Nyt robothovedsæde giver optimale muligheder for nye teknologier

De førende globale robotvirksomheder Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR), som begge er en del af Teradyne Robotics, skal nu dele hovedkvarter, hvor de kan udveksle viden og accelerere deres innovation inden for avanceret robotteknologi.

Den danske virksomhed Universal Robots, kendt for kollaborative robotter (cobots) og MiR, den danske producent af AMR’s (autonome mobile robotter), har lukket dørene op til deres fælles nye 20.000 kvadratmeter store hovedkvarter i Odense. Foto: Universal Robots/MiR

16.05.2024

SCM.dk

Den danske virksomhed Universal Robots, kendt for kollaborative robotter (cobots) og MiR, den danske producent af AMR’s (autonome mobile robotter), har lukket dørene op til deres fælles nye 20.000 kvadratmeter store hovedkvarter i Odense.

Partnere fra UR og MiR’s globale økosystem deltog i begivenheden, heriblandt NVIDIA og Siemens, som Teradyne Robotics og dets firmaer for nylig har annonceret flere samarbejder med. 

“Lanceringen af det nye hovedkvarter markerer en særlig milepæl for Teradyne Robotics, fordi vi bringer to førende virksomheder inden for robotinnovation sammen. Vi har nu det optimale miljø til at udvikle vores teknologier, som i forvejen er globalt efterspurgte”, fortæller Ujjwal Kumar, Group President hos Teradyne Robotics. 

Om den nye robotklynge fortæller President hos MiR, Jean-Pierre Hathout: 

”Vores nye hovedkvarter er designet til at skabe innovation og danner ideelle rammer for vores teams, når de arbejder på at udvikle løsninger, der revolutionerer automatisering. MiR er opsat på at være en one-stop-shop til intern transport, og vi videreudvikler løbende vores teknologi til at imødekomme de omskiftelige behov hos vores store, globale kunder. Vi lancerede for nyligt den AI-drevne MiR1200 Pallet Jack, som eksemplificerer denne forpligtelse. Jeg ser frem til at kunne vise vores kunder og partnere, hvad MiR og UR har at byde på i de her helt nye faciliteter”. 

Læs også: AI supercomputer skal sætte skub på forskning og innovation

Kim Povlsen, President hos Universal Robots, tilføjer: 
”Siden vores grundlæggelse er UR blevet til en foretrukken platform for tusindvis af kunder og hundredvis af økosystem-partnere. Denne smukke bygning afspejler vores stærke designfilosofi og har samtidig en ideel beliggenhed til at fortsætte vores mission om at levere automatisering for alle, overalt”. 

Kilde: Universal Robots / MiR

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle