Danish Crown: Sådan løser vi den komplekse opgave med emballagedata

Interview med Line Plagborg, Senior Business Developer, Global Categories, Marketing & Innovation, og projektleder for producentansvar for emballage hos Danish Crown, om det nye GS1-system til emballagedata.

Line Plagborg har været en del af brugergruppen i forbindelse med udviklingen af det nye GS1-system, GS1Trade Packaging.. Foto: GS1

Hvorfor er det vigtigt, at Danish Crown er blevet inddraget på et tidligt tidspunkt?

Producentansvaret for emballage er en enorm stor opgave, så det med at blive involveret tidligt, er godt givet ud. Det har givet Danish Crown mulighed for at komme med input og dermed præge løsningen. Der er kommet en masse god viden ud af det, og den har vi kunne tage med tilbage i vores egen udvikling og den opgave, vi har internt med at blive klar.

Hvordan kommer denne service til at gøre jeres arbejde enklere fremadrettet?

Værdien i den service, GS1 tilbyder, kommer til at ligge i, at det kan blive en form for one-stop-shop, hvor vi kan udveksle data med vores kunder i Danmark og dermed spare ressourcer hos os. Det er en kæmpe opgave, så værktøjer, der potentielt kan hjælpe os til at komme lettere i mål, dem er vi virkelig åbne overfor.

Det er jo frivilligt, om man vil bruge GS1Trade Packaging, men det vil være en fordel for os, hvis vores kunder kan støtte op om en fælles løsning, så vi undgår at skulle vedligeholde mange forskellige platforme – og ellers finder vi helt sikkert også en løsning på det.

I Danish Crown ønsker vi jo – ligesom mange andre – at producentansvaret bliver så strømlinet som overhovedet muligt. Vi følger udviklingen af systemet og er samtidig ved at bygge en intern løsning, for vi er en global virksomhed, som arbejder på tværs af mange grænser.

Har du et konkret eksempel fra jeres område, hvor du kan se nytten af GS1Trade Packaging?

Vi skal kunne levere data på både den primære og sekundære emballage til vores kunder. Den primære er selve produktemballagen, som har kontakt med fødevaren. Det kunne være bakke og folie og label omkring noget grisekød. Og den sekundære emballage kunne være en papkasse til kødbakkerne til forsendelse til en retailvirksomhed. GS1Trade Packaging kan hjælpe os med at udveksle denne data på en effektiv måde med vores kunder.

Hvordan kan GS1 hjælpe Danish Crown i forbindelse med producentansvaret for emballage?

Vi arbejder allerede i dag meget med vores emballage i Danish Crown. Vi har både strategier og KPI’er på området. Det er som sådan ikke nyt at skulle indsamle data fra vores leverandører. Vi kender det også fra andre markeder. Men vi har indtrykket af, at den danske lovgivning er lidt mere omfattende, end hvad vi ser på andre europæiske markeder, og derfor vil det kræve datapunkter, vi ikke er blevet eksponeret for før.

Det er en kompleks opgave, som trækker tråde til alle dele af forretningen: dataopsamling hos leverandører, udvikling af it-system, som skal rapportere korrekt til myndighederne, og at vi skal kunne rapportere til kunderne. Vi kommer til at lave et internt system til at håndtere dataopsamlingen. Men når vi skal dele den information med vores kunder, ser vi en god mulighed for, at GS1Trade Packaging kan blive en væsentlig spiller for os.

Når jeg har været i dialog med GS1, er de altid åbne. De er jo i samme situation som os andre, at der er nogle uklare krav, men GS1 er meget professionelle og altid klar til at hjælpe bedst muligt.

Læs mere om GS1Trade Packaging

Mere fra...

19.11.2024GS1 Denmark

Sponseret

Webinar: Få styr på dine emballagedata med GS1Trade Packaging

14.11.2024GS1 Denmark

Sponseret

Danish Crown: Sådan løser vi den komplekse opgave med emballagedata

24.09.2024GS1 Denmark

Sponseret

Få gratis adgang til en enkel og effektiv styring af produktdata

29.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Dagrofa: GS1Trade Packaging er den eneste rigtige vej at gå for os

19.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Producentansvaret for emballage omfatter ikke kun producenter

15.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Få kvalitetstjekket dine foodservice produkter med 50% rabat