OK indvier første el-ladestander til tung transport

Så er landets første el-ladestander til den tunge transport på plads. Det skete, da energiselskab OK indviede en ladestander med en samlet ladeeffekt på 300 kW i Taulov.

Ancotrans fik leveret 10 styk Volvo Electric FH 4 X 2 T i foråret 2023. Nu er transportvirksomheden med til at indvie OK’s nye el-ladestander i Taulov. Foto: OK

06.11.2023

SCM.dk

”I dag fik vi markeret OK’s tilstedeværelse på markedet for opladning til den tunge transport, og jeg er enormt stolt over, at vi er nået hertil, og at vi snart er klar med yderligere fem placeringer,” siger Henrik Dehn, der er ansvarlig for e-mobilitet til den tunge transport i OK, og fortsætter:

”Med åbningen i Taulov og de efterfølgende fem placeringer viser vi, at OK er med kunderne hele vejen i den grønne omstilling. I OK er vi i fuld gang med udrulningen af el-ladestandere til person- og varebiler, og nu er turen kommet til den tunge transport.”

Den første opladning blev foretaget af en af Ancotrans nyindkøbte el-lastbiler, der har en rækkevidde på cirka 350 kilometer per opladning - afhængig af belastningen.

"Jo tættere og mere centralt el-ladestanderne er placeret, desto nemmere er det at få opladningen til at passe ind i vores køremønstre. El-ladestanderen i Taulov er for eksempel rigtig godt placeret. Den ligger centralt med motorvejen lige i nærheden, og vi kommer ofte forbi,” siger Hans Kristian Rasmussen, der er chauffør hos Ancotrans.

OK etablerer også ladestandere til lastbiler i Køge, Korsør, Taastrup, Randers og Aarhus, der forventes at være i drift inden udgangen af 2024.

/ emte + PBH

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Få styr på emballagekravene og styrk både flow og bundlinje

24.04.2025SCM.dk

Esbjerg Havn klar til at modtage større skibe

24.04.2025SCM.dk

Whistleblower-sager fordoblet hos Maersk

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

22.04.2025SCM.dk

Kina raser over nye amerikanske havneafgifter

22.04.2025SCM.dk

Stor stigning i aflyste sejladser midt i USA-Kina handelsstrid

16.04.2025SCM.dk

IMO vedtager klimaaftale - med plads til forbedringer

15.04.2025SCM.dk

Trumps toldkrig mod Kina fører til aflyste sejladser

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle