Modstandsdygtighed sat på formel

Verden er i konstant forandring, og danske virksomheder står overfor udfordringer, som krig og klimaforandring, der kan medføre ændringer i forsyningskæden. For at ruste sig til fremtiden har Dansk Standard udgivet DS/PAS 15629:2024, Gør din virksomhed mere modstandsdygtig – værktøjer til analyse og udvikling af modstandsdygtighed – en specifikation, der skal hjælpe særligt SMV’er med at opnå større modstandsdygtighed og udnytte nye markedsmuligheder. Specifikationen er udarbejdet af Dansk Standard i samarbejde med Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet.

Foto: Adobe Stock

Virksomhed i balance 

Selvom den nye DS/PAS-specifikation er udviklet med særligt fokus på SMV’er, kan den anvendes i organisationer af enhver størrelse. Specifikationen har til formål at integrere modstandsdygtighed som en naturlig del af virksomhedernes daglige drift. Dette opnås ved at styrke virksomhedernes robusthed og agilitet, som tilsammen udgør kernen i modstandsdygtighed. Projektleder på Modstandsdygtig.DK, Troels B. Andersen, mener, at virksomheder som prioriterer at arbejde på deres robusthed og agilitet, kan klare sig bedre i fremtiden under uforudsigelige udfordringer. Han udtaler følgende: 

– Tænk på robusthed som en virksomheds evne til at holde sig på midten af et vippebræt på trods af små og store pludselige puf. Agilitet handler derimod om at være hurtig, dynamisk og smart – at kunne ændre planer hurtigt, hvis det er nødvendigt. 

Hvis en virksomhed er robust, kan den modstå uforudsigelige påvirkninger og udfordringer. Hvis en virksomhed også er agil, kan den hurtigt omstrukturere sin forretningsmodel eller værditilbud  

Fremtidssikring på mål 

Den nye DS/PAS-specifikation samler viden og best practice på området samt præsenterer en række værktøjer og arbejdsgange. Trin for trin vejleder den virksomheder i de vigtigste overvejelser og tiltag, de kan bruge for at styrke deres modstandsdygtighed. 

– Specifikationen imødekommer den enkelte virksomheds behov – ved at udforske forskellige fremtidsscenarier opnår virksomheden dybdegående indsigt og opdager nye perspektiver, hvilket giver mulighed for at skræddersy initiativer, der styrker modstandsdygtigheden. Den kan derfor anvendes uafhængigt af, hvilke produkter eller ydelser virksomheden leverer” fortæller Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard. 

Specifikationen er udviklet som en del af Modstandsdygtig.DK-projektet, der er støttet af Industriens Fond. Fonden har sat projektet i søen for at ruste danske SMV’er til en stadigt mere uforudsigelig fremtid: 

– Evnen til at tilpasse sig et meget omskifteligt globalt marked vil kun blive vigtigere, og derfor skal modstandsdygtighed være en integreret del af strategien og mindsettet i enhver virksomhed, siger udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup. 

Den nye specifikation DS/PAS 15629:2024 kan downloades fra Dansk Standards hjemmeside her. Du kan også på Modstandsdygtig.DK hjemmeside læse mere om projektet, og se vores case-videoer om hvordan vi har hjulpet danske virksomheder med at blive mere modstandsdygtige.  

Mere fra...

12.11.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Sådan bliver din SMV resilient i 2025

03.07.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Modstandsdygtighed sat på formel

13.05.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Smagen af teknologi: BKI’s rejse mod AI-forbedret kaffeblanding

13.05.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Tid til at hoppe på AI-toget

22.02.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Hele verdens værksted og en lovende nabo

30.01.2024Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Kan I optimere jeres produktion ved at tænke anderledes?