Nyt samarbejde mellem Microsolutions og Din Lønpartner
Microsolutions indgår pr. 1/12-2022 nyt samarbejde med Din Lønpartner ApS omkring lønsystemet LessorLøn.
Samarbejdsaftalen mellem Din Lønpartner og Microsolutions indebærer, at Din Lønpartner fremadrettet kommer til at varetage supporten til Microsolutions kunder på LessorLøn, mens al assistanse vedrørende produktet Lessor Payroll til henholdsvis Dynamics AX og Dynamics 365 Finance varetages af Microsolutions egne lønkonsulenter.
"Vi glæder os rigtig meget over samarbejdet med Din Lønpartner” udtaler Thomas Halse, CCO, Microsolutions og fortsætter: ”For vores kunder på LessorLøn betyder det, at de fremadrettet får adgang til dyb specialistviden inden for LessorLøn fra Din Lønpartner. Din Lønpartner er yderst kompetente inden for lønadministration, processer omkring løn, samt lønsystemer generelt, og vores to virksomheder vil arbejde tæt sammen omkring alle kunder."
Når Microsolutions har valgt at overdrage supporten på LessorLøn til Din Lønpartner, mens man fortsat vil varetage al support på Lessor Payroll til Dynamics AX og Dynamics 365 FO internt skyldes det, at Microsolutions udelukkende vil have fokus på løsninger, der er direkte associeret med Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations og Dynamics AX. ”Det tror vi på, at vores kunder i længden vil have størst udbytte af” slutter Thomas Halse.
Læs mere om samarbejdet med Din Lønpartner her
Læs om lønsystemerne her: