Opdateringer af Dynamics 365 reduceres fra syv til fire årligt
Med den ændrede frekvens gør Microsoft opdateringsprocessen nemmere og mindre tidkrævende for virksomhederne.
Der bliver lidt mindre at forholde sig til i løbet af året, idet Microsoft har besluttet kun at lancere fire opdateringer af Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance i stedet for de nuværende syv.
De fire opdateringer frigives i februar, april, juli og oktober.
Ændringen giver også den fordel, at perioden, hvor en nye version er i preview, forlænges, så der er mere tid til at teste og planlægge.
Endvidere forlænges First Release-programmets automatiske opdaterings- og feedback-fase med to uger.
Endelig udvides servicevinduet for hver udgivelse væsentligt. Det varer nu fra 186 til 214 dage, og der er forbedret overlap mellem udgivelserne.
Ændringerne træder fuldt i kraft fra version 10.0.39 opdateringen i april 2024.
Fra februar 2024 vil det maksimalt være tilladt at springe over en opdatering mod nu tre.
Håndhævelsen af dette træder i kraft den 19. februar 2024, efter at alle planlagte automatiske opdateringer til version 10.0.38 er gennemført.
Qua reduktionen i antallet af opdateringer vil overgangen fra tre pauser til en pause reelt ingen betydning få, da der fortsat er krav om at gennemføre to årlige opdateringer.
Som hidtil tester Microsoft, at Dynamics-platformen og standardfunktionerne virker, som de skal. Men I skal selv teste, hvordan opdateringerne virker i jeres eget system.
Det er stadig op til jer, hvilke opdateringer der skal implementeres. Men alle de valgte skal testes og godkendes af jer, inden de implementeres i driften. Så er I sikre på, at jeres integrationer og tilpasninger fungerer.
Ønsker I hjælp til opdateringerne?
Selv om der nu ”kun” kommer fire opdateringer pr. år, kan det være en krævende opgave at håndtere og at skulle holde sig opdateret med alle de nye funktioner, som Microsoft udvider systemet med.
Bredana Axcite tilbyder derfor at hjælpe og sørge for, at jeres Dynamics 365 applikation altid er opdateret og velkørende, så I har de bedste systemmæssige forudsætninger for optimal drift.
Bredana Axcite kan tilbyde flere former for abonnementsaftaler, hvor vi hjælper med at få de løbende opdateringer korrekt lagt på.
Har du spørgsmål til den nye opdateringsfrekvens eller generelt til Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance, er du meget velkommen til at kontakte Thomas P. Frantsen, COO og partner i Bredana Axcite, på mail: tpf@bredana.dk.
Vil du vide mere om vores abonnementsaftaler, er du naturligvis også velkommen til at tage fat i os. Kontakt gerne Mona Trapp, CCO, på mail: mst@bredana.dk.