Min diplomuddannelse i SCM klæder mig på til at gå fra detaljer til strategi

Læs her om Bettinas motivation for en diplomuddannelse på DTU - og hvordan hun har udviklet sig til en mere strategisk og projektorienteret indkøberrolle. Og læs om hendes oplevelse og udbytte af uddannelsen.

Bettina Skoedt Vedsted, Indkøber hos MAN Energy Solutions, ville supplere sin mangeårige praktiske erfaring med mere teori..

Bettina Skoedt Vedsted, Indkøber hos MAN Energy Solutions, startede sin efteruddannelse for at supplere sin mangeårige praktiske erfaring med noget mere teoretisk viden og for at udvikle sine kompetencer. Hun startede egentlig først på en akademiuddannelse, men fik hurtigt smag for at lære mere og valgte derfor at gå i gang med en Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management på DTU.

”Mit yngste barn var gammel nok til, at jeg ikke skulle være tilgængelig hele tiden, så nu var tiden rigtig for mig til at tage noget tid ud af kalenderen til en efteruddannelse. Jeg fik hurtigt smag for at lære mere og min udvikling har gjort, at jeg har fået det at gå i skole og løse opgaver helt ind i rygraden, ” starter Bettina.
”Selvom det har krævet meget tid – så har det indtil videre været alle lærepengene værd. Jeg føler mig altid topmotiveret, når jeg skal til undervisning og sætter stor pris på, at jeg kan tage et fag ad gangen, så der er mulighed for fordybelse. Jeg oplever også, at mine medstuderende deltager interesserede og med stort engagement.

Fagligt har jeg fået bygget en del teorier på min eksisterende viden, fået bedre procesforståelse og bedre overblik over hele værdikæden. Det gør mig i stand til at se problematikker fra en højere vinkel. Jeg har fået et bedre og større overblik over opgaver og strategier – og er blevet klædt på til at deltage i samtaler om SCM og inddrage teoretiske modeller i mit daglige arbejde. Det er ikke bare tom teori, men meget virkelighedsnært,” udtrykker Bettina.

”Jeg er midt i uddannelsen nu og har allerede fået stort udbytte af fagene kvalitetsstyring og Operations Management, men ser også frem til kurset om projektledelse. Uddannelsen klæder mig på til at gå fra detaljer til strategi. Med min nye værktøjskasse, tjeklister og struktur er jeg blevet meget bedre til at gå et skridt tilbage og se det hele mere strategisk. Derudover giver diversiteten i de brancher mine medstuderende kommer fra hvert enkelt fag ekstra bonus med indsigt i opgaver, strategier og udfordringer i andre brancher,” slutter Bettina.

Er du også interesseret i at styrke dine faglige og personlige kompetencer?

Så læs om DTUs diplomefteruddannelse i Operations og Supply Chain Management.

Tilmeld dig allerede nu kurser i efteråret 2023:

Operations Management:
start Torsdag den 31. august

Kvalitetsstyring:
start Torsdag den 7. september

Supply Chain Management:
start Torsdag 2. november

Tjek også, om du kan få finansieret din DTU diplomefteruddannelse.

 #diplomefteruddannelse #DTUEngineeringTechnology #DiplompåDTU #efteruddannelse #DTULearnForLife #dtudk #Operations #SupplyChainManagement #SCM #Forsyningskæder #Produktion

Mere fra...

19.12.2024DTU Learn for Life

Sponseret

Bliv skarpere på SCM med diplomkurser på DTU

05.07.2024DTU Learn for Life

Sponseret

Nyt kursus i jernbaneteknologi tilbyder dybdegående indsigt

16.01.2024DTU Learn for Life

Sponseret

Nye kurser: Bæredygtighed, Digitalisering, Økonomisk analyse… Kickstart 2024 og bliv bedre til Supply Chain Management

02.10.2023DTU Learn for Life

Sponseret

Lysten til personlig udvikling satte gang i en diplomefteruddannelse

20.09.2023DTU Learn for Life

Sponseret

Min diplomuddannelse i projektledelse har givet mig brugbare værktøjer i hverdagen

07.08.2023DTU Learn for Life

Sponseret

Min passion for SCM førte til en diplomuddannelse og en flot karriere