Lysten til personlig udvikling satte gang i en diplomefteruddannelse
Anders Tagmose Goor, projektleder hos Atkins Danmark, er en blandt mange studerende, som hvert år vælger at supplere sin eksisterende uddannelse med en diplomefteruddannelse på DTU.
Her kan du læse om Anders’ erfaringer med diplomuddannelsen, som han har været så venlig at dele med os:
”Diplomuddannelsen i Projektledelse var for mig en mulighed for at udvikle mig personligt, men også for at afsøge muligheden for et karriereskift ved at supplere min lidt specialiserede uddannelse inden for Emergency and Risk Management med kompetencer i projektledelse.
I de tre år uddannelsen tog mig, havde jeg et fleksibelt forløb med højt fagligt niveau, hvor jeg selv kunne tilrettelægge uddannelsen ud fra mine interesser. DTU sørgede for et godt læringsmiljø med gode cases og faglige diskussioner, og så var der ikke mindst respekt for arbejdsliv og privatliv”, udtaler Anders.
”Rent fagligt fik jeg en sammenhængende og hel uddannelse i projektledelsesværktøjer fremfor at sammenstykke diverse projektledelseskurser og certificeringer i enkelte systemer. I undervisningen fik jeg indsigt i andre brancher – og det gav mig et rum, hvor jeg kunne lufte mine daglige overvejelser. Det har lært mig at reflektere over flere vinkler i mine projekter”, fortsætter Anders.
Samlet har det givet mig større selvtillid i rollen som projektleder, da det har udviklet min horisont og givet mig en faglig ballast – ikke bare på CV’et”, slutter Anders.
Er du også interesseret i at styrke dine kompetencer og få brugbare værktøjer til projektledelse?
Så læs om DTU's forskellige diplomkurser og -efteruddannelser. Klik her.
Tjek også, om du kan få finansieret din diplomefteruddannelse. Klik her.
#Projektledelse #Diplomiprojektledelse #Ledelse #DTUEngineeringTechnology #DiplompåDTU #efteruddannelse #DTULearnForLife #dtudk