blandt andet seksuel chikane og anden grov chikane på arbejdspladsen.
SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Lovforslaget indeholder mange vigtige forpligtelser og nye regler. Vi vil dog fremhæve tre vigtige pointer:
- Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, bør private og offentlige arbejdsgivere allerede nu påbegynde etablering af whistleblowerordninger. Direktivet skal uanset hvad implementeres senest 17. december 2021.
- Eksisterende whistleblowerordninger skal være compliant med de nye regler, og derfor er et gennemsyn og en revidering af ordningen og dens udformning nødvendig.
- Selvom en dansk virksomhed er en del af en (evt. international) koncern, hvis moderselskab har etableret en whistleblowerordning, fritager det ikke den danske virksomhed fra at etablere en ordning, hvis virksomheden har mere end 249 ansatte. I så fald kan virksomheden ikke "dele" whistleblowerordning med andre selskaber i koncernen.
Kontaktpersoner:
- Søren Hornbæk Svendsen, partner hos Horten: shs@horten.dk
- Andreas Schønbeck, senioradvokat hos Horten: ash@horten.dk
