Nyt tidsskrift om globale strategier
Global Strategy Journal er navnet på et nyt tidsskrift, der udkom første gang i maj måned.
Global Strategy Journal er et nyt tidsskrift, der udkom første gang i maj måned. En af tidsskriftets to redaktører er fra CBS og hedder Torben Pedersen. Hans ambition er klar: ”Det skal være det førende inden for sit område”. Han redigerer tidsskriftet sammen med Stephen Tallam og udgiveren er Strategic Management Society. Tidsskriftet vil fokusere på virksomheden og dens globale aktiviteter. Udgangspunktet er virksomheden og den strategiske valgsituation, som den står i, når den opererer på tværs af landegrænser.