Onlineapoteket Apotea fremviser verdens første plukkerobotløsning integreret med AutoStore
Sveriges førende onlineapotek Apotea har valgt at automatisere sit lager yderligere gennem den effektive AutoStore-løsning fra Element Logic. For første gang på det svenske marked er den unikke eOperator plukkerobot fra Element Logic også inkluderet.
Apoteksprodukter er en af de hurtigst voksende e-handelsindustrier i verden. Apotea.se er Sveriges største onlineapotek med landets mest omfattende sortiment på over 24.000 håndkøbsprodukter og næsten 16.000 receptpligtige lægemidler til både mennesker og dyr. Siden starten i 2012 er salget steget fra cirka EUR 1,1 mio. til EUR 450 mio. Virksomheden har også modtaget forskellige priser. Blandt andet blev Apotea kåret til Sveriges foretrukne netbutik (PostNord) i 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021.
Branchens førende kundeoplevelse
Apotea stræber efter at levere branchens og e-handelens bedste kundeoplevelse, hvor forventningerne overgås via behagelig og enkel shopping, der appellerer til både eksisterende og nye kunder. Hurtige og præcise leverancer, som starter fra Apoteas logistikcenter i Morgongåva erhvervspark, knap ti kilometer vest for Uppsala, er en central del i at opnå den gode shoppingoplevelse. Anlægget, der blev indviet i 2018 og er 38.000 kvadratmeter stort, sender omkring 1 million pakker hver måned. I løbet af 2022 har virksomheden haft et stort automationsfokus.
– Apotea er et onlineapotek, og vores forretningskoncept er hurtige leveringer, et stort sortiment og det faktum, at vi leverer gratis. Hurtig levering, billige priser og gratis fragt siger meget om, hvad vi laver her. Og det er det, vores kunder synes, er vigtigt. Vi sender cirka 50.000 pakker ud om dagen, siger Pär Svärdson, CEO hos Apotea.
Udfordringerne bliver mødt med AutoStore
Under pandemien steg Apoteas efterspørgsel hurtigt. De massive og stadigt stigende ordrer stiller store krav til virksomhedens logistikcenter, og for at løse dette har Apotea investeret i automation fra Element Logic, som tager sig af hele processen – fra indgående levering til udlevering – via AutoStore, eOperator og yderligere funktioner. Installationen omfatter 20.000 kasser (med plads til i alt 25.000), 30 AutoStore-robotter (R5) og fire karruselporte, hvoraf tre håndteres af plukkerrobotten eOperator. Målet er at optimere leveringen, øge effektiviteten og være i stand til bedre at klare de store variationer i ordretilgangen, der kan opstå over tid. Apoteas nye installation er et samarbejde mellem Element Logic, AutoStore, RightHand Robotics og Apotea. I december 2022 mødtes alle administrerende direktører og stiftere fra de respektive virksomheder på Apoteas logistikcenter i Sverige for at indvie systemet.
– Under pandemien kiggede vi på at udvide kapaciteten til at kunne gå fra at levere 50.000 ordrer til 100.000 ordrer. Det var i den forbindelse, vi tænkte på Element Logic og AutoStore. Det var vigtigt at få den slags løsning, vi ønskede, men også at føle, at vi fik en løsning, som vil være meget effektiv for os, siger Pär Svärdson.
– For Apotea passer automationsløsningen med AutoStore, eOperator og andre funktioner fra Element Logic glimrende sammen med virksomhedens kombinerede mål om optimal lagereffektivitet og miljøpleje. Vi glæder os til at følge Apoteas rejse mod mere præcise leverancer sammen med energibesparelser, reducerede støjniveauer og ergonomisk venlige arbejdstider, siger Dag-Adler Blakseth, CEO hos Element Logic Group.
En skalerbar løsning, der er nem at integrere
AutoStore er en modulær og skalerbar robotløsning til ekstremt effektiv opbevaring af kasser med produkter. Efter plukning fra AutoStore går ordren enten direkte til levering eller tilbage for at blive fyldt med yderligere produkter. Sammenlignet med et manuelt lager er plukkeydelsen ti gange højere med AutoStore. Systemet består af et gitter, hvor robotter plukker og leverer varer på de smarteste tilgængelige ruter i nettet, som beregnes af styreenheden. Robotterne arbejder døgnet rundt og lader sig selv op, når det er nødvendigt. Robotterne flytter kasserne rundt, og softwaren har komplet kontrol over kassernes indhold. På operatørportene bliver de plukkede varer leveret til operatøren til videre håndtering. Dette bliver problemfrit integreret med de øvrige automationszoner i Apoteas logistikcenter. I første omgang er den nye kapacitet hos Apotea estimeret til at være 800 ordrer i timen.
– Det er vigtigt for os at have et system, der kan håndtere variationer i produktstørrelse og ordretilgang, og som kan udvides i takt med, at vi vokser. Denne investering hjælper os med at blive mere effektive, hvilket gør det nemmere for os at overgå vores kunders forventninger, siger Pär Svärdson.
Plukkerrobotten eOperator – en unik løsning
Med installationen af eOperater investerer Apotea i verdens mest avancerede plukkerobot, hvilket gør virksomheden til de første i verden til at få robotter til at plukke fra en AutoStore løsning. Gennem maskinlæring vælger eOperator automatisk den bedste måde at håndtere en vare, der skal plukkes fra AutoStore, hvilket øger ordrekapacitet, varehåndtering og leveringstid.
- Leveringstiden vigtig for os. eOperator gør os i stand til at kunne levere hurtigt til kunderne, selv om natten og i weekender. Dens evne til at arbejde i døgndrift er helt exceptionel. Vi får større produktivitet, hurtigere leveringer, og alt bliver billigere og mere effektivt, fortsætter Pär Svärdson.
– Apotea er en imponerende gigant inden for svensk e-handel, og da et af deres vigtigste salgsargumenter er hurtige og præcise leveringer, var det naturligt at forbinde deres AutoStore-løsning med Element Logics smarte plukkerobot, eOperator. Resultatet er forbedret ordrekapacitet, godshåndtering og leveringstid, siger Anders Bohlin, salgsdirektør hos Element Logic Sverige.
Sveriges mest bæredygtige e-handel ønsker at lede udviklingen
Apotea er ikke kun det svenske markeds førende onlineapotek, men også Sveriges mest bæredygtige e-handel ifølge Sustainable Brand Index 2020 og 2021. Virksomheden har også modtaget priserne for Sustainability of the Year af PriceRunner 2022 og Sveriges mest bæredygtige e-handelsvirksomhed i PostNords forbrugerundersøgelse 2021. Apoteas mål er at reducere klimaaftrykket gennem hele værdikæden fra produktion til slutforbruger. Logistikanlægget er miljøcertificeret som Miljøbygning Sølv. Derudover er der på taget af logistikcentret monteret et af Sveriges største solcelleanlæg, som forsyner hele AutoStore-systemet med strøm. Anlægget består af 5.560 solcellemoduler på et areal på 9.100 kvadratmeter, der giver en kapacitet (1,5 MW) svarende til, hvad 70 huse forbruger på et år - eller hvad der skal til for at køre en elbil 230 gange rundt om jorden.
– Vores mål er at blive Sveriges mest bæredygtige virksomhed, og det er både et modigt og ambitiøst mål. Det er vigtigt for menneskeheden, for vores miljø, men også for at være konkurrencedygtige, fordi jeg tror på, at fremtidens kunder vil kræve en anden tilgang til bæredygtighed fra virksomhederne, end de gør i dag, forklarer Pär Svärdson.
En mere inspirerende arbejdsplads
Ifølge Pär Svärdson medfører installationen af AutoStore i Apoteas logistikcenter ikke kun pladsbesparelser og omkostningsreduktioner samt øget lagereffektivitet. Virksomheden udvikler også medarbejdernes arbejdsplads og giver som følge heraf øget status og stimulering til operatørerne.
– Mange af vores medarbejdere har dette som deres første job, og mange af dem er unge. Jeg synes, det er en fantastisk udviklingsproces, der går fra en arbejdsmodel, hvor man starter med et manuelt arbejde og derefter lærer om teknologi og til at arbejde med robotter. Man lærer meget af at fra at løfte pakker til at blive robotoperatør, slutter Pär Svärdson.
Se videoen fra Apoteas logistikcenter:
Kunne du tænke dig at høre mere om mulighederne i at kombinere AutoStore med eOperator? Kontakt os endelig for en uforpligtende dialog via telefon +45 41 90 55 55 eller via sales@elementlogic.dk
Fakta om Element Logics installation hos Apotea:
• 20.000 kasser (med plads til i alt 25.000)
• 30 AutoStore-robotter (R5)
• 4 karruselporte
• 3 plukkerobotter (eOperator)
• 800 ordrelinjer i timen (beregnet kapacitet)
• 24/7 operationer