Ny undersøgelse: Smarte stregkoder minimerer madspild
Undersøgelse belyser positiv madspildseffekt ved implementering af smarte stregkoder (2D-stregkoder)
Den australske regering har allokeret mere end $68 millioner i statsstøtte til at understøtte sporbarhedssystemer for landbrug. GS1 Australia spår, at kapitalindsprøjtningen til datastandarder, som understøtter sporbarhed, kan tilføre 1 milliard dollars om året til bundlinjen for australske landmænd. (Foto: GS1).
På vegne af Tænketanken ONE\THIRD har PlanMiljø i samarbejde med GS1 Denmark og Københavns Universitet gennemført mini-pilotundersøgelsen 'Effekten af smarte stregkoder i forhold til at mindske madspild i detailhandlen'.
Formålet med undersøgelsen er at belyse de potentielle madspildsreducerende effekter ved implementering af smarte stregkoder i den danske detailhandel, ved at afdække erfaringer fra detailkæderne Meny i Norge og Woolworths i Australien, hvor smarte stregkoder allerede er afprøvet og delvist indført. Og det positive resultat er langtfra overraskende.
Smarte 2D-stregkoder er ét af de bedste bud på reduktion
Head of Standards, Sustainability & Partnerships, Mads Kibsgaard: 'Der findes ingen "tryllestave", som på magisk vis får madspildet til at forsvinde, men for vores handelsled af fødevareindustrien er der ingen tvivl om, at smarte stregkoder, er ét af de bedste bud. Med de utallige muligheder som teknologien bringer med sig, er vi hos GS1 Denmark særligt glade for den ypperste anbefaling: Vigtigheden af samarbejde på tværs af industri, myndigheder og andre interessenter'.
Cases fra Norge og Australien estimerer betydeligt dansk reduktionspotentiale
Med udgangspunkt i de to cases fra Norge og Australien, estimerer ONE/THIRD-rapporten det samlede reduktionspotentiale i Danmark til at være 21.009 tons pr. år. svarende til en reduktion på 28 %. I det videre arbejde med smarte stregkoder anbefales det samtidig:
- At arbejdet med smarte stregkoder sker i tæt samarbejde med detailhandlen, emballageindustrien, fødevareleverandører, interesseorganisationer og myndigheder.
- At de smarte stregkoder og kampen mod madspild samtænkes med indsatsen for at forbedre sporbarhed.
- At der i lige så høj grad fokuseres på adfærd blandt de medarbejdere der skal arbejde med de nye stregkoder, som på selve den tekniske løsning.
- At der anlægges en tværfaglig tilgang, hvor smarte emballageløsninger udvikles, så de er integrerede med de teknologier, der anvendes i forbrugsleddet generelt (herunder forbruger apps og køleskabe).
- At der til igangsættelse af de første pilotforsøg med smarte stregkoder samarbejdes med detailhandlens interesseorganisationer og GS1 om at identificere de detailhandlende, hvor udviklingsomkostningerne til IT-systemerne vil være lavest.
- At industrien frit kan vælge, hvilken type smart stregkode, der er mest relevant at anvende afhængig af use case og aktørens ønsker og kapaciteter, fremfor at forsøge at implementere én type smart stregkode på tværs af alle aktører.
Herunder skitseres det, hvordan smarte stregkoder i praksis kan reducere madspild gennem alle led i forsyningskæden
Læs ONE/THIRD-undersøgelsen med de to cases fra Norge og Australien her. Undersøgelsen er udarbejdet af Katja Øder Schlesinger, Mads Werge og Simon Wittus fra PlanMiljø i samarbejde med Mads Kibsgaard, Head of Standards, Sustainability & Partnerships hos GS1 Denmark og professor Bent Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet.
