På forkant med fremtiden?
Trods medgang søger flere danske virksomheder stadig at øge deres modstandsdygtighed, for at stå stærkere i en foranderlig og uforudsigelig verden.
Danske virksomheder søger hjælp til at øge deres modstandsdygtighed og resiliens, viser en ny undersøgelse fra Modstandsdygtig.dk, som er baseret på 132 virksomheder.Modstandsdygtig.dk har til formål at ruste danske SMV’er i en verden hvor forandringer sker hurtigere og mere uforudsigeligt end nogensinde før. Projektet er støttet af Industriens fond.
Undersøgelsen viser at over 50% af virksomhederne er blevet inspireret af Modstandsdygtig.dk til at arbejde mere med modstandsdygtighed og resiliens. Troels Behrenthz Andersen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation og en del af Modstandsdygtig.dk, fortæller at de oplever en stigende interesse for dette område hos danske virksomheder.
Der er mange muligheder for at arbejde med sin modstandsdygtighed
33% af virksomhederne ønsker at øge deres organisatoriske resiliens. ”Organisatorisk resiliens er hvordan virksomheder organiserer sig bedst i forhold til at kunne være agile og robuste. I forhold til agilitet handler det om at være i stand til at gribe de muligheder, som de udefra kommende forandringer potentielt giver, i modsætning gør en øget robusthed i den interne organisering, at de kan stå imod de forandringer der kommer udefra” forklarer Troels.
Flere danske virksomheder søger svar på, hvordan man indretter deres organisation for at kunne reagere hurtigt på uforudsigelige begivenheder, og det kan Modstandsdygtig.dk hjælpe med. ”En øvelse man kan lave som virksomhed er at arbejde med scenarier, for at teste om man er mest agil eller robust. Det kunne fx være scenariet: Vores tre vigtigste underleverandører går konkurs – hvad gør vi?” siger Troels.
Og så er der markedsrobusthed - et begreb der tiltrækker en fjerdedel af virksomhederne i undersøgelsen, som søger viden om, hvordan de kan få en mere agil position på markedet eller måske gøre sig selv mere robust. Markedsresiliens handler om at have en diversificeret produktportefølje og kundebase, så man ikke er for afhængig af for få produkter eller kunder. Man skal stille spørgsmålet: Hvilken produkter bruges vores kunder udover dem vi leverer til dem eller hvad kan vi ellers producere med vores nuværende produktions setup? Ved at udvikle nye produkter, services og/eller kundegrupper kan man som virksomhed sprede sin risiko og gøre sig selv mere modstandsdygtig over for markedsændringer.
Det er altid nødvendigt at være forberedt
Modstandsdygtig.dk tilbyder strategiske sparring til danske virksomheder, der har et ønske om at styrke deres modstandsdygtighed. Gennem et forløb får virksomheder analyser af deres nuværende robusthed og agilitet. På baggrund af disse analyser kan Modstandsdygtig.dk’s rådgive om hvordan de minimere deres mest sårbare områder, samtidig med at virksomheden kan få stresstestet deres nuværende strategiske retning.
Troels fortæller yderligere: ”Den stigende interesse for modstandsdygtighed viser, at danske virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af at kunne stå imod uventede begivenheder og udfordringer. Det oplever vi ved, at flere virksomheder ønsker at være på forkant, så de kan sikre deres overlevelse og vækst på længere sigt”. Det er altid nødvendigt at kigge sin virksomhed efter i sømmende og fremtidssikre den så godt som muligt, og lige nu har alle danske virksomheder den mulighed i regi af projektet Modstandsdygtig.dk.